Infrastruktur
Pendlerklubben opfordrer til S-tog på kystbanen – pendlerne har delte meninger
S-tog skal erstatte regionaltog på kystbanen for at sikre bedre rettidighed, der for regionaltogenes vedkommende når helt ned på 70-80 procent modsat S-togets 93 procent. Det mener Michael Randropp, talsmand for Pendlerklubben Kystbanen, der under et møde på Christiansborg blev mødt af både opbakning og stærk kritik af pendlerne selv.
– Jeg synes, Michaels ide er utrolig dårlig. Det er for eksempel muligt at arbejde i regionaltoget, hvilket ikke er muligt i et S-tog. Jeg siger ikke, at jeg har talt med alle, men alle dem jeg har talt med i byrådet samt almindelige borgere er modstandere af ideen.
Sådan lyder den indledende kritik fra Christian Holm Donatzky, medlem af Helsingør Byråd for Radikale Venstre og formand for By-, Plan- og Miljøudvalget. Men det at kunne arbejde samt at sidde godt i et regionaltog, hvilket man ikke kan på samme måde i et S-tog, er fuldstændig underordnet, når man taler togdrift, mener pendleren Andreas, der var til stede under mødet for at lufte sin kritik af de nuværende togforhold på kystbanestrækningen:
– Det er fint, at man taler komfort og så videre. Men det vigtigste ved togdrift er nu altså punktligheden – og nogle gange står jeg altså på min station og venter på mit forsinkede tog og tænker: ’Er det her Zimbabwe eller hvad?’. Tog til tiden er det vigtigste, og det vi har nu, er noget lort. Og hvis S-tog kan forbedre den situation, så er det værd at gøre, indvender pendleren Andreas under mødet.
På den ene side argumenteres der altså for at skifte regionaltogene ud med S-tog for at forbedre punktligheden. Derudover fremhæver fortalerne også, at man gennem S-togsdrift kan vende den underskudsforretning, som regionaltogene generelt er, til en overskudsforretning, hvilket blandt andet skyldes, at S-togsdrift kun koster det halve af regionaltogsdrift.
– I modsætning til mange andre infrastrukturprojekter vil en overgang til S-tog på kystbanen faktisk betyde en samfundsøkonomisk gevinst, siger Anders H. Kaas, afdelingschef i konsulentvirksomheden Atkins, der blandt andet har analyseret de samfundsøkonomiske konsekvenser af S-togsdrift på kystbanen for Transportstyrelsen.
På den anden side af debatten løftes kritikken om reduceret komfort ved at skifte til S-tog. Regionaltog er simpelthen mere komfortable, og tillader for eksempel også at man kan arbejde undervejs på rejsen, da der er større borde og stikkontakter. Jesper, der er pendler på strækningen og medlem af Pendlerklubben siden begyndelsen, mener ikke, at en overgang til S-tog er en god idé.
– Jeg tror, det er de færreste, der synes det er en god idé, siger han.
Et andet argument for at beholde regionaltogene er, at man i 2030 skal have nyt signalsystem, hvilket potentielt kan dæmme op for forsinkelserne. Derudover er der også nyt materiel til togdriften i sigte, forklarer borgmesteren Morten Slotved, der er stærkt kritisk til S-togsforslaget.
Det vil dog være for sent at anvende S-togene, når det nye signalsystem i 2030 først i trådt i kraft, såfremt det strømlines regionaltogenes indretning. Derfor fremhæver Pendlerklubbens talsmand Michael Randropp, at det er nu, der skal tages stilling til forslaget – venter man for længe, vil det være for sent.
– Jeg har selv været modstander af at omlægge til S-tog på kystbanen i otte til ni år, men jeg føler, det er min forpligtelse at gøre opmærksom på de fremtidige problemer, regionaltogene byder os, og modsat også hvilke fordele S-togene kan byde på, siger Michael Randropp.
Mødet blev afholdt i Venstres gruppelokale på Christiansborg onsdag d. 12. december, hvor cirka 30 mennesker havde mødt op.
(News Øresund – Nicklas Bunck Sørensen Andersen)
Fakta – Andre fordele og ulemper ved S-tog og regionaltog
S-tog:
Koster ca. 1,9 milliarder kroner at få gennemført overgangen til S-togsdrift
Mange døre til ind-/udstigning (kort stop)
Ingen toiletter
Mange siddepladser (340 stk.) – pladserne er mindre komfortable
Beregnet til kort afstand imellem stationer
Kort standsning
Handicaphjælp skal ikke bestilles for at kunne rejse
Flexrum med plads til mange cykler (gratis at medtage)
Niveaufri ind-/udstigning
Koster det halve af regionaltogsdrift
Regionaltog:
Få døre til ind-/udstigning (længere stop)
Handicap toiletter
Færre siddepladser (237 stk.) – pladserne er mere komfortable
Beregnet til længere afstand imellem stationer
Længere standsning
Handicaphjælp skal bestilles for at kunne rejse
Flexrum med plads til få cykler (koster at medtage)
Niveauforskel ved ind-/udstigning
Koster det dobbelte af S-togsdrift
Kilder: Trafikstyrelsen, DSB og Trængselskommissionen ifølge Pendlerklubben Kystbanens dokumenter.
-
Danmark19. maj 2017
Greater Copenhagen ønsker at regeringerne undersøger en ny HH-forbindelse allerede i år
-
Erhverv08. oktober 2020
Ny liste over Danmarks 1.000 største virksomheder – Mærsk solid etter
-
Danmark06. september 2019
Dansk rejsekortautomater findes nu også på Triangeln og Hyllie station
-
Erhverv09. september 2022
Aldrig før er Danmarks største virksomheder vokset så hurtigt
-
Interviews14. januar 2021
PolyPeptide ønsker fortsat at vækste i Malmø – søger kemikere med flair for automation
-
Øresund01. juli 2020
Sådan fejredes Øresundsbroens 20-årsjubilæum: Lukas Graham-koncert på pylontop, digitale isgavekort til togrejsende og ny interesseorganisation for en Øresundsmetro
-
Danmark16. september 2019
Transportminister vil udrede togtrafik Helsingør og Kastrup, når Øresundstoget stopper trafikering af Kystbanen
-
Ugebrev14. juni 2021
Læs News Øresunds ugebrev 23