Samfund
Øresundsdebatten uge 13: Paradigmeskift for den humanitære supermagt Sverige og Danmark som model med færre videregående uddannelsesinstitutioner

Den humanitære supermagt Sverige vil reducere antallet af asylansøgere, lære af Danmark og reducere antallet af videregående uddannelsesinstitutioner samt Lynetteholmen som et af Europas mest kontroversielle miljøprojekter. Det er nogle overskrifter fra den seneste Øresundsdebat. News Øresund følger og samler løbende aktuelle debatartikler og kronikker samt dybdegående rapporter og interviews med fokus på Øresundsregionen, Danmark og Sverige.
TV2 Nyheder 20230327: Sverige har gjort nok – sådan vil “den humanitære stormagt” mindske antallet af asylansøgere
“Svenskerne har længe haft Europas mest åbne arme over for flygtninge. Nu skal ny informationskampagne få færre asylansøgere til at rejse mod Sverige”, skriver TV2 Nyheders nordiske korrespondent Jesper Zølck. Han konstaterer, at den svenska åbne arme-politik hører fortiden til og citerer Sveriges migrationsminister Maria Malmer Stenergard (M), når hun taler om et svensk paradigmeskifte.
Dagens Nyheter 20230325: “De store ideer bliver færre og færre i moderne forskning”…”lær af Danmark”
“Andelen af banebrydende artikler er faldende, og forskerne citerer i stigende grad sig selv. Vi må give slip på unødvendige sidekrav, som trods gode intentioner kun forvirrer,” skriver Eva Regårdh, forskningsprojektleder på Ångströmlaboratoriet, på DN Debatt. Et af hendes tre forbedringsforslag er, at Sverige skal lære af Danmark og reducere antallet af videregående uddannelsesinstitutioner. Dansk forskning citeres også i højere grad, bemærker hun. Andre forslag er at investere mere i langsigtet og tværfaglig forskning samt at være selektiv med krav om, at værdierne skal styrkes.
Time 20230322: How an Artificial Island in Denmark Became One of Europe’s Most Controversial Climate Projects
Time sætter i en stor artikel fokus på konflikten mellem miljøkritik og samfundsopbyggende mål i forbindelse med byggeriet af den kunstige halvø Lynetteholm i Københavns havneindløb, der skal skabe nye boliger og arbejdspladser, men også skabe en sikring af den danske hovedstad mod fremtidige oversvømmelser. Time fremhæver blandt andet, hvordan en gruppe uafhængige forskere har påpeget, at byggeriet af Lynetteholmen blokerer for en vigtig del af vandgennemstrømningen mellem Nordsøen og Østersøen via Øresund.
(News Øresund)
-
Danmark19. maj 2017
Greater Copenhagen ønsker at regeringerne undersøger en ny HH-forbindelse allerede i år
-
Danmark06. september 2019
Dansk rejsekortautomater findes nu også på Triangeln og Hyllie station
-
Erhverv09. september 2022
Aldrig før er Danmarks største virksomheder vokset så hurtigt
-
Erhverv08. oktober 2020
Ny liste over Danmarks 1.000 største virksomheder – Mærsk solid etter
-
Interviews14. januar 2021
PolyPeptide ønsker fortsat at vækste i Malmø – søger kemikere med flair for automation
-
Øresund01. juli 2020
Sådan fejredes Øresundsbroens 20-årsjubilæum: Lukas Graham-koncert på pylontop, digitale isgavekort til togrejsende og ny interesseorganisation for en Øresundsmetro
-
Danmark16. september 2019
Transportminister vil udrede togtrafik Helsingør og Kastrup, når Øresundstoget stopper trafikering af Kystbanen
-
Ugebrev14. juni 2021
Læs News Øresunds ugebrev 23