Følg os på

Life Science

Rundbordssamtale med fokus på life science afholdt på Sveriges Ambassade i København

Publiseret

 

Udover minister Anna Hallberg (S) og arrangørerne deltog repræsentanter fra regionens life science-virksomheder og universiteter. Foto: Sveriges Ambassade

Onsdag mødtes omkring 20 aktører i life science-branchen med Anna Hallberg (S), Sveriges udenrigshandelsminister og minister med ansvar for nordiske anliggender, til en rundbordssamtale. På dagsordenen var bl.a. øget samarbejde mellem de nordiske lande for at tiltrække talenter, investeringer og satsninger i forskning.

I forbindelse med det dansk-svenske ministermøde den 1. september blev der også afholdt en rundbordssamtale om life science-industrien på den svenske ambassade i København. Der findes allerede stærke samarbejdsstrukturer på tværs af Øresund, men der er også potentiale for at udvide dem, hvis finansieringen øges. Det mener Petter Hartman, adm. direktør for den dansk-svenske netværksorganisation Medicon Valley Alliance, som afholdt mødet sammen med den svenske ambassade i København og Business Sweden.

– Det har vi naturligvis taget op over for ministeren, og mit håb er, at det vil stå klart, at Øresundsregionen har alle muligheder for at fungere som “test bed” for grænseregionale løsninger i Skandinavien, hvis blot viljen er til stede, både nationalt og regionalt, siger Petter Hartman.

Andre spørgsmål, der blev rejst, var vigtigheden af at arbejde sammen for at tiltrække talent, investeringer og forskningssatsninger, og at dette igen kræver tillid, dialog og en klarere ansvarsfordeling mellem de nordiske lande, og at forbindelserne på tværs af grænserne tages op som et prioriteret spørgsmål mellem regeringerne.

Iblandt de 20 inviterede life science-aktører var Johan Evenäs, som er direktør for den Lund-baseret life science-virksomhed Red Glead Discovery AB med omkring 50 ansatte.

– Der blev sat stor fokus på de tilsyneladende mindre problemer, der hindrer grænseløs mobilitet på det regionale arbejdsmarked, og som tilsammen bliver til alvorlige hindringer. Nogle af spørgsmålene skal helt klart højere op på den politiske prioriteringsliste, da de kun kan løses gennem politiske beslutninger, f.eks. forenklede og tydelige regler om f.eks. fjernarbejde og skatter, siger Johan Evenäs.

Linn Mandahl, General Manager for det amerikanske biopharmaselskab AbbVie i Skandinavien, deltog også på ambassademødet og oplevede, at ministeren var optimistisk omkring at styrke Øresundsregionens life science-miljø.

– For os ville det øge vores konkurrenceevne i forhold til andre dele af verden, hvis vi f.eks. kunne gennemføre kliniske studier med danske og svenske hospitaler sammen som ét studie-site i stedet for at opdele undersøgelserne pr. land, som vi gør nu. Den høje kvalitet i regionen, har vi allerede i regionen og vi ville vinde meget ved at blive en større aktør, siger Linn Mandahl. (News Øresund)

 


NEWS ØRESUND er et resultat af et udviklingsprojekt med Interregfinansiering, som blev gennemført i samarbejde mellem Roskilde Universitet, Lunds universitet og Øresundsinstituttet. Siden 2015 fortsætter udviklingen af News Øresund som en del af Øresundsinstituttet. I 2019-2021 forstærker News Øresund den uafhængige dækning af regionens life science-cluster gennem Øresundsinstituttets engagement i Interregprojektet GC life science analysis initiative.

ØRESUNDSINSTITUTTET er et uafhængigt dansk-svensk videncenter, der gennem analyser, fakta, konferencer og medievirksomhed bidrager til et øget kendskab om udviklingen i regionen. Virksomheden drives uden henblik på at skabe et overskud og med finansiering fra godt 100 medlemmer fra stat, regioner, kommuner, universiteter og det private erhvervsliv i Danmark og Sverige.

Nyhederne fra News Øresund kan frit gengives, hvis News Øresund angives som kilde. 

Kontakt os: redaktion (at) newsoresund.org
Mere info: www.newsoresund.org / www.oresundsinstituttet.org

Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Aktuelle nyheder

Erhverv13 timer ago

Helsingborg ser muligheder i total forsvarsoprustning

Helsingborgs havn og logistikplacering kan blive afgørende for hele Sveriges fødevareforsyning. Det var et budskab, der blev fremhævet, da Helsingborgs...

Samfund19 timer ago

2025 var et rekordår for broerne over Storebælt og Øresund

Vejtrafikken over både Storebæltsbroen og Øresundsbroen slog nye rekorder i 2025, rapporterer det danske statsejede infrastrukturselskab Sund & Bælt. Selskabet...

Bæredygtighed21 timer ago

Finansfamilien Wallenberg redder grønt stålprojekt i det nordlige Sverige

Det kriseramte svenske grønne stålselskab Stegra har indgået en principaftale om en finansieringsrunde på lidt over 15 milliarder SEK. Redningspakken...

Valg i Sverige21 timer ago

Vänsterpartiet vil med i regering – Centerpartiet vil nødigt have dem med

Mens Socialdemokraterna har besluttet at gå til valg som et selvstændigt parti, ser tingene lidt anderledes ud for resten af...

Arbejdsmarked2 dage ago

Malmø-borgeres indkomst fra Danmark er fordoblet på tre år

Næsten ni milliarder kroner i lønindkomst. Det er, hvad Malmø-borgere fra Danmark tjente i 2024. Det er en fordobling siden...

Valg i Sverige2 dage ago

Svenske Socialdemokraterna går til valg som et selvstændigt parti

Efter udmeldingen fra både Liberalerna og Moderaterna om at lade Sverigedemokraterna komme med i en ny regering, vil de såkaldte...

Erhverv2 dage ago

Forsikringsklynge i Malmø er i vækst

Malmø er ved at blive en af Sveriges stærkeste forsikringsklynger uden for Stockholm, skriver kommunen på LinkedIn. Meldingen lyder på,...

Trending

Copyright © 2017 Zox News Theme. Theme by MVP Themes, powered by WordPress.