En analyse viser, at “forhandlingernes tid” er kommet til Øresundsregionen. Et forslag om at investere mere i kultur og uddannelse på tværs af sundet. En udmelding fra Trafikverket om, at en regeringsbeslutning om den skånske jernbanes fremtid forventes inden for en måned, og et øget fokus på den dansk-tyske Femern Bælt-forbindelse, der åbner i 2029. Det var de emner, der fyldte den svenske ambassades residens i København til sidste stol, da Øresundsinstituttet den 5. oktober arrangerede sit årlige dansk-svenske netværksmøde.

På vegne af de mere end 80 gæster var repræsentanter fra Storkøbenhavn, Femern A/S og Trafikverket, mens Øresundsinstituttet gav en eksklusiv forsmag på den kommende rapport “State of the Region”.

Charlotte Wrangberg, Sveriges ambassadør i Danmark, bød gæsterne velkommen. Hun sagde, at der er sket meget i løbet af hendes tre år som ambassadør. Fra at være en mere “indadskuende region” er der nu et mere veletableret forhold til politikerne i Stockholm.

– Jeg tror, at vores udsyn er blevet højnet. Der er naturligvis store vanskeligheder med grænsebarrierer osv., men jeg tror, at den regionale boble er bristet, og at folk er begyndt at tale mere om muligheder igen. Det er lettere at få Stockholm til at lytte til den fortælling,” siger Charlotte Wrangberg.

Øresundsinstituttets senioranalytiker Anna Palmehag præsenterede den årlige State of the Region-rapport. Foto: Erik Ottosson/News Øresund

“Forhandlingernes Tid” er kommet, viser samarbejdsrapporten “State of the Region”

Øresundsinstituttets senioranalytiker Anna Palmehag præsenterede ottende udgave af State of the Region-rapporten. I løbet af de seneste fem år er der sket meget i Øresundssamarbejdet, sagde Anna Palmehag, fra pandemiens udfordringer til en “frisk start” i 2021 og fokus på mangel på arbejdskraft i Danmark og jobmesser.

– Dette år er blevet kaldt ‘Forhandlingernes Tid’ med diskussioner om infrastruktur, hvordan man løser grænsehindringer og finansministerierne, der diskuterer en ny skatteaftale. Der er et større, nationalt perspektiv nu.

Rapporten fremhæver navnlig fem spørgsmål, der er aktuelle:

• Grænsekontrol og svenskt lovforslag om mulighed for indførelse af ID-kontrol
• Konjunkturudsving og valutakurser
• Forhandlinger om en ny skatteaftale
• Nye løsninger på gamle problemer med fri bevægelighed
• Den nye forbindelse over Femern Bælt

Randi Mandorf fra Greater Copenhagen og Region Hovedstaden vil have mere “kulturel integration” på tværs af sundet. Og en ny skatteaftale. Foto: Louise Bideau/News Øresund

Efterlyser mere fokus på “kulturel integration”

Randi Mandorf (V) fortalte om arbejdet med Øresundsregionen fra sin rolle som både bestyrelsesmedlem i Greater Copenhagen og regionsrådsmedlem i Region Hovedstaden.

For eksempel jobmesser i Sverige og Danmark, en ny metode til sammenligning af statistikker mellem lande udviklet af Region Skåne og Statistiska Centralbyrån samt den sikrede transitkorridor mellem Bornholm, Skåne og Københavns Lufthavn.

– Det er et direkte resultat af den målrettede indsats for et bedre arbejdsmarked og integration på tværs af sundet. Men der er store udfordringer med at få arbejdskraften til at flytte over Øresund.

Andre regioner i Europa udnytter hinandens fordele bedre, sagde hun. I Danmark må sengepladser på hospitaler lukkes, ikke på grund af penge, men på grund af mangel på arbejdskraft.

Derfor er en ny dansk-svensk skatteaftale vigtig, og de vigtigste punkter for hende handler om, i hvilket land man skal betale kildeskat, en udvidelse af tremånedersreglen, der i dag gør det muligt at skifte beskatningsland flere gange på et år, at offentligt og privat ansatte er underlagt de samme regler og gensidigt anerkendte pensionsbidrag.

– Hvis vi kan løse det her, får vi et markant smidigere arbejdsmarked.

Hun nævnte også behovet for at “integrere regionen kulturelt”, især hos den yngre generation.

