Øresund
Øresundsbron arrangerer nyt broløb i 2025 i anledning af 25 års jubilæum
Øresundsbron har valgt at fejre forbindelsens 25 års jubilæum om to år ved at arrangere et nyt broløb søndag den 15. juni 2025. Det forventes at blive en festival med op til 40.000 deltagere. Løbet arrangeres som et halvmaraton med start i Tårnby kommune og mål i Malmø. Undervejs skal løbet forbi Øresundstunnelen, Pepparholm og selve broen. Arrangementet forventes også at give et løft til regionen efter flere år med pandemi og grænsekontrol, siger Øresundsbrons administrerende direktør Linus Eriksson.
Broløb over Øresundsbroen har været arrangeret flere gange før, senest i 2010, hvor omkring 30.000 mennesker deltog, og i årene 2002-2006 og i indvielsesåret 2000, før broen blev åbnet for trafik. Ved det første broløb i 2000 deltog hele 80.000 mennesker ifølge Øresundsbron.
Linus Eriksson, administrerende direktør for Øresundsbro Konsortiet, mener, at løbet kan give sammenhængskraften på tværs af sundet et tiltrængt løft efter flere års pandemi og grænsekontrol. Det kan også styrke erhvervslivet i form af besøg på hoteller og restauranter samt øget handel. Samtidig giver løbet mulighed for at fejre forbindelsens 25 års jubilæum.
– Der er ingen bedre måde at fejre 25-års jubilæet på end med et broløb, siger Linus Eriksson på en pressekonference.
– Siden jeg blev administrerende direktør for Øresundsbron, er det hyppigste spørgsmål, jeg er blevet stillet: Hvornår kommer det næste broløb? Det glæder mig, at vi nu kan fremlægge dette.
Afviklingen af broløbet foregår i samarbejde med sportsklubberne Sparta i København og MAI i Malmø. Broløbet bliver 21,1 kilometer langt, og starten finder sted kl. 09:00 i Tårnby søndag den 15. juni og slutter i Malmø. Tilmelding til løbet kan ske fra starten af 2024.
Begge sportsklubber Sparta og MAI, der har arrangeret flere løb i Danmark og Sverige, håber, at et broløb vil få interessen for løb til at yderligere i vejret i begge lande.
(News Øresund – Erik Ottosson)
-
Danmark19. maj 2017
Greater Copenhagen ønsker at regeringerne undersøger en ny HH-forbindelse allerede i år
-
Erhverv08. oktober 2020
Ny liste over Danmarks 1.000 største virksomheder – Mærsk solid etter
-
Danmark06. september 2019
Dansk rejsekortautomater findes nu også på Triangeln og Hyllie station
-
Erhverv09. september 2022
Aldrig før er Danmarks største virksomheder vokset så hurtigt
-
Interviews14. januar 2021
PolyPeptide ønsker fortsat at vækste i Malmø – søger kemikere med flair for automation
-
Øresund01. juli 2020
Sådan fejredes Øresundsbroens 20-årsjubilæum: Lukas Graham-koncert på pylontop, digitale isgavekort til togrejsende og ny interesseorganisation for en Øresundsmetro
-
Danmark16. september 2019
Transportminister vil udrede togtrafik Helsingør og Kastrup, når Øresundstoget stopper trafikering af Kystbanen
-
Ugebrev14. juni 2021
Læs News Øresunds ugebrev 23