Skånes universitetssjukhus, SUS, i Malmø. Foto: News Øresund

Skattefinansierede overskud hos private velfærdsudbydere er højt på agendaen i svensk politik. Et stigende antal skoler såvel som ældrepleje og lægehuse i Sverige er ejet og drevet af aktieselskaber, som får offentligt bidrag. I dag er det ikke et krav at disse virksomheder skal geninvestere eventuelt overskud i virksomheden. I sidste uge kom en ny udredning som blandt andet foreslog et loft for overskuddet af den primære drift. 

Malmøs tidligere borgmester Ilmar Reepalu har stået i spidsen for en udredning af den offentlige finansiering af velfærdstjenester udført af private virksomheder. Flere forslag til lovændringer blev præsenteret for civilminster Ardalan Shekarabi (S) i tirsdags. Det mest omdiskuterede forslag er om at indføre et loft for, hvor meget overskud den primære drift må lede til for at sikre at pengene bliver i virksomheden og går til dens formål.

I 1990’erne gennemførtes en række reformer af det svenske velfærdssystem. Formålet var at øge effektiviteten og valgfriheden. Blandt andet indebærer det såkaldte frie skolevalg, at forældrene ikke skal betale ekstra for at sætte deres børn i en privatskole. De privatejede skoler får gennem en aftale med kommunen et grundbidrag per elev som modsvarer det de kommunale skoler får. 14 procent af de svenske elever i grundskolen og 26 procent af gymnasieeleverne går på en privat- eller friskole. Størstedelen af de private virksomheder som driver skoler er aktieselskaber og ofte drives flere skoler i en koncern, så som AcadeMedia AB som havde en nettoomsætning på 8,2 milliarder svenske kroner i 2014/2015. Hvor de danske privatskoler skal investere eventuelt overskud i skolen, kan de svenske skolevirksomheder bruge overskuddet til uddeling. Det er netop dette som Ilmar Reepalu har set nærmere på i udredningen og foreslår et loft for overskuddet på den primære drift på 7 procent plus statslånerenten.

De private virksomheder som udfører velfærdstjenester efter aftale med kommuner og regioner finansieres hovedsagligt af offentlige bidrag – samlet set kom 87 procent af deres indtægter fra det offentlige i 2013. For skoleområdet handler det om 95 procent.  Ifølge rapporten har virksomhederne som får offentlige bidrag for velfærdstjenester en afkastning på 27,5 procent sammenlignet med 14,3 procent afkastning for virksomheder i velfærdssektoren generelt.

De svenske kommuner og regioner køber, ifølge rapporten, i stigende grad velfærdstjenester fra private virksomheder. I 2015 gik 16 procent af de offentlige udgifter til institutioner og skoler til private virksomheder og foreninger, 17 procent af kommunernes udgifter til velfærdstjenester inden for sundhed og pleje og 14 procent af regionernes udgifter til sundhedsvæsenet gik til private virksomheder og foreninger. Frem for alt de primære sundhedstjenester varetages af private virksomheder og er steget fra 21 til 37 procent af regionernes nettoudgifter i perioden 2006 til 2015.

De borgerlige partier er stærkt imod forslaget og ser hellere at der skal stilles flere kvalitetskrav og udføres skarpere tilsyn med virksomhederne. På den anden side står Vänsterpartiet, som ønsker et totalt forbud mod uddeling/overskud. Regeringen, som består af Socialdemokraterne og Miljöpartiet, håber at kunne lave en bred aftale.

Læs rapporten: