Claudia Zunita läser kursen SFI för akademiker i Lund och studerar för att få sin tandläkarlegitimation i Sverige. Foto: News Øresund – Mandus Örarbäck

Akademikere er den gruppe af nyankomne indvandrere som hurtigst etablerer på det svenske arbejdsmarked. Men Alexandra Ridderstad, ansvarlig for praktikprogrammet Jobbsprånget, tror at det kan gå endnu hurtigere. Ingen sprogundervisning eller efteruddannelse – kun praktik – det er Jobbsprångets idé. Skånske aktører mener at det kan fungere for visse faggrupper, men at det er vigtigt at have mange forskellige satsninger igang.

I Skåne er der en række uddannelsessatsninger der skal forkorte nyankomne akademikeres vej ind på arbejdsmarkedet. Blandt andet har Folkhögskolan Hvilan de sidste to år afholdt et specialtilpasset program, Svenska för invandrare (SFI), på Folkuniversitetet. Lunds universitet afholder desuden forskellige videreuddannelser.

Men det er ikke alle som tror at uddannelse er den rigtige vej at går for denne gruppe. Alexandra Ridderstad, leder af det nationale praktikprogram, Jobbsprånget, der matcher nyankomne akademikere med virksomheder til fire måneders praktikophold:
– Vores syn er at man ikke behøver at kaste om sig med en masse uddannelser til lige netop denne gruppe, for de er ofte allerede helt færdiguddannede. Her tænker vi ofte forkert i Sverige. Mange initiativer forlanger at du kan flydende svensk. Vi tilbyder i stedet praktik på engelsk. Det rækker til at få foden indenfor, og man lærer svenske under praktikken, siger hun til News Øresund.
I denne uge meddelte Sveriges regering at de via Tillväxtverket kommer til at støtte Jobbsprånget økonomisk i 2018 og frem til 2021. 10 millioner svenske kroner i år, og 15 millioner de kommende år bliver det til.
Praktikprogrammet er lavet til ingeniører, arkitekter, naturvidenskabeligt uddannede og økonomer. Syv ud af ti af gruppen som fuldfører deres praktik bliver enten på arbejdspladsen eller finder job andetsteds, ifølge Alexandra Ridderstad.
– Det vigtige vi gør, er at matche kandidaterne med arbejdsgivere. Det er derfor der bliver så høj træfsikkerhed, siger hun.

Indtil videre er satsningerne på SFI for akademikere eller Lunds universitets forskellige efteruddannelser ikke evaluerede. Det vides altså ikke hvor godt eleverne etablerer sig på arbejdsmarkedet efter fuldførelsen af efteruddannelserne. Men Bo-Anders Jönsson, vice rektor ved Lunds universitet, tror at det kan stemme at visse faggrupper ikke behøver efteruddannelse når de kommer til Sverige.
– Fremfor alt indenfor IT, som er et mere internationalt marked, kan tiden man behøver efteruddanne sig måske være kortere, siger han.
Samtidigt mener han at efteruddannelse er en nødvendighed for erhverv med krav om svensk uddannelsesbaggrund, såsom læger, psykologer, optikere og jordmødre, hvor det er et krav at man kan tale et grundlæggende svensk på arbejdspladsen.
– Jeg tror det er rigtig godt, at man lærer sig sproget i det miljø hvor man befinder sig. Men inden må man først have fået det mest basale i sproget på plads, siger Bo-Anders Jönsson.

Bo-Anders Jönsson får medhold af Finn Malmgren, rektor for folkhögskolan Hvilans SFI-undervisning. Han tror, som Bo-Anders Jönsson, at praktik er en god vej at gå, men at det kan være svært for personer som slet ikke taler svensk at overhovedet finde en praktikplads.
– Jeg tror rigtig meget på en kombination af praktik og sprogundervisning. Jeg ville ønske at folkhögskolan Hvilan kunne udvikle praktikdelen, så man kunne komme ud i arbejdslivet på en anden måde, siger Finn Malmgren.

(News Øresund – Mandus Örarbäck)