Snyd, manglende tillid til myndigheder og politikere og et valg mellem smadret personlig økonomi og at udsætte sig selv og andre for smitterisiko. Det er nogle af konsekvenserne af, at der ikke blev indført en undtagelse på skatteområdet under coronakrisen, ifølge Øresundspendlere, der bor i Danmark og arbejder i Sverige. De risikerer at skulle betale titusinder af kroner mere i skat, hvis de arbejder hjemmefra i henhold til anbefalingerne.

– Det har virkelig undermineret min tro på skattemyndighederne, og på at de forsøger at sørge for at det er retfærdigt for alle. Da jeg begyndte at arbejde i Sverige, tænkte jeg, at hvis jeg bare følger reglerne, er det fint, men nu har jeg lært, at du kan få problemer, og at ingen bekymrer sig om, hvordan det går for dig. Så har man ikke længere tillid, siger Magnus Stahl, der bor i København, men arbejder hos IKEA i Malmø.

News Øresund har talt med tre pendlere, der alle bor i Danmark og arbejder i Sverige. Alle tre har valgt at fortsætte pendlingen med toget til deres job for ikke at skulle betale dansk skat af deres indkomst, hvilket de skal, hvis de arbejder mere end 50 procent i Danmark i en løbende periode på tre måneder (se faktaboks). At betale dansk i stedet for svensk skat af sin indkomst kan betyde ekstraomkostninger på titusinder af kroner. Dermed går de imod de danske og svenske anbefalinger om, at de, der kan, skal arbejde hjemmefra.

Magnus Stahl finder det frustrerende at skulle tage til kontoret i Malmø, da alle hans svenske kolleger arbejder hjemmefra.

– Jeg arbejder på det her kontor med plads til 2000 mennesker, og der er ingen. Hvad er det egentlig jeg skal tage herover for? Jeg arbejder ikke på et plejehjem, hvor jeg skal være et sted. Jeg arbejder digitalt – der er ingen grund til rejse over og spilde tid på rejsen, undtagen det her med skatten, siger han og fortsætter:

– Det viser, hvor vanvittigt det er, at vi skal tage over. Nu lukker vi grænserne og siger, at alle skal være hjemme – men hvis du gør det, vil det koste dig kassen.

Anna Larsson stiller spørgsmålstegn ved, hvorfor der ikke blev indført nogen undtagelse på skatteområdet for Øresundspendlerne under coronapandemien. Foto: SKL Kommentus

Frustrationen deles af Anna Larson, som er erhvervsadvokat i et datterselskab til Sveriges kommuner og regioner (SKR). Ligesom de to andre valgte hun at arbejde hjemmefra i begyndelsen af ​​coronakrisen, da hun forventede, at Danmark og Sverige ville indføre en undtagelse på skatteområdet, som det er blevet gjort for den til sociale sikring. Anna Larsson mener, at mange grænsependlere, der bor i Danmark og arbejder i Sverige, synes, at det er uretfærdigt, at skattereglerne betyder, at de risikerer at skulle betale meget mere i skat, mens de, der pendler den anden vej, derimod kan tjene på situationen.

– Frem for alt vil jeg gerne have en begrundelse for, hvorfor man ikke laver en undtagelse for skatten, når man gør det for social sikringen. Det er det største spørgsmålstegn for mig. Og at man tænker langsigtet over Øresundsaftalen, og over om den er holdbar ud fra de muligheder vi faktisk har for at arbejde hjemmefra i 2020. For jeg har en mistanke om, at arbejdsgivere efter pandemien fortsat vil se fordelene ved at folk arbejder hjemmefra, siger hun.

De tre personer, som News Øresund har talt med, har fuldt ud til hensigt at være åbne og ærlige, når de indberetter deres indkomst i både Danmark og Sverige for år 2020. Men Anna Larsson mener, at situationen baner vejen for at folk vil snyde.

– Jeg har hørt om folk, der ikke har tænkt sig at oplyse, at de arbejdede hjemmefra, fordi de tænker, ​​at “myndighederne aldrig finder ud af det”. Det er en skam, for det fører jo til en form for mistillid til myndighederne, siger hun.

Både Magnus Stahl og den tredje interviewede, Martin, der ikke ønsker at give sit navn, er også bekymrede for, at myndighederne ikke vil acceptere deres oplysninger om, at de rent faktisk har pendlet til arbejde. Martin er flyttet til København fra et andet europæisk land for at arbejde for en stor virksomhed i Sverige.

– Min arbejdsgiver dokumenterer ikke, hvor jeg arbejder, og jeg har hørt, at et månedskort ikke er nok. Hvordan kan jeg så bevise, at jeg arbejdede i Sverige? Jeg taler ikke svensk eller dansk særlig godt, og de fleste oplysninger findes på disse sprog, så jeg er nødt til at bruge Google Translate. Når det kommer til love og regler, oversættes det ikke altid så godt, så jeg er bekymret for, at jeg har misforstået noget, siger han.

News Øresund – Anna Palmehag

Fodnote: Martin hedder i virkeligheden ikke Martin.

Fakta: Skattepligt for Øresundspendlere under coronapandemien
I henhold til Øresundsaftalen skal grænsependlere betale skat i det land, hvor de udfører arbejdet. Mindst 50 procent af arbejdet i en løbende periode på tre måneder skal udføres i arbejdslandet for, at Øresundpendleren betaler skat der, ellers er personen i stedet forpligtet til at betale skat i det land, hvor de bor. Dette kan betyde, at de grænsependlere, der skal arbejde hjemmefra under coronapandemien, kan blive forpligtet til at betale skat for bestemte perioder i deres bopælsland og i visse perioder i beskæftigelseslandet og derfor også skal indberette skat i to lande. Hvis dette er tilfældet, vil der ske en afregning landene imellem.

For Øresundpendlere, der bor i Danmark og arbejder i Sverige, kan en ændret skattepligt også føre til en skattesmæk, da mange af dem betaler såkaldt særlig indkomstskat, SINK-skat, for arbejde i Sverige. Den ligger på 25 procent, men giver ikke mulighed for at foretage fradrag i skatten. Det danske skatteniveau er markant højere.

De, der pendler til arbejde i Sverige, kan også vælge at betale almindelig svensk skat og så kunne få fradrag i skatten. Muligheden for at foretage fradrag gælder dog kun, hvis mindst 90 procent af indkomsten er optjent i Sverige, så denne mulighed kan også gå tabt ved hjemmearbejde.

Også for skattemyndighederne begge lande kan det betyde meget ekstraarbejde i forbindelse med næste års selvangivelse.

En lignende problematik findes i nogen grad mellem samtlige af de nordiske lande.