Følg os på

Øresund

5.100 biler kom fra besøg i Sverige og 2.000 fra Bornholm i den danske kø på Øresundsbroen søndag

Publiseret

 

Bilkøer over Øresundsbroen søndag d. 24. maj. Foto: Charlotta Johnsen. Nyhedsgrafik: News Øresund

Da der var lange bilkøer over Øresundsbroen søndag med biler på vej til Danmark, kom ca. 5.100 personbiler fra besøg i Sverige og op til 2.000 biler på en transitrejse undervejs fra Bornholm til resten af ​​Danmark. Det viser statistik fa Øresundsbro Konsortiet og Bornholmslinjen som News Øresund har fået. Totalt kørte 7.887 køretøjer over Øresundsbroen i retning mod Danmark, søndag den 24. maj, heraf 7.093 personbiler. Det bidrog til at brotrafikken i uge 21 steg til det højeste niveau siden Danmark lukkede grænsen i midten af marts.

Kristihimmelsfarts weekenden gjorde det muligt at holde længere fri, hvilket mange danske fritidsbilister benyttede sig af og tog en tur til Sverige, eller tog turen gennem Skåne til Bornholm. På turen hjem til Danmark opstod der kilometerlange køer over Øresundsbroen søndag aften den 24. maj. Ifølge Øresundsbro Konsortiet var der ikke vejarbejde, så grunden til køen var det store antal personbiler i kombination med den danske grænsekontrol på Peberholmen, som alle billister på vej til Danmark skal forbi siden 14. marts.

Ifølge Øresundsbro Konsortiet kørte 7.887 køretøjer over Øresundsbroen i retning mod Danmark søndag, heraf 7.093 personbilar. Ifølge Bornholmslinjen transporteredes 2.011 køretøjer med deres færger fra Rønne til Ystad søndag og en stor del af disse kunne være være danske biler på vej til Sjælland via E65 og Øresundsbroen. Det betyder, at af de 7.093 personbiler, der kørte over Øresundsbroen i retning af Danmark i løbet af søndag, kom op til 2.000 fra Bornholm, mens ca. 5.100 havde besøgt Sverige – i butikker og restauranter eller på spa-faciliteter eller sommerhuse. Foreningen Danske Torpare, der organiserer en stor del af danskerne, der ejer 10.386 sommerhuse i Sverige, spurgte det danske Udenrigsministerie, hvad der gælder for danske fritidsrejsende i Sverige, svaret var klart: indtil 31. maj frarådes danskere fra ikke-nødvendige udenlandsrejser, og dette gælder også danskere, der ejer et sommerhus. Derudover forbliver anbefalingen om karantæne i hjemmet 14. dage efter en udlandsrejse.

Foto og nyhedsgrafik: News Øresund

Den omfattende trafik under Kristihimmelsfarts weekenden bidrog til at trafikken over Øresundsbroen i uge 21 blev den mest omfattende siden Danmark lukkede grænsen i midt marts, med 73.009 køretøjer i alt. Sammenlignet med samme uge i 2019 var køretøjstrafikken faldet med 50 procent. Det indebærer at trafikken stadig øges, nu da Danmark gradvist genåbner samfundet. I uge 15 var trafikken nede på 34.626 køretøjer eller 76 procent lavere end samme uge i 2019. Selvom tendensen i køretøjstrafik over Øresundsbroen tydeligt er stigende, skal den ugentlige statistik fortolkes med en vis forsigtighed, da flere af ugerne indeholder helligdage, der kan variere årene imellem. (News Øresund)

 

Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Aktuelle nyheder

Samfund09. juni 2023

“Malmøs udfordringer er ikke enestående, men kræver en bred palet af tiltag”

54 forslag til initiativer præsenteres i den endelige rapport fra Malmøs vækstkommission. Det er ikke en løsning, der med et...

Arbejdsmarked09. juni 2023

Formidlingscenter med fokus på danske arbejdspladser blandt anbefalingerne fra Malmö Tillväxtkommission

Man kan med fordel lette pendlingen til København, grænsehindringer bør fjernes, og Malmø Kommune bør overveje at åbne et formidlingscenter...

Politik09. juni 2023

Det svenske regeringsgrundlag haler ind i ny meningsmåling

Støtten til oppositionspartierne i Riksdagen er stadig større end til de partier, der udgør grundlaget for regeringen. Men føringen er...

Arbejdsmarked09. juni 2023

14 danske arbejdspladser beskæftigede mere end 100 Øresundspendlere sidste år

Næsten halvdelen af alle Øresundspendlere, som bor i Sverige og arbejder i Danmark, har job i Københavns Kommune, efterfulgt af...

Politik09. juni 2023

Danmarks største demokratifestival – Folkemødet på Bornholm finder sted torsdag den 15. -17. juni

Med over 2.800 events fordelt på 200 scener på tre dage er der lagt op til et informationsmarathon med alt...

Samfund08. juni 2023

Malmø kåret til Sveriges bedste bymidte

Malmø modtog prisen som Årets Stadskärna på Svenska Stadskärnors årskongres i Helsingborg den 31. maj. “Kultur spiller en stor rolle,...

Turisme/kultur06. juni 2023

Væksten aftager for Skånes turistindustri efter stærk genopretning

I løbet af årets første fire måneder registrerede Skånes hoteller, vandrerhjem, feriebyer og campingpladser i alt 1,42 millioner turistovernatninger ifølge...

Trending

Copyright © 2017 Zox News Theme. Theme by MVP Themes, powered by WordPress.