Politik
Politisk flertal for byggeri på Amager Fælled – 2000 nye boliger skal opføres

Et flertal i Københavns Borgerrepræsentation har stemt for en ny lokalplan, der gør det muligt at bygge op til 2.000 nye boliger på Amager Fælled. Det nye boligområde skal hedde Fælledby, og byggeriet skal efter planen begynde til sommer.
Med 37 stemmer for og 17 imod stemte et flertal i Københavns Borgerrepræsentation i torsdags for nye lokalplaner, der tillader opførelsen af 2.000 nye boliger på Amager Fælled.

Fælledby, som ligger ud til Vejlands Allé og over for Hotel Bella Sky, er navnet på et nyt boligområde på Amager Fælled. Foto: By & Havn
Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF samt Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti stemte for, mens Enhedslisten og Alternativet var imod.
Dermed er en årelang kamp hos miljøorganisationer i første omgang tabt, da første etape af byggeriet efter planen skal begynde til sommer.
Danmarks Naturfredningsforening vil dog klage over den dårlige beskyttelse af biodiversiteten, ifølge Altinget. Salget af den 219.000 m2 store grund skal nedbringe gælden ved metrobyggeriet i København.
Det er By og Havn og PensionDanmark, som ligeligt udvikler området, der før har heddet Vejlands Kvarter, men nu hedder Fælledby. I december vandt Henning Larsen Architects en konkurrence om en arkitektonisk masterplan for området.
Det er intention, at byggeriet skal være Danmarks største boligområde opført i trækonstruktioner, og at 25% af boligmassen skal være almene boliger. (News Øresund)
-
Danmark19. maj 2017
Greater Copenhagen ønsker at regeringerne undersøger en ny HH-forbindelse allerede i år
-
Interviews14. januar 2021
PolyPeptide ønsker fortsat at vækste i Malmø – søger kemikere med flair for automation
-
Danmark16. september 2019
Transportminister vil udrede togtrafik Helsingør og Kastrup, når Øresundstoget stopper trafikering af Kystbanen
-
Danmark06. september 2019
Dansk rejsekortautomater findes nu også på Triangeln og Hyllie station
-
Ugebrev14. juni 2021
Læs News Øresunds ugebrev 23
-
Øresund01. juli 2020
Sådan fejredes Øresundsbroens 20-årsjubilæum: Lukas Graham-koncert på pylontop, digitale isgavekort til togrejsende og ny interesseorganisation for en Øresundsmetro
-
Danmark08. november 2019
I 2020 afsluttes to kortlægninger til nye transportforbindelser over Øresund
-
Infrastruktur22. august 2019
Rejsende mangler et fælles søgesystem til rejser over Sundet