Sverige
Regeringens plan: storstilet udvidelse af atomkraft i Sverige inden 2045

Den svenske regering foreslår en storstilet udvidelse af atomkraft for at klare den fremtidige elektrificering af samfundet. I 2035 ønsker den borgerlige regering at få udvidet atomkraft svarende til to store reaktorer med en samlet kapacitet på mindst 2.500 MW. I 2045 kan udvidelsen beløbe sig til 10 reaktorer, selvom det nøjagtige antal og type reaktorer afhænger af forskellige faktorer, ifølge regeringen. Det blev præsenteret på et pressemøde torsdag.
I løbet af valgperioden har regeringen, der består af Moderaterna, Kristdemokraterna og Liberalerna, med støtte fra Sverigedemokraterna, arbejdet på at fjerne hindringer for udbredelse af atomkraft. Med investering i ny atomkraft vil regeringen sikre, at elproduktionen kan imødekomme den øgede elektrificering i samfundet, som ifølge regeringen forventes fordoblet om 25 år. Dagens Nyheter skriver, at en første ansøgning om at bygge ny atomkraft kan indsendes i 2024 eller senest i 2025.
– Vores ambition er, at en ansøgning skal behandles i 2025. Vattenfall er kommet langt med det, men vi må se, hvem der indsender den første ansøgning, siger finansminister Elisabeth Svantesson (M) til DN.
Staten vil sandsynligvis bidrage til finansieringen af udvidelsen, men vil iværksætte en undersøgelse for at afsøge forskellige modeller for finansiering, siger hun. (News Øresund)
-
Danmark19. maj 2017
Greater Copenhagen ønsker at regeringerne undersøger en ny HH-forbindelse allerede i år
-
Erhverv08. oktober 2020
Ny liste over Danmarks 1.000 største virksomheder – Mærsk solid etter
-
Danmark06. september 2019
Dansk rejsekortautomater findes nu også på Triangeln og Hyllie station
-
Interviews14. januar 2021
PolyPeptide ønsker fortsat at vækste i Malmø – søger kemikere med flair for automation
-
Erhverv09. september 2022
Aldrig før er Danmarks største virksomheder vokset så hurtigt
-
Øresund01. juli 2020
Sådan fejredes Øresundsbroens 20-årsjubilæum: Lukas Graham-koncert på pylontop, digitale isgavekort til togrejsende og ny interesseorganisation for en Øresundsmetro
-
Danmark16. september 2019
Transportminister vil udrede togtrafik Helsingør og Kastrup, når Øresundstoget stopper trafikering af Kystbanen
-
Ugebrev14. juni 2021
Læs News Øresunds ugebrev 23