Bæredygtighed
Rådet for Bæredygtigt Byggeri udarbejder en guide til, hvordan den danske byggebranche kan håndtere EU’s bæredygtighedsrapportering
Den danske medlemsorganisation Rådet for Bæredygtigt Byggeri, har netop udarbejdet en guide, der skal hjælpe bygge- og ejendomsbranchen med at leve op til EU’s kommende direktiv om bæredygtighedsrapportering, CSRD. Der er i vid udstrækning allerede data at arbejde ud fra, hvis ejendommen er certificeret hos DGNB, ifølge rådet.
Guiden, som er udarbejdet af Rådet for Bæredygtigt Byggeri vil hjælpe byggevirksomheder med at identificere og “oversætte” de nøgletal, der er nødvendige, når de rapporterer om bæredygtighed. Ifølge rådet findes der i vid udstrækning allerede eksisterende data, hvis bygningen har en DGNB-certificering (se faktaboks), som derefter kan overføres direkte til en bæredygtighedsrapport.
Rådet for Bæredygtigt Byggeri mener, at den danske byggebranche er med helt fremme, når det gælder indsamling af data og dokumentation om bygninger, og at det på sigt er en konkurrencefordel. For eksempel yder danske banker allerede såkaldte “grønne lån” til virksomheder med en DGNB-certificering på guldniveau.
– Vi skal sørge for at bruge de erfaringer og den data, vi har i forvejen. Implementeringen af den nye lovgivning fra EU står på skuldrende af alt det, vi som branche har kæmpet for at blive dygtige til de sidste mange år. Hvis kortene spilles rigtigt, kan dette veksles til en grøn konkurrencefordel. Det kræver, at branchen står sammen om selve rapporteringen, og i stedet konkurrerer på at få de grønneste tal,” lyder det fra Sisse Norman Canguilhem, direktør for partnerskaber og strategisk udvikling, Rådet for Bæredygtigt Byggeri.
Guiden kommer forud for EU’s direktiv om bæredygtighedsrapportering, CSRD, som træder i kraft den 1. januar 2024 for store virksomheder. De vil derefter skulle udarbejde en bæredygtighedsrapport som en del af deres årsrapport. (News Øresund)
DGNB er en tysk ejendomscertificering, der også bruges i Danmark
DGNB (Deutsche Gesellschaft für Nachhaltiges Bauen) er en tysk certificering, der også anvendes i Danmark og administreres af Rådet for Bæredygtigt Byggeri. Certificeringen evalueres ud fra områderne miljø, økonomi, teknologi, proces og social kvalitet af nye bygninger.
Ifølge Rådet for Bæredygtigt Byggeri anvendes DGNB-certificeringer af omkring 40 pct. af de store byggepladser i Danmark.
Rådet for Bæredygtigt Byggeri hed tidligere Green Building Council Denmark og blev dannet i 2010 for at “fremme bæredygtighed i bygge- og ejendomsbranchen”. Ifølge deres egen hjemmeside har de lidt over 800 medlemmer.
Ud over certificeringer arbejder rådet med industriens oversættelse af EU’s taksonomi samt kurser og uddannelse.
-
Danmark19. maj 2017
Greater Copenhagen ønsker at regeringerne undersøger en ny HH-forbindelse allerede i år
-
Erhverv08. oktober 2020
Ny liste over Danmarks 1.000 største virksomheder – Mærsk solid etter
-
Danmark06. september 2019
Dansk rejsekortautomater findes nu også på Triangeln og Hyllie station
-
Erhverv09. september 2022
Aldrig før er Danmarks største virksomheder vokset så hurtigt
-
Interviews14. januar 2021
PolyPeptide ønsker fortsat at vækste i Malmø – søger kemikere med flair for automation
-
Øresund01. juli 2020
Sådan fejredes Øresundsbroens 20-årsjubilæum: Lukas Graham-koncert på pylontop, digitale isgavekort til togrejsende og ny interesseorganisation for en Øresundsmetro
-
Danmark16. september 2019
Transportminister vil udrede togtrafik Helsingør og Kastrup, når Øresundstoget stopper trafikering af Kystbanen
-
Ugebrev14. juni 2021
Læs News Øresunds ugebrev 23