De fredselskende svenskere ruster sig til krig. Afgørende uger for Øresundsmetroen. Det nye Sverige kigger mod Danmark. Rekordsvag svensk krone skaber dansk købsrus i Skåne. Krav om en “Øresundspakke” for at øge integrationen mellem Sverige og Danmark. Det er nogle af de emner, der har været dækket af de danske og svenske medier i starten af året. News Øresund følger og samler løbende aktuelle debatindlæg, dybdegående reportager og interviews med fokus på Øresundsregionen, Danmark og Sverige.

Sydsvenskan 12. januar 2023: Metro til tiden og fremtiden
“I 10 år har der været tale om en metro under Øresund. Nu træffes der afgørende beslutninger. Malmøs mest magtfulde politikere er klar til at finansiere en miljøkonsekvensundersøgelse sammen med København. Men beslutningen træffes – som så ofte for skånsk infrastruktur – andre steder. Denne gang i København”. Det skriver Sydsvenskan i en leder. Avisen påpeger, at kun det dyreste af de to alternativer til udbygningen af det københavnske tunnelbanesystem, Metroen, gør det muligt at koble den til en kommende Øresundsmetro mellem København og Malmø. Avisen peger derefter på fordelene ved en Øresundsmetro: Skåne bliver knyttet tættere til København, flere pendlere over sundet kan tage metroen, som tilbyder både hastighed og punktlighed, mens resten af Sverige nyder godt af det ved at Øresundsbroen frigøres til flere gods- og fjerntog mod Femern Bælt og kontinentet. “Til gavn for Skåne, Sverige og hele Skandinavien”.

Berlingske 11. januar 2023: Analyse: De slumrede i årtier, men nu tager Fanden ved dem. Svenskerne ruster sig til krig
“De gør alt det, vi danskere endnu kun taler om. Sender milliarder efter nye våben, fly og missiler og etablerer nye militære regimenter. Nu tager de næste skridt og indkalder tusinder af unge svenskere til at tjene deres land. Putin-frygten har fået tag i de ellers så fredselskende svenskere,” skriver Berlingske i en analyse i anledning af den svenske regerings meddelelse om, at antallet af værnepligtige skal øges samt at civilforsvarspligten skal genindføres.

Sydsvenskan 10. januar 2023: I de kommende uger skal det besluttes, om Malmø kan få en metro til København
Københavns Kommune ventes til foråret at tage stilling til ruten for den næste udvidelse af byens letbane, Metroen. Sydsvenskan bemærker, at beslutningen bliver afgørende for, om Malmøs og Københavns planer om en metro mellem byerne, Øresundsmetroen, bliver muligt at realisere. Sidste efterår var to forskellige forslag til udbygningen af den københavnske metro i høring. Om kort tid skal Københavns Kommune og den danske stat tage stilling til hvilket forslag, der skal videreføres til en miljøkonsekvensvurdering i løbet af 2023-2024. Det er denne beslutning, som finder sted nu i begyndelsen af 2023, der kan blive afgørende for, om det bliver muligt at etablere en Øresundsmetro. Den formelle beslutning om udvidelsen af metroen træffes derefter, når miljøkonsekvensvurderingen er afsluttet. Der er to forslag til en udvidelse af metroen. Begge forslag har fokus på trafikken til den kommende kunstige halvø Lynetteholm. M5 Orange anslås at komme til at koste 5,5 milliarder kroner med en rute fra Østerport til Lynetteholm med fire stationer. M5 Lila anslås at ville koste 13,7 milliarder kroner med ni stationer langs en linje, der strækker sig videre over Refshaleøen ned omkring Amager. For mere end en fordobling af omkostningerne giver M5 Lila en bedre aflastning af det i forvejen til tider overbelastede metrosystem, og det giver mulighed for at bygge et såkaldt forgreningskammer ind til en fremtidig tilslutning til en Øresundsmetro. Sydsvenskan skriver, at Malmøs politikere har besluttet, at de sammen med Københavns politikere vil underskrive en hensigtserklæring om at finansiere en miljøkonsekvensvurdering af en Øresundsmetro, så det kan ske samtidig med miljøkonsekvensvurderingen af metroudvidelsen i København. Men miljøkonsekvensvurderingen af Øresundsmetroen vil sandsynligvis kun være relevant, hvis København og den danske stat beslutter at gå videre med det dyrere alternativ, M5 Lila.

