Øresund
Øresundstogene taber fortsat pendlere til bilerne
Togstrejken i forsommeren og mange forsinkelser i efteråret bevirker, at stadig flere togpendlere hopper over i bilerne. Antallet af solgte pendlerkort over Øresund er faldet med 2,7 procent i perioden maj-oktober, mens antallet af passager over Øresundsbron foretaget af bilpendlere er steget med 1,9 procent. Det viser ny statistik fra Trafikstyrelsen og Øresundsbron.
De øvrige rejsende med Øresundstogene er i modsætning til togpendlerne gradvist vendt tilbage til toget i løbet af efteråret. I strejkemåneden juni faldt antallet af togrejsende med 188.000. Men når togene begyndte at rulle igen, vendte de øvrige togrejsende gradvist tilbage. I juli 2014 var der 49.000 færre togrejsende over Øresund end samme måned året forinden. I august mindskede gabet til 31.000 og yderligere til 12.000 i september og 4.000 i oktober.
Samlet set er antallet af togrejsende over Øresund faldet med 1,3 procent jan-oktober 2014 i forhold til samme periode 2013. I samme periode er antallet af køretøjer over Øresundsbron steget 3,5 procent. Det er første gang siden 2009, at antallet togrejsende er faldet og antallet af køretøjer over Øresundsbron er steget.
Under oktober rejste 1.045.796 personer med tog over Øresund. Samtidigt kørte 588.781 køretøjer over Øresundsbron. (News Øresund)
-
Danmark19. maj 2017
Greater Copenhagen ønsker at regeringerne undersøger en ny HH-forbindelse allerede i år
-
Erhverv08. oktober 2020
Ny liste over Danmarks 1.000 største virksomheder – Mærsk solid etter
-
Danmark06. september 2019
Dansk rejsekortautomater findes nu også på Triangeln og Hyllie station
-
Erhverv09. september 2022
Aldrig før er Danmarks største virksomheder vokset så hurtigt
-
Interviews14. januar 2021
PolyPeptide ønsker fortsat at vækste i Malmø – søger kemikere med flair for automation
-
Øresund01. juli 2020
Sådan fejredes Øresundsbroens 20-årsjubilæum: Lukas Graham-koncert på pylontop, digitale isgavekort til togrejsende og ny interesseorganisation for en Øresundsmetro
-
Danmark16. september 2019
Transportminister vil udrede togtrafik Helsingør og Kastrup, når Øresundstoget stopper trafikering af Kystbanen
-
Ugebrev14. juni 2021
Læs News Øresunds ugebrev 23