Infrastruktur
Pendlerklubbens nye talsmand vil sætte fokus på trafikinformation og forhøjede takster i Metroen

Mandag aften valgtes Peter Langford til ny talsmand for Pendlerklubben Kystbanen, med cirka 7.100 medlemmer og Facebookgrupper med fokus også på Øresundspendlere. I en udtalelse satte han fokus på to spørgsmål, som skal diskuteres trafikoperatørerne: behovet for bedre trafikinformation og pendlernes kritik af takstforhøjelser når Metroens nye cityring indvies i slutningen af måneden – det såkaldte kvalitetstillæg, som er bestemt ved lov.
– Jeg er og bliver jeg ikke en klon af Michael Randropp (red: den foregående talsmand), selvom vi deler mange synspunkter. Michael har formået at sætte Kystbanen på dagsordenen i hele regionen, og har vist en ildhu og et engagement udover det sædvanlige. Det er en tung arv at løfte, skriver Peter Langford.
– Jeg vil fortsat have fokus på punktligheden og løbende diskutere dette med de involverede parter. Jeg har også et ønske om øget fokus på trafikinformationen, som mildest talt halter. Også de kommende prisforhøjelser man har kaldt ”kvalitetstillæg” som alle rejsende pålægges, hvis de fremover vil benytte Metroen vil have min fokus.
Peter Langford betoner også at det er vigtigt at forbedre samarbejdet i Greater Copenhagen og at kollektivtrafikken er vigtig ud fra både et samfunds- og miljøperspektiv.
Pendlerklubben Kystbanen driver Facebookgrupperne Kystbanen Live og BroenLive med information og debat, om alt fra forsinkelser til generelle pendlingsvilkår. I forbindelse med mandagens årsmøde afgik Michael Randropp efter ti år som talsmand. (News Øresund)
-
Danmark19. maj 2017
Greater Copenhagen ønsker at regeringerne undersøger en ny HH-forbindelse allerede i år
-
Erhverv08. oktober 2020
Ny liste over Danmarks 1.000 største virksomheder – Mærsk solid etter
-
Danmark06. september 2019
Dansk rejsekortautomater findes nu også på Triangeln og Hyllie station
-
Interviews14. januar 2021
PolyPeptide ønsker fortsat at vækste i Malmø – søger kemikere med flair for automation
-
Erhverv09. september 2022
Aldrig før er Danmarks største virksomheder vokset så hurtigt
-
Øresund01. juli 2020
Sådan fejredes Øresundsbroens 20-årsjubilæum: Lukas Graham-koncert på pylontop, digitale isgavekort til togrejsende og ny interesseorganisation for en Øresundsmetro
-
Danmark16. september 2019
Transportminister vil udrede togtrafik Helsingør og Kastrup, når Øresundstoget stopper trafikering af Kystbanen
-
Ugebrev14. juni 2021
Læs News Øresunds ugebrev 23