Opsamling af CO2 er noget, flere og flere svenske kommuner ønsker at investere i, men det kræver økonomisk støtte. Kommunalpolitikere fra København og Malmø kræver, at Sveriges infrastrukturminister kontakter sin danske kollega og træffer en beslutning om en Øresundsmetro. Medicon Valley Alliances administrerende direktør arbejder for at sikre, at kvinders sundhed får lige så meget fokus som mænds sundhed. Dansk arkitekt sætter spørgsmålstegn ved, om Børsen skal genskabes eller man hellere skal kombinere ældre og nyere arkitektur efter Koldinghus-modellen. News Øresund følger og samler løbende aktuelle debatartikler og klummer samt dybdegående reportager og interviews med fokus på Øresundsregionen, Danmark og Sverige.

Dagens Nyheter 29. april 2024: Göteborgs klimaproblemer vil blive begravet på 2.600 meters dybde
“Stockholm har planer, Helsingborg og Malmø ligeså. Nu står Göteborg også i køen af byer, der vil sende CO2 fra forbrænding af husholdningsaffald langt ned i havets dyb,” skriver Dagens Nyheter. Da Göteborgs egen ekspertgruppe lige før jul advarede om, at byen var ved at misse klimamålet for 2030, kom der en række anbefalinger: Dyrere fjernvarme, kun at tillade elbiler i den indre by, raffinaderierne i havnen skal lukkes samt CO2-opsamling fra forbrænding af affald, såkaldt CCS-teknologi. Til Dagens Nyheter siger Chalmers-professor Tobias Mattisson, at der skal såkaldte negative udledninger til for at nå klimamålene, men at kommunerne har brug for støtte til at gennemføre det.

Expressen 29. april 2024: Lad os bygge en metro til Danmark hurtigst muligt
“Vi opfordrer den svenske infrastrukturminister, Andreas Carlsson, til at kontakte sin danske kollega hurtigst muligt og undersøge muligheden for en Øresundsmetro”. I en debatartikel i Expressen skriver Malmø-politikerne Katrin Stjernfeldt Jammeh (S), Roko Kursar (L), Stefana Hoti (MP) og Jens Kristian Lütken (Venstre) – sidstnævnte er beskæftigelses- og integrationsborgmester i Københavns Kommune – om mulighederne for at forbinde byerne med en metro under Øresund.

Femina Danmark 26 april 2024: CEO: Kvinders sundhed skal højere op på dagsordenen – og det kræver politisk handling
“Kvinders sundhed er underbelyst og underprioriteret. Det kræver politisk handling,” mener Anette Steenberg, der er CEO i Medicon Valley Alliance. Hun efterlyser et øget fokus og indsats på området, og i interviewet fortæller hun, hvordan forskningsbevillinger oftere prioriterer mænds sundhed frem for kvinders, samt at der mangler viden om, at kvinders symptomer på eksempelvis hjertesygdomme kan adskille sig fra mænds.

SVT 25. april 2024: Stigende omkostninger til Sveriges to nye ubåde – nu vil flåden starte endnu et ubådsprojekt
“Sveriges to nye ubåde er blevet væsentligt forsinket og næsten dobbelt så dyre som planlagt. Men før de overhovedet kommer i vandet, vil flåden have en ny model, en mindre ubåd med flere våben,” skriver Dagens Nyheter. Ifølge avisen ønskede den svenske flåde tidligere en tredje ubåd af samme model A26, men de har ombestemt sig og ønsker nu at supplere med flere mindre ubåde, der kan bære flere torpedoer og våben. Spørgsmålet diskuteres i øjeblikket blandt forsvarspolitikere. Sveriges to nye A26-ubåde, fremstillet af Saab Kockums, er blevet forsinket og næsten dobbelt så dyre, ifølge Försvarets Materielverk. Den første af de to ubåde skulle være leveret i 2023, men forventes først leveret i 2027. Prisskiltet for ubådene er næsten fordoblet fra 7,6 milliarder til 14 milliarder kroner, og Försvarsmakten skriver i sin årsrapport for 2023, at de ikke udelukker yderligere omkostningsstigninger og forsinkelser. Til Dagens Nyheter udtaler Saab Kockums, at værftet var i dårligere stand, end Saab forventede, da de overtog det fra de tidligere tyske ejere.

