Arbejdsmarked
Ørestat: pendling over sundet vil stige i år
Det lysner for Øresundsintegrationen. Efter flere års tilbagegang vender pendling fra Skåne til Sjælland igen opad i 2014. Det skriver det dansk-svenske statistiksamarbejde Ørestat i et nyhedsbrev.
Pendling over Øresund har været faldende i de seneste år. Men nu vender det. I 2013 har antallet af daglige pendlere fra Skåne til Sjælland stabiliseret sig på et niveau på 14.000 personer. I år kommer der et vendepunkt, tror man på Ørestat.
– Faldet i antallet af pendlere er stagneret i 2013. Vi tror, at konjunkturen er på vej at vende, og at vi nu er i stormens øje. Vi kan ser det også på beskæftigelsen i hovedstadsområdet, hvor nedgangen er gået i stå. Det betyder, at vi nu er der, hvor der kommer til at ske noget, siger Daniel Svärd, projektkoordinator på Ørestat.
Region Skåne har tidligere forudsagt i en prognose, at toppunktet fra 2008 med 19.000 pendlere fra Skåne til Sjælland ikke vil blive nået førend 2022.
Årsstatistikken for pendling, som er offentliggjort betydeligt senere end hidtil, viser et fald i antallet af pendlere 2012. Fra Skåne til Sjælland pendlede sidste år i alt cirka 15.000 personer, hvilket er omkring 1.000 færre end i 2011. Dette betyder, at antallet af pendlere var 4.000 færre mellem 2008 og 2012.
I den anden retning, fra Sjælland til Skåne, steg antallet af pendlere i 2012 til 900 personer. Pendlere i retningen Danmark-Sverige har generelt en højere gennemsnitsalder og højere uddannelsesniveau end pendlere fra Skåne til Sjælland, hvor halvdelen er under 40 år gamle. (News Øresund – Jenny Andersson)
-
Danmark19. maj 2017
Greater Copenhagen ønsker at regeringerne undersøger en ny HH-forbindelse allerede i år
-
Erhverv08. oktober 2020
Ny liste over Danmarks 1.000 største virksomheder – Mærsk solid etter
-
Danmark06. september 2019
Dansk rejsekortautomater findes nu også på Triangeln og Hyllie station
-
Erhverv09. september 2022
Aldrig før er Danmarks største virksomheder vokset så hurtigt
-
Interviews14. januar 2021
PolyPeptide ønsker fortsat at vækste i Malmø – søger kemikere med flair for automation
-
Øresund01. juli 2020
Sådan fejredes Øresundsbroens 20-årsjubilæum: Lukas Graham-koncert på pylontop, digitale isgavekort til togrejsende og ny interesseorganisation for en Øresundsmetro
-
Danmark16. september 2019
Transportminister vil udrede togtrafik Helsingør og Kastrup, når Øresundstoget stopper trafikering af Kystbanen
-
Ugebrev14. juni 2021
Læs News Øresunds ugebrev 23