Følg os på

Infrastruktur

Øresundsbroen sænker priserne for sine faste kunder

Publiseret

 

Øresundsbroen sænker priserne med seks-syv pct. for alle aftalekunder, hvilket skal finansieres af forhøjede priser for dem, der betaler for en individuel rejse. Derudover indføres en fast månedlig pris på 2.995 kr. som en mulighed for pendlere, der ofte krydser broen.

Samtidig med at priserne ændrer sig, skifter rabataftaler også navn – se faktaboks. Derudover lancerer Øresundsbron en ny hjemmeside, og også en ny app er på vej.

Øresundsbro Konsortiets administrerende direktør Linus Eriksson og salgs- og marketingdirektør Berit Vestergaard. Foto: News Øresund – Johan Wessman

– Efter de 23 år, broen har eksisteret, kan der nu blive endnu mere interaktion og integration mellem landene. Vi vil gerne være med til at få kurven til at gå op igen ved at gøre det billigere at rejse. Når andre hæver priserne, sænker vi dem. Vi vil gøre det nemmere at komme over broen samt få flere til at pendle, sagde Øresundsbro Konsortiets administrerende direktør Linus Eriksson på et pressemøde tirsdag.

Flere af ændringerne er allerede trådt i kraft. Prisnedsættelserne for fritidsrejsende (syv pct), pendlere (syv pct) og erhvervskunder (seks pct) gælder fra i dag, 14. marts. Muligheden for en fast månedlig pris for pendlere skal dog indføres senest 31. maj, oplyser Øresundsbroens salgs- og marketingdirektør, Berit Vestergaard. Samtidig vil de årlige omkostninger til rabataftalerne stige en smule fra den 17. april.

For Øresundspendlere vil der fremover være to muligheder: At følge den generelle aftale, hvor priserne sættes ned med syv pct, eller at vælge den månedlige pris. Det er muligt at skifte mellem de to varianter uden bindingsperiode. Berit Vestergaard vurderer, at omkring halvdelen af pendlerne – dem, der kører oftest – vil have gavn af at vælge det månedlige abonnement: Øresundspendler+.

Samtidig vil brobizzen for de fleste kunder blive afskaffet, når de nye ændringer indføres. I stedet indberetter kunderne bilens registreringsnummer til Øresundsbroen, og så aflæses det automatisk, når de passerer betalingsanlægget.

For en bestemt gruppe bliver det derimod i fremtiden dyrere at køre over Øresundsbroen; nemlig dem, der ikke har en rabataftale, men betaler normalprisen for deres overfart. For denne gruppe hæves priserne med seks-syv pct. (News Øresund)

 

Fakta: Rabataftaler og priser fremadrettet

Type aftale   Prisförändring
ØresundGO For private kunder -7%
ØresundPendler For pendlere -7%
ØresundsPendler+ For pendlere, der vælger et månedskort Fast pris på 2.995 kr. – dem der rejser 20 dage om måneden sparer 877 kr.
ØresundBusiness For erhvervskunder – 6%
Normalpris For enkeltbilletter + 6-7%

 

Kilde: Øresundsbron

Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Aktuelle nyheder

Politik23. februar 2024

Ungarn skal mandag stemme om svensk NATO-medlemskab – og køber fire nye kampfly fra Sverige

Mandag ventes det ungarske parlament at stemme for Sveriges NATO-ansøgning efter en langvarig ratifikationsproces. Fredag blev det også offentliggjort, at...

Sverige23. februar 2024

Nordea: Økonomisk afmatning i Sydsverige slutter i år

Hele Sverige tynges af recessionen, men der er store regionale forskelle. Stockholm står over for en svag tendens og taber...

Ejendomme23. februar 2024

Boligbyggeriet faldt mere i Sverige end i Danmark i 2023

Boligbyggeriet fortsatte med at falde i 2023 på begge sider af Øresund. Procentuelt var faldet størst i Sverige, hvor antallet...

Ejendomme23. februar 2024

Ny rapport: Svensk byggekrise kan koste 1.000 milliarder kroner i 2030

Stockholms Handelskammare har i samarbejde med WSP i en ny rapport beregnet, hvad den reducerede byggeprocent kan betyde på lang sigt....

Ejendomme23. februar 2024

Svenske ejendomsinvesteringer i Danmark: To nysalg og et opkøb

Det svenske ejendomsselskab Corem har solgt en ejendom på Frederiksberg for 890 millioner svenske kroner. Ejendommen i Porcelænshaven, der er udlejet...

Øresund21. februar 2024

Trafikrekord med 100.000 daglige passagerrejser med bil, tog og færge over Øresund i 2023 – trendbrud for togtrafikken

Togtrafikken over Øresundsbroen steg med 15,6 pct. i 2023 til godt 13 millioner passagerer – et markant højere niveau end...

Bæredygtighed22. februar 2024

Historisk stigning i ladestandere i både Sverige og Danmark i 2023

Aldrig før er antallet af offentlige ladestandere steget så meget i både Sverige og Danmark som i 2023. Men ingen...

Trending

Copyright © 2017 Zox News Theme. Theme by MVP Themes, powered by WordPress.