Følg os på

Infrastruktur

Regeringen vil lukke Stockholms city-lufthavn Bromma – Arlanda kan overtage eksisterende flytrafik

Publiseret

 

Fly i Bromma lufthavn på vej til Malmø lufthavn. Foto: News Øresund

City-lufthavnen, Bromma i Stockholm, der primært bruges til indenrigsflyvninger, skal lukkes, hvis den svenske regering får sin vilje. I 2019 var lufthavnen Sveriges tredje største og modtog 2,3 millioner passagerer, men både i 2019 og i løbet af pandemiåret 2020 er antallet af passagerer faldet. I 2020 med hele 80 procent. Onsdag gav regeringen grønt lys for en lukning af lufthavnen, men det kræver en beslutning fra lufthavnsejeren, det statsejede selskab Swedavia. I september sidste år offentliggjorde Swedavia en rapport, hvori de vurderede, at det ikke længere er kommercielt holdbart at drive lufthavnen. Derimod har regeringen ikke samlet et flertal i Riksdagen for sin beslutning, og Moderaterna er imod forslaget, skriver TT.

Baggrunden for beslutningen om at lukke er de lave passagertal under coronapandemien. I 2020 faldt trafikken i Bromma lufthavn med 80 procent, og cirka 480.000 passagerer rejste via lufthavnen. Men en anden grund til lukningen er ifølge regeringen det store sats på investeringer i jernbanenettet, der blev præsenteret i infrastrukturforslaget sidste fredag. Regeringen ønsker at investere 876 milliarder SEK i opgradering af vej- og jernbanenettet og bygge nye baner til højhastighedstog, der skal forbinde de tre storbyer Stockholm, Göteborg og Malmø.

Der er ikke meget, som tyder på en genopretning af lufttrafikken, ifølge miljø- og klimaminister Per Bolund (MP), der på pressekonferencen onsdag henviste til det faktum, at trafikken i Bromma lufthavn faldt allerede inden pandemien

– Der er flere grunde til, at trafikken ikke kommer til at vende tilbage. Den øgede digitalisering, hvor flere møder vil blive afholdt på afstand. I takt med at jernbanen også udvides, er det rimeligt at antage, at luftfarten kommer til at tabe i konkurrencen, sagde han på pressekonferencen.

Flere partier i Riksdagen er imidlertid kritiske over for regeringens besked.

– Afgørelsen er en katastrofe for indenrigsflyvning, siger Maria Stockhaus, trafikpolitisk talsmand for Moderaterna i Riksdagen, til TT.

– Regeringens planer er en alvorlig trussel mod tilvækst og konkurrenceevne, siger Jimmie Åkesson, partileder for Sverigedemokraterna, i en udtalelse ifølge DN.

Regeringen vil snart nedsætte en undersøgelse, der skal se på, hvordan driften og aktiviteterne kan afvikles, og hvilke konsekvenser det vil få. I september sidste år offentliggjorde Swedavia, der ejer Sveriges ti største lufthavne, deres egen rapport, hvori de foreslog at lukke Bromma lufthavn inden 2038 (når aftalen mellem Swedavia og Stockholms stad om lufthavnen udløber), fordi den ikke længere er “forretningsmæssigt holdbar” at drive. Der blev også foreslået en flytning af trafikken til den større internationale lufthavn Arlanda. Regeringen vil nu undersøge, hvordan kapaciteten på Arlanda kan udvides, men siger, at det ikke er nødvendigt med en hurtig ombygning på grund af den reducerede interesse for flyrejser i øjeblikket. Der vil blive præsenteret yderligere oplysninger om, hvornår en udfasning kan finde sted, i august. I stedet ønsker regeringen at bygge boliger på det område, hvor lufthavnen ligger i dag. (News Øresund)

 

Fakta: Flytrafikken i Bromma lufthavn
Antal passagerer (procentvis ændring i forhold til det foregående år)
2020: 478.680 passagerer (-80 procent)
2019: 2.352.517 (-6 procent)
2018: 2.501.589 (-1 procent)
2017: 2.535.859 (+1 procent)
Kilde: Swedavia

Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Aktuelle nyheder

Samfund01. december 2023

400 personer talte på en stor konference for menneskerettigheder i Helsingborg

Temaet for dette års udgave af MR-dagarna, det svenske forum for menneskerettigheder, var retten til uddannelse og arbejde. Konferencen, der...

Bæredygtighed01. december 2023

Næsten 10.000 bæredygtighedscertificeringer er udsted til svenske ejendomme – kravene til branchen skærpes snart endnu mere

Siden de første svenske bygninger blev bæredygtighedscertificeret i 2007, er næsten 10.000 flere certifieringer fulgt i deres fodspor. Omkring et...

Okategoriserade01. december 2023

Øresundsdebatten uge 48: Slående lighed mellem dansk og svensk tv-serie, nordisk kultursamarbejde og København uden parallelsamfund

Ingen parallelsamfund i København, ingen åben narkohandel i Sollentuna, samarbejde mellem nordiske kulturmøder og en “unik” svensk tv-serie, der har...

Samfund01. december 2023

Dansk-svensk vidensrejse med fokus på energi

Samarbejdsprojekter på tværs af Øresund inden for bæredygtighed, Københavns år som verdensarkitekturhovedstad og de danske investeringer i havvind. Det var...

Samfund01. december 2023

Topresultat for svenske elever i ny undersøgelse – men øget socioøkonomisk ulighed

Svenske ottendeklasse-elever opnår det næstbedste resultat i den internationale vidensvurdering ICCS, der måler, hvad 15-årige elever ved og har for...

Bæredygtighed01. december 2023

Nordens miljø- og klimaministre underskriver fælles klimaerklæring forud for COP28

Initiativet til en fælles nordisk klimaerklæring til FN’s klimatopmøde COP28 i Dubai, der begynder torsdag, kommer fra Island, der har...

Samfund01. december 2023

Både Sverige og Danmark er i recession – deres økonomier er skrumpet ind to kvartaler i træk

Den svenske og danske økonomi er skrumpet ind to kvartaler i træk, viser de seneste officielle tal fra statistikmyndigheden i...

Trending

Copyright © 2017 Zox News Theme. Theme by MVP Themes, powered by WordPress.