Expressen 26. april 2024: Godt at Lidingö betaler Malmø for integration
I en løbende debat om det svenske kommunale udligningssystem, der startede i Sydsvenskan, rejser den uafhængige klummeskribent Gunnar Wetterberg på Expressens redaktionelle side et perspektiv om, at udligningsstøtten er nødvendig, når mange kommuner bærer omkostningerne ved at uddanne unge, som derefter flytter til Stockholm og bliver skatteydere der. Det samme gælder, siger han, for kommuner, der modtager mange nyankomne og bærer udgifterne til uddannelse og integration. “For Sverige er det vigtigt, at Malmø, Landskrona, Södertälje og de andre værtskommuner gør et så godt stykke arbejde som muligt med at få de nyankomne og deres børn ind i samfundet. Når de først er faldet til, går de ofte videre – måske endda til Lidingö. Fra at have kostet kommunen mange penge, bliver de i stedet rentable skatteydere – dog ikke altid i Malmø.” I en debatartikel i Sydsvenskan den 15. april skriver Lars Niklasson, der bor i Malmø og tidligere har været økonomidirektør i Lund og Helsingborg kommuner, at det er staten og ikke kommunerne, der står for de fleste penge i det kommunale udligningssystem. “Af Sveriges 290 kommuner modtager 280 tilskud fra udligningssystemet, og 10 er nettobetalere, altså betaler mere, end de får tilbage.” Han mener også, at de penge, som velhavende kommuner i Stockholms Län betaler til udligningssystemet, forbliver der: “Af Stockholm-regionens 26 kommuner modtager 15 indkomsttilskud, 11 betaler af deres indkomst.” I en historisk refleksion påpeger Lars Niklasson, at Malmø var en af de rigeste kommuner i Sverige indtil skattereformen i 1990-91, som betød, at kommunerne ikke længere måtte tilbageholde selskabsskat, kapitalbeskatning samt ejendomsskat fra virksomheder og privatpersoner i deres egen kommune. Det faktum, at tusindvis af Malmø-borgere arbejder og betaler skat i Danmark, og hvor Danmarks kompensation for dette ender i det kommunale udligningssystem, giver også et forvrænget billede af udbetalingerne til Malmø. Debatten startede, da Lidingös kommunalbestyrelsesformand Daniel Källenfors (M) i en debatartikel i Sydsvenskan den 22. marts skrev om den kommunale skatteudligning i Sverige med overskriften “Lidingö vil ikke betale for skatere i Malmø”. Heri skrev han: “Malmø står ikke på egne ben på trods af sin placering i en dynamisk region med universitet og fantastisk kommunikation. De penge, som andre bidrager med, spildes på gimmicks.” Daniel Källenfors påpegede, at Malmø Kommune sidste år modtog over 6 milliarder svenske kroner fra det kommunale udligningssystem. I et senere debatindlæg uddybede han kritikken under overskriften “Stil krav til ødsle kommuner som Malmø”.

Berlingske 20. april 2024: Kendt arkitekt blander sig i debatten om Børsens fremtid: En nytænkt bygning kan være mere spændende end en tro kopi af den gamle
“Det er ikke altid en 100 procent identisk genopbygning, som nødvendigvis er den bedste løsning i en situation som den, vi nu står i med den delvist nedbrændte børsbygning”, skriver arkitekt Jan Utzon i en debatartikel i Berlingske. Han skriver, at han som mange andre umiddelbart tænkte, at Børsen skulle genopbygges, præcis som den var før branden. Men så begyndte han at spekulere på, om en 400 år gammel bygning, der havde gennemgået utallige rekonstruktioner og ændringer, virkelig skulle genopbygges i den gamle stil. Næste tanke var, hvordan en bygning med en lignende funktion ville være blevet opført i dag. I sin debatartikel påpeger Jan Utzon, hvordan Riksdagen i Berlin “blev mere spændende”, da den blev genskabt i en ny form. Det samme gælder Koldinghus, siger han. Efter at have stået udbrændt i mange år blev slottet genskabt i en delvist ny form.