Arbejdsmarked
Positive reaktioner fra regionens organisationer på den nye Øresundsaftale
Reaktionerne på, at der er indgået en ny Øresundsaftale, lod ikke vente længe på sig. Knap var det seks minutter lange pressemøde mellem finansminister Elisabeth Svantesson (M) og Jeppe Bruus (S) slut, før pressemeddelelserne væltede ind.
Den politiske samarbejdsorganisation Greater Copenhagen udtrykte glæde over nyheden.
“Jeg er meget glad for, at vi har fået en ny skatteaftale, der gør det nemmere og mere attraktivt at arbejde og bo i hele regionen. Aftalen fjerner nogle af de grænsebarrierer, der har hæmmet det dansk-svenske arbejdsmarked. Det betyder, at flere kan arbejde, og flere virksomheder kan ansætte på den anden side af Øresund,” skriver organisationens formand Lars Gaardhøj (S), der også er regionsformand for Region Hovedstaden, til News Øresund.
Dansk Industri mener, at “det var på tide, at der kom en ny aftale på plads”, og at den vil “gøre det lettere for virksomheder at ansætte på tværs af Øresund”:
“Vi har ventet længe på at en ny Øresundsaftale kom på plads, så jeg er meget glad for, at Danmark og Sverige nu er blevet enige om at forbedre den,” siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i Dansk Industri i en pressemeddelelse.
Region Skåne mener, at den nye aftale vil gøre det lettere for grænsependlere at arbejde hjemmefra.
“Med en ny aftale på plads får vi et mere velfungerende arbejdsmarked i Øresund. Nye regler om hjemmearbejde vil gøre det mere attraktivt at pendle på tværs af grænserne, og det bliver lettere for danske arbejdsgivere at ansætte folk fra Sverige,” siger Anna Jähnke, formand for det regionale udviklingsråd i en pressemeddelelse.
Region Skånes bestyrelsesformand, Carl-Johan Sonesson (M), skriver i en kommentar til News Øresund, at nyheden er “fantastisk”:
“Det har vi arbejdet hårdt for i Greater Copenhagen. Det er først og fremmest en sejr for regionens pendlere, arbejdsgivere og virksomheder. Den nye skatteaftale vil gøre livet meget lettere for dem, da de opdaterede og forenklede skatteregler letter nogle af de administrative byrder.” (News Øresund)
-
Danmark19. maj 2017
Greater Copenhagen ønsker at regeringerne undersøger en ny HH-forbindelse allerede i år
-
Erhverv08. oktober 2020
Ny liste over Danmarks 1.000 største virksomheder – Mærsk solid etter
-
Erhverv09. september 2022
Aldrig før er Danmarks største virksomheder vokset så hurtigt
-
Danmark06. september 2019
Dansk rejsekortautomater findes nu også på Triangeln og Hyllie station
-
Interviews14. januar 2021
PolyPeptide ønsker fortsat at vækste i Malmø – søger kemikere med flair for automation
-
Øresund01. juli 2020
Sådan fejredes Øresundsbroens 20-årsjubilæum: Lukas Graham-koncert på pylontop, digitale isgavekort til togrejsende og ny interesseorganisation for en Øresundsmetro
-
Danmark16. september 2019
Transportminister vil udrede togtrafik Helsingør og Kastrup, når Øresundstoget stopper trafikering af Kystbanen
-
Ugebrev14. juni 2021
Læs News Øresunds ugebrev 23