Expressen 6. januar 2023: Der er mere at lære af Danmark end bare straf
“Den svenske regering ser mod Danmark, når det kommer til kriminalitet og straf – men der er meget at lære også i sociale spørgsmål … Børns ret til stabilitet og sikkerhed trumfer omsorgssvigtende forældres ret til en anden og tredje chance. I hvert fald i Danmark.” Det skriver Expressen, der i en leder mener, at Sverige fortsat prioriterer forældrenes ret over børnene og investerer i anbringelser hos familiepleje frem for adoptioner inden for landets grænser. Det sker på trods af, at avisen kan pege på flere undersøgelser, som har vist, at plejebørn klarer sig dårligere end indfødte børn, der i stedet blev adopteret. Den svenske socialforvaltnings love sætter genforening med oprindelsesfamilien som det overordnede mål. Her fremhæver Expressen Danmark som et positivt modbillede. Landets statsminister Mette Frederiksen fik i 2021, på tværs af de politiske blokke i Folketinget, vedtaget en aftale om at udvide muligheden for nationale adoptioner, selv når familien modsætter sig det. Det har resulteret i, at antallet af tvangsadoptioner i Danmark er steget fra 10 til omkring 30 om året, skriver Expressen.

Jyllands-Posten 5. januar 2023: Det nye blå-gule Sverige kigger mod Danmark
“Sverige forbereder sig på at håndtere trusler indefra og udefra. Det er lige nu blevet Danmark, der ses som et foregangsland, og vi fra ambassaden er klar til at levere danske løsninger, også i det nye blå-gule år”, skriver Kristina Miskowiak Beckvard, Danmarks ambassadør i Sverige, i en klumme i Jyllands-Posten. Ambassadøren hæfter sig ved, hvordan den nye svenske regering med støtte fra Sverigedemokraterna ser mod danske løsninger i kriminalpolitikken, men også mod et stadig vigtigere forsvarssamarbejde i lyset af krigen i Ukraine samt Sveriges NATO-ansøgning. Hun fremhæver også Sveriges interesse for Danmarks store investeringer i vindkraft og i at omdanne vindkraft til grønne brændstoffer gennem power-to-x samt interesse for life science-klyngen og danske erfaringer med byplanlægning og digitalisering. “Efterspørgslen er ikke begrænset til Stockholm. Sydsverige, herunder Øresundsregionen, er naturligvis relevant set fra et dansk perspektiv”.

TV2 Kosmopol 4. januar 2023: Historisk aktiekursfald lokker danskerne til Sverige: “Der er mange penge at spare”
Ikke siden 2009 har den svenske krone været billigere i forhold til den danske krone. Nu får danske shoppingturister i Skåne mere for pengene, efter at værdien af den svenske krone er svækket. For godt et år siden kostede det 75 kroner at veksle til en svensk hundredlap. Nu koster det 67 kroner, skriver TV2 Kosmopol, der bemærker, at der står masser af biler med danske nummerplader på parkeringspladsen ved indkøbscentret Emporia i Hyllie, der ligger få kilometer fra Øresundsbroens svenske brolægning.

Sydsvenskan 4. januar 2023: “Hvorfor ikke en fælles Øresundspakke mellem Sverige og Danmark?”
Øresundsbro Konsortiets administrerende direktør Linus Eriksson skriver i et debatindlæg i Sydsvenskan, at “Øresundsregionen har brug for en plan, som både regionale og nationale politikere samt repræsentanter for erhvervslivet kan blive enige om. Mit håb er, at 2023 bliver året, hvor vi sammen realiserer en sådan plan og begynder at genoplive optimismen med en fast forbindelse mellem Danmark og Sverige”. Han ønsker, at planen skal handle om, at pendling over Øresund skal fordobles til 30.000 mennesker i 2030, og at alle flaskehalse i jernbanedriften skal fjernes, så samtlige tog over Øresundsbroen har en punktlighed på mindst 95 pct. – også i myldretiden. Han peger på, at Øresundstrafikken og pendling de seneste 10 år har været præget af stagnation.

Borås Tidning 4. januar 2023: Grænsekontrol er et dyrt og dårligt politisk show
“At kunne bevæge sig frit mellem Danmark og Sverige bør være en selvfølge for offentligheden”, skriver Borås Tidning i en leder og bemærker, at det mellem 1952 og 2015 var muligt frit at rejse mellem Danmark og Sverige. “Så kom grænsekontrolstederne.” Avisen skriver, at argumenterne fra statsmagten har været flere: Stop for flygtninge og senere beskyttelse mod terrorister, kriminelle og covid. 20 millioner kontroller fra grænsepolitiet gav kun få isolerede våbenbeslaglæggelser, skriver avisen og nævner det sydsvenske handelskammers beregning af, at grænsekontrollen medfører et årligt tab på 1,5 milliarder svenske kroner for Øresundsregionen. I hovedstaden er der dog ingen forståelse og respekt for de negative konsekvenser – på trods af, at både migrationsministrene Morgan Johansson (S) og Maria Malmer Stenergard (M) er skåninger. Måske er den bedste metafor for denne grænsekontrol, at samtlige tog mellem Uppsala og Stockholm ville blive tvunget til at stoppe ved Arlanda for at kontrollere alle passagerers ID-dokumenter. Det ville aldrig ske.”