Danmark skal bruge flere penge på Forsvaret, hvilket begrænser investeringen i andre sektorer. CO2-afgifterne på dansk landbrug kontra beskæftigelsen. Stigende vandstand i havene og kraftigere storme kræver ny samfundsplanlægning. Det er nogle af overskrifterne fra den seneste debat om Øresund. News Øresund følger og samler løbende aktuelle debatartikler og klummer samt dybdegående reportager og interviews med fokus på Øresundsregionen, Danmark og Sverige.

Danmarks Radio 1. marts 2024: Regeringen: Vi skal bruge mere end 2 pct. på Forsvaret
I et interview med Financial Times, som gengives af Danmarks Radio, gør Danmarks statsminister Mette Frederiksen det klart, at Danmarks forsvarsbudget skal øges til mere end NATO’s krav på 2 pct. af BNP, og at det vil få betydning for det danske samfund. “Der er ikke penge til skattelettelser og mere velfærd, hvis vi skal bruge flere penge på Forsvaret, siger statsministeren”

Altinget Danmark 1. marts 2024: Copenhagen Capacity: København driver dansk vækst, men den kommer ikke af sig selv
Erhvervsfremmeorganisationen Copenhagen Capacitys bestyrelsesformand Marianne Phillip og vicepræsident Mia Nyegaard argumenterer i en debatartikel i Altinget imod regeringens ekspertgruppes forslag om blandt andet at afskaffe statsstøtten til CopCap. De mener, at CopCap ikke konkurrerer med andre danske byer om virksomheder og talent, men at de konkurrerer med andre hovedstæder, som har lignende organisationer. Som et lille land er det nødvendigt, at Danmark aktivt arbejder for at tiltrække nye virksomheder, investeringer og talent, siger de og fremhæver en række fakta. Udenlandske virksomheder udgør kun 3 pct. af virksomhederne i Danmark, men de står for over 20 pct. af beskæftigelsen, og de bringer ny viden om produkter, teknologi og lederskab. Når der skabes 100 nye arbejdspladser i den danske hovedstad, vil der blive skabt yderligere 34 nye arbejdspladser i andre dele af Danmark.

Jyllands-Posten 2. marts 2024: Landbruget får ufortjente tæsk med folks fordomme
I diskussionen om en CO2-afgift er dansk landbrug havnet i opinionsmæssig modvind, skriver Jyllands-Posten. Avisen peger på, at dansk landbrugs største fjende er de fordomme og den opfattelse, der er opstået om, at landbruget er beskidt, ødelægger miljøet, læner sig op ad dyremishandling og modtager så store subsidier, at erhvervet ikke har nogen betydning for Danmarks BNP.

Danmarks Radio 29. februar 2024: Klimarådet: CO2-udledning på arealanvendelse gør det umuligt at opfylde regeringsgrundlag
Landbrugets udledninger skal reduceres, hvis Danmark skal nå sine klimamål. Men samtidig med at CO2-afgifter gerne skulle øge landmændenes incitament til at arbejde på en ny måde, risikerer de at miste konkurrenceevne, hvorved arbejdspladser kan gå tabt. Ifølge Danmarks Radio har intet andet land i verden indført en sådan afgift på landbruget. Der diskuteres tre niveauer for en CO2-afgift til dansk landbrug. Med en afgift på 750 kr. pr. ton CO2-udledning skønnes antallet af arbejdspladser i landbruget at blive reduceret med 7.950. Med et gebyr på 375 kroner pr. ton forventes 4.800 arbejdspladser at forsvinde, mens 3.050 arbejdspladser risikerer at gå tabt, hvis afgiften bliver 125 pr. ton.

Realdania 28. februar 2024: Vandet kommer – det kræver genforhandling mellem mennesker og natur
Ifølge en rapport fra COWI vil Danmark om 100 år årligt have udgifter på 43 milliarder kroner til at udbedre de fysiske skader forårsaget af oversvømmelser – medmindre måden, hvorpå bygninger organiseres og beskyttes ændres. I en debatartikel på Realdanias hjemmeside  skriver filantropidirektør Nina Kovsted Helk, at samfundet skal handle mere langsigtet. “Naturen har overhånden, og vi står i valget mellem at beskytte værdierne, leve med vandet eller føre kyststrækninger tilbage som naturområder”.