Samfund
Øresundsdebat uge 11: Skandinavisk samarbejde giver mere grøn strøm og dansk bekymring for svensk forbud mod koranafbrænding
Skandinavisk samarbejde kan give mere grøn strøm. Svenske statistikker viser den laveste overdødelighed under pandemien; men der sættes spørgsmålstegn ved metoden. Dansk bekymring for ytringsfriheden, hvis svensk politis forbud mod koranafbrænding breder sig til Danmark. Det er nogle af overskrifterne fra den seneste Øresundsdebat. News Øresund følger og samler løbende aktuelle debatartikler og kronikker samt dybdegående reportager og interviews med fokus på Øresundsregionen, Danmark og Sverige.
Altinget Sverige 10. marts 2023: Ørsted: Der er gyldne muligheder i en fælles skandinavisk energifremtid
”Sverige, Danmark og Norge har i de kommende årtier en fælles mulighed for at producere store mængder pålidelig og konkurrencedygtig grøn strøm. Men det forudsætter, at landene er klar til at lære af hinanden og øge samarbejdet.” Det skriver Ørsteds landechef for Sverige og Norge, Sebastian Hald Buhl, og landechef for Danmark, Søren Scherfig, i et debatindlæg i Altinget.
Berlingske 11. marts 2023: Næsten alt peger på, at Danmark klarede coronapandemien bedst – men svenskerne siger noget ganske andet
Ifølge tal fra det svenske statistikbureau SCB havde Sverige den laveste overdødelighed under coronapandemien. Men svenskernes analyse er “metodisk tåbelig”, siger en dansk ekspert til Berlingske.
Svenska Dagbladet 25. februar 2023: Sveriges overdødelighed en af de laveste i Europa
“Danmark og Finland havde højere overdødelighed end Sverige i pandemiens første to år, viser nye beregninger fra SCB. Sverige har den tredjelaveste overdødelighed i Norden og en af de laveste i Europa, skriver Svenska Dagbladet. Billedet står i kontrast til, at Sverige i begyndelsen af pandemien kom i fokus på grund af høje dødstal.
Berlingske 4. marts 2023: Et nyt svensk forbud må ikke brede sig til Danmark
I en leder mener Berlingske, at svensk politi gradbøjer ytringsfriheden af frygt for terrortrusler og politisk pres fra Tyrkiet, når de har indført et forbud mod demonstrationer, hvor Koranen afbrændes. Sagen skal nu ifølge DN prøves ved svensk domstol. Berlingskes leder peger på forlydender fra 24syv om, at den dansk-svenske provokatør Rasmus Paludan kan miste sin PET-livvagtbeskyttelse, hvis han fortsætter med at demonstrere uden for den tyrkiske ambassade og moské i København. Lederen advarer mod dette og argumenterer for, at løsningen ikke er at acceptere, at Koranen kan være en juridisk undtagelse eller at forbyde bogafbrændinger, men i stedet at stå ved ytringsfriheden som en demokratisk hjørnesten.
(News Øresund)
-
Danmark19. maj 2017
Greater Copenhagen ønsker at regeringerne undersøger en ny HH-forbindelse allerede i år
-
Erhverv08. oktober 2020
Ny liste over Danmarks 1.000 største virksomheder – Mærsk solid etter
-
Danmark06. september 2019
Dansk rejsekortautomater findes nu også på Triangeln og Hyllie station
-
Erhverv09. september 2022
Aldrig før er Danmarks største virksomheder vokset så hurtigt
-
Interviews14. januar 2021
PolyPeptide ønsker fortsat at vækste i Malmø – søger kemikere med flair for automation
-
Øresund01. juli 2020
Sådan fejredes Øresundsbroens 20-årsjubilæum: Lukas Graham-koncert på pylontop, digitale isgavekort til togrejsende og ny interesseorganisation for en Øresundsmetro
-
Danmark16. september 2019
Transportminister vil udrede togtrafik Helsingør og Kastrup, når Øresundstoget stopper trafikering af Kystbanen
-
Ugebrev14. juni 2021
Læs News Øresunds ugebrev 23