Refleksioner og erfaringer fra pandemien vil føre til et bedre nordisk samarbejde

Hvad kan Norden lære af coronakrisen, og hvordan kan samarbejdet styrkes i fremtiden. Det var temaet for Nordisk Råds møde i København i denne uge. Tættere koordinering og informationsudveksling, reform af reglerne for skat og socialforsikring samt bedre beredskab og rutiner for fremtidige kriser var nogle af i alt 12 anbefalinger, der blev givet til de nordiske samarbejdsministre.

Corona-pandemien har blotlagt, at samarbejdet i krisetider mellem de nordiske lande ikke har fungeret som ønsket, og derfor vil Nordisk Råd sætte fokus på erfaringerne fra pandemien. Det seneste halvandet år har muligheden for at bevæge sig på tværs af grænserne været begrænset, og nogle regeringsbeslutninger er blevet truffet uden nabolandets vished.

Sverige har skilt sig ud ved at anvende en mere åben strategi end de øvrige nordiske lande. Derfor var det frem for alt svensk side, der ønskede, at de nordiske nabolande skulle anvende mere åbne grænser, mens Danmark, Norge og Finland under mødet argumenterede for, at en undtagelsestilstand, som under corona-pandemien, kræver særlige foranstaltninger.

– Jeg kan ikke huske, at vi har haft onde hensigter med en beslutning under pandemien, men det har haft konsekvenser. Det skal vi lære af, sagde Flemming Møller Mortensen, Danmarks minister for nordisk samarbejde, til medlemmerne af Nordisk Råd.

En rapport med anbefalinger til, hvordan samarbejdet i krisetider kan forbedres i Norden, blev afleveret i forbindelse med mødet i København. 12 anbefalinger er præsenteret: herunder at de nordiske samarbejdsministre får ansvaret for det civile beredskab i de nordiske lande, at indføre et fælles nordisk rejsebevis, at gennemføre et pilotprojekt for fælles indkøb af vacciner og at modernisere lovgivningen, der regulerer arbejde, skat og pension for grænsependlere. En endelig rapport afleveres til de nordiske samarbejdsministre den 15. november.

I 2022 overtager Norge formandskabet for Nordisk Ministerråd. Fokus er på arbejdet med de nordiske regeringers fælles mål om at være verdens mest bæredygtige og integrerede region i 2030, og derfor lægges øgede investeringer i klima og bæredygtighed i budgettet. Der var frygt for kraftige budgetnedskæringer til kultur- og uddannelsessamarbejder, men under mødet blev der vedtaget et budgetforlig med øgede bevillinger til kulturprogrammer, forskningssamarbejder, Nordisk Kulturfond, sprogsamarbejde, Nordjobb og Nordisk litteraturuge.

(News Øresund – Erik Ottosson)

Fakta Nordiska rådet och Nordiska ministerrådet:

Nordiska rådet är en politisk församling och består av 87 ledamöter, som sitter i de nordiska ländernas respektive parlament. Nordiska rådet sammanträder två gånger om året. Parlamentet bildades 1952. Nordiska ministerrådet är de nordiska regeringarnas officiella samarbetsorgan och bildades 1971. Både Nordiska rådet och Nordiska ministerrådet har sitt huvudsäte i Köpenhamn i Nordens hus, nära Christiansborg.