Infrastruktur
Pendlere vender tilbage til togene over Øresund
Da ID-kontrollerne blev indført, styrtdykkede antallet af Øresundspendlere, som kørte med toget til arbejde. Men siden da er mange af dem vendt tilbage, viser nye tal fra Skånetrafiken og DSB.
I årets første kvartal gik Skånetrafikens salg af periodekort ned med fire procent sammenlignet med samme periode i fjor. Ser man udelukkende på årets to første måneder, var nedgangen otte procent, hvilket betyder at forskellen sammenlignet med i fjor er mindsket i takt med forårets komme.
Det samme mønster går igen i antallet af rejsende: i månederne januar-februar var rejsenedgangen tolv procent sammenlignet med de to første måneder af 2015. Medregnes marts og halvdelen af april er mindskningen reduceret til elleve procent.
”Vi oplevede en kraftig nedgang i januar, så blev det lidt bedre i februar og yderligere lidt bedre i marts”, siger Skånetrafikens salgschef Camilla Bunke til News Øresund.
Hun antager, at mange pendlere, som har forsøgt sig med andre transportformer er vendt tilbage til togene.
”Måske har man et arbejde, hvor man ikke behøver at rejse hver dag på sit pendlerkort, for vi ser jo trods alt at rejsemængden er gået ned”, siger hun.
Salget af enkeltbilletter er derimod ikke påvirket særligt meget af at ID- og grænsekontrol er indført, oplyser hun.
”Vi kan fastslå at der er et ganske godt salg af enkeltbilletter, her ser vi ikke et lige så stort tab. Det er ved periodekortene vi ser en nedgang, hvor pendlere måske deler en bil eller selv tager bilen i stedet”, siger hun.
I løbet af første kvartal i år steg trafikken over Øresundsbron ganske rigtigt med 4,1 procent sammenlignet med samme periode sidste år. Det viser statistik fra Øresundsbro Konsortiet. Stigningen er dog til dels påvirket af at påsken faldt i marts i år, men i april i fjor.
News Øresund – Anna Palmehag
Fakta:
– Baseret på at rejsemængden gik op i efteråret havde Skånetrafiken i stedet for en mindskning i antallet af rejser regnet med at antallet skulle stige med i gennemsnit fem procent i 2016.
– Skånetrafikens oplysninger kommer fra DSB og er baseret på målinger ved ID-kontrollerne.
– DSB’s egne pressetjeneste oplyser dog, at nedgangen i rejser er 20 procent, inkl. den tabte rejseopgang. Pressetjenesten henviser til de oplysninger som DSB indleverede i begyndelsen af marts, og News Øresund har ikke fået svar på, hvorfor oplysningerne ikke stemmer overens.
Fodnote: Tallene for trafikken over Øresundsbron er justerede på grund af at februar i år har 29 dage som følge af at det er skudår.
-
Danmark19. maj 2017
Greater Copenhagen ønsker at regeringerne undersøger en ny HH-forbindelse allerede i år
-
Erhverv08. oktober 2020
Ny liste over Danmarks 1.000 største virksomheder – Mærsk solid etter
-
Danmark06. september 2019
Dansk rejsekortautomater findes nu også på Triangeln og Hyllie station
-
Erhverv09. september 2022
Aldrig før er Danmarks største virksomheder vokset så hurtigt
-
Interviews14. januar 2021
PolyPeptide ønsker fortsat at vækste i Malmø – søger kemikere med flair for automation
-
Øresund01. juli 2020
Sådan fejredes Øresundsbroens 20-årsjubilæum: Lukas Graham-koncert på pylontop, digitale isgavekort til togrejsende og ny interesseorganisation for en Øresundsmetro
-
Danmark16. september 2019
Transportminister vil udrede togtrafik Helsingør og Kastrup, når Øresundstoget stopper trafikering af Kystbanen
-
Ugebrev14. juni 2021
Læs News Øresunds ugebrev 23