Energi
På 10 år er Nature Energy vokset til verdens største biogasselskab
Fra en beskeden start med biogas under energikrisen i 1973 til at blive verdensførende blandt biogasselskaber 50 år senere. I dag har Nature Energy 13 biogasanlæg i Danmark, skriver Politiken.
Den internationale energikrise i 1973 satte skub i grøn energi. Både vindmøller og biogasanlæg blev populære energikilder i landbruget i 1970’erne.
To danske landmænd har forædlet restprodukterne gylle og lort til biogas. Det hele startede i meget lille skala i 1973, hvor landmanden Anders Lassen fra Silkeborg havde bygget et forsøgsanlæg med biogasanlæg, som i den tidlige fase endnu ikke var renset for lugten af stald. Samtidig på Fyn var en anden landmand Hans Aage Jespersen også igang med at fremstille biogas ved at tilsætte bl.a. tang, sennep, halm og anden biomasse til gyllen.
Der er langt fra 1970’ernes pionerer til dagens storindustri, hvor biogasselskabet Nature Energy på Als årligt indsamler 450.000 tons gylle og andet biologisk affald fra fødevareindustrien til deres industrianlæg. Her blandes finskåret halm og biomasse, der omdannes til metan(biogas) og kuldioxid.
Udover at reducere CO2 og metanudledning fra landbrug og organisk affald, kan biogassen anvendes som alternativt brændstof til fly, skibe og anden industri, hvor det kan være svært at elektricificere.
Samtidig er der en mulig slagside af biomasse som grundlag for produktionen af biogassen, som programchef Søren Have fra den grønne tænketank Concito udtaler til Politiken
– Så man dyrker altså fødevarer for at bruge dem til biogas. Derfor bliver føde, som egentlig burde bruges til mad, i stedet brugt til at producere biogas.” Han ser også en fare for at biogassen udgør for stor en andel af energiforbruget.
På Nature Energy fortsætter man med innovative energiløsninger og er i et samarbejdet med Energikoncernen Andel igang med at etablere et nyt Power-to-X-anlæg, der kan lagre overskudsstrøm fra vindmøller. (News Øresund)
Fakta om Biogas:
Biogas fremstilles ved at opsamle den metan og CO2, der afgives, når organisk materiale går i forrådnelse.
Ved denne proces skabes en biogas, der består af 60 procent metan, der kan sendes ud i gasnettet, og 40 procent CO2, som kan bruges i fødevareindustrien.
I dag udgør biogas knap 40 procent af det danske gasforbrug. Det politiske mål er, at den grønne gas skal fortrænge naturgas, så biogas udgør 100 procent af Danmarks forbrug af gas i 2030.
Kilde: Politiken
-
Danmark19. maj 2017
Greater Copenhagen ønsker at regeringerne undersøger en ny HH-forbindelse allerede i år
-
Erhverv08. oktober 2020
Ny liste over Danmarks 1.000 største virksomheder – Mærsk solid etter
-
Danmark06. september 2019
Dansk rejsekortautomater findes nu også på Triangeln og Hyllie station
-
Erhverv09. september 2022
Aldrig før er Danmarks største virksomheder vokset så hurtigt
-
Interviews14. januar 2021
PolyPeptide ønsker fortsat at vækste i Malmø – søger kemikere med flair for automation
-
Øresund01. juli 2020
Sådan fejredes Øresundsbroens 20-årsjubilæum: Lukas Graham-koncert på pylontop, digitale isgavekort til togrejsende og ny interesseorganisation for en Øresundsmetro
-
Danmark16. september 2019
Transportminister vil udrede togtrafik Helsingør og Kastrup, når Øresundstoget stopper trafikering af Kystbanen
-
Ugebrev14. juni 2021
Læs News Øresunds ugebrev 23