– Jeg kommer fra en generation, der havde svensk i skolen og så svensk tv, i mangel af bedre alternativer. Danske børn har i dag svært ved at forstå svensk. Hvis vi skal skabe en ægte region, må vi sætte kulturel integration på dagsordenen. Malmø skal være mere end bare en billig shoppingtur.

Morten Kramer Nielsen, kommunikationschef i Femern A/S, viste billeder fra virksomhedens kæmpefabrik i Rødbyhavn. Foto: Louise Bideau/News Øresund

Om tre år vil det være muligt at gå tørskoet over Femern Bælt

Morten Kramer Nielsen, kommunikationschef hos Femern A/S, fortalte om virksomhedens arbejde med at bygge verdens længste sænketunnel på 18 kilometer.

– Da beslutningen om at bygge Øresundsforbindelsen blev truffet i 1991, var det et svensk ønske, at Danmark skulle arbejde for en dansk-tysk forbindelse. 17 år senere fik vi tyskerne med os.

Han sagde, at de tyske udmeldinger havde taget lang tid, men at byggeriet nu var i gang. Næste år sænkes de første betonelementer, og om tre år vil det være muligt at “gå tørskoet over Femern Bælt”.

– Vi har bygget en kæmpe fabrik i Rødby. To store haller, der er 220 meter brede og 200 meter lange; det er enorme dimensioner, vi har med at gøre.

Når tunnelen er færdig, vil turen tage 10 minutter i bil og syv minutter med tog. Toget fra København til Hamborg skal tage to en halv time.

Tunnelen finansieres på samme måde som Øresundsbroen, dvs. den danske stat garanterer lånene, og den betales derefter af brugerne.

– Det betyder, at svenskerne i høj grad vil finansiere det, fordi det vil være 40 pct. af de rejsende, der har svensk pas.

Det var først tanken at nedrive fabrikken, når byggeriet var afsluttet. Men nu er det besluttet, at den vil blive genbrugt, men til hvad er ikke besluttet endnu.

Ulrika Geeraedts, programdirektør for nye stambaner hos svenske Trafikverket, talte om fremtiden for Skånes jernbane. Foto: Erik Ottosson/News Øresund

Trafikverket forventer en afgørelse for Skånes jernbane inden for en måned

Når Femern-forbindelsen står færdig, vil godstrafikken efter al sandsynlighed stige, og den vil ikke være begrænset til Danmark. Når den ankommer til Sverige, bliver det den Trafikverkets ansvar.

– Vores analyse viser, at der er behov for to nye spor mellem Hässleholm og Lund, hvis vi skal kunne klare de forventede gods- og passagertransporter, der følger med Femern Bælt-tunnelen i 2029. Hvis vi skal investere i øget kapacitet, så er det her, siger Ulrika Geeraedts, der i oktober sidste år tiltrådte som programdirektør for nye hovedlinjer i Trafikverket.

Nye hovedlinjer var et tidligere projekt, der skulle forbinde Stockholm, Malmø og Göteborg via Jönköping, men i Skånes tilfælde blev projektet aflyst af regeringen i december sidste år. I stedet fik den svenske transportstyrelse til opgave at se på de regionale fordele og kapacitetsbehov i Skåne.

Men det tager tid at bygge en jernbane, påpegede Ulrika Geeraedts:

– Hvis vi får et ja til at begynde at bygge denne jernbane, vil vi ikke være klar før 2043. Så må man se på andre kapacitetsforbedrende foranstaltninger.

Trafikverket afventer nu en afgørelse. De har appelleret til regeringen om ikke at vente til den næste nationale plan, men at træffe beslutning om de tre vigtigste forslag: Dobbeltspor på Hässleholm-Lund-ruten, udvidelse ved Malmö C og Ramlösa station.

– Vi forventer inden for en måned at få klarhed over, hvordan det vil se ud i Skåne.  Vi må se, hvad det bliver til, og til den tid kan vi måske se de realiteter i øjnene.

For at opfylde kapacitetsbehovet frem til 2043 har Trafikverket nu foreslået regeringen at bygge flere gennemkørselsspor og omfartsveje og udvide rangerbanegården på godsbanegården i Malmø.

– Vi tror, at hvis vi kan få disse foranstaltninger på plads, så kan vi gøre det i løbet af seks til otte år, siger Ulrika Geeraedts.