Følg os på

Energi

S i Malmö vil etablere lokalt energiselskab for at løse energikrisen

Publiseret

 

Socialdemokraterne i Malmö forbereder sig til kommunalvalget den 11. september. På energiområdet ønsker partiet at øge den lokale produktion af el ved et etablere et lokalt energi- og fjernvarmeselskab. Katrin Stjernfeldt Jammeh, formand for kommunalbestyrelsen, klistrer valgplakater op efter startskuddet til valgkampen. Foto: Anna Palmehag - News Øresund

Malmö lider lige som store dele af det sydlige Sverige under et udtalt underskud af el, og samtidig stiger udgifterne til el både for virksomheder og husstande. Tirsdag præsenterede Socialdemokratiet et nyt valgløfte, der skal dæmme op for energikrisen: Etablering af et lokalt energiselskab.

Det sydlige Sverige er ramt af høje elpriser (tirsdag lå spotprisen på mere end 5 svenske kroner per kilowatt-time). For at mindske omkostningerne samt sårbarheden for husstande og virksomheder i Malmø præsenterede Katrin Stjernfeldt Jammeh, formand for kommunalbestyrelsen, tirsdag Socialdemokratiets nye valgløfte. Partiet ønsker at etablere et ny lokalt energiselskab ved at danne et datterselskab til affaldsanlægget Sysav, der indsamler skrald og affald i 14 kommuner i Skåne.

– Med de rigtige investeringer kan vi øge kapaciteten og bruge Sysav meget mere offensivt for at sikre, at vi bliver selvforsynende med elektricitet og energi på en hel ny måde, udtalte hun på det digitale pressemøde.

Hvor meget el- og fjernvarmeproduktion det nye energiselskab kan generere, afhænger af investeringernes størrelse, men det udviklingsarbejde om Sysavs fremtid, der er pågået i nogen tid, har klarlagt potentialet, siger hun.

– Jeg kan se, at vi er flere kommuner, som har fået øjnene op for, at der ligger et uudnyttet potentiale her, og at det vil være uforsvarligt ikke at drage fordel af det, så vi ønsker at gå videre med denne undersøgelse så hurtigt som muligt. Så vidt jeg forstår, er der kapacitet til, at vi med de rigtige investeringer kan få sat turbo på processen, sagde Katrin Stjernfeldt Jammeh.

Malmø Kommune har tidligere ejet et energiselskab, Sydkraft, som i 2001 blev solgt til energikoncernen Eon. Kommunens elforbrug er i dag afhængigt af, at der sendes strøm fra resten af Sverige og fra udlandet. I dag er Sverige opdelt i fire elpris-områder, hvilket indebærer, at de nordlige dele af landet betaler en lavere pris for elektricitet, fordi der her er større produktionskapacitet. Krav om bedre transmissionskapacitet og mulighed for at kunne lagre el er blevet rejst af flere skånske politikere samt erhvervslivet.

(News Øresund – Erik Ottosson)

 

Fakta: Sysav

Sysav er et affaldsanlæg ejet af 14 kommuner i Skåne. I 2021 blev 98 % af det håndterede affald genanvendt som materiale eller energi. Genanvendelse af energi bidrog til 62,5 pct. af fjernvarmen i Malmø og Burlöv kommuner. Kilde; Sysav

Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Aktuelle nyheder

Arbejdsmarked13. juni 2024

Ny skatteaftale på plads – underskrevet af ministre

Glædeligt, vigtigt og endelig! Sådan beskrev Sveriges finansminister Elisabeth Svantesson (Moderaterna) og Danmarks skatteminister Jeppe Bruus (S) den nye, genforhandlede...

Ejendomme12. juni 2024

Efterspørgslen på nybyggede boliger falder i Skåne 

26 procent færre nyproducerede boliger blev efterspurgt i Skåne i 2023 sammenlignet med året før. Det viser Region Skånes model...

Infrastruktur12. juni 2024

Det står klart, hvordan en Øresundsmetro skal forbindes til Malmø

En station på eksisterende grund i den nordlige del af Västra Hamnen, Galeonen+, via en boret tunnel til den næste...

Infrastruktur12. juni 2024

Ny undersøgelse: Et afgreningskammer for at forbinde en Øresundsmetro med M5-linjen i København ville koste 400 millioner kroner at bygge

Det ville koste 400 millioner kroner at bygge et afgreningskammer på den kommende metrolinje M5 i København for at kunne...

Sverige11. juni 2024

Den svenske regering vil tillade gårdsalg af alkohol – det svenske alkoholmonopol lever videre

Svenske gårde og mikrobryggerier skal have lov til at sælge øl, vin og spiritus i Sverige, men i begrænset omfang....

Samfund30. maj 2024

Tusindvis af svenske sygeplejersker kan gå i strejke den 4. juni – ønsker kortere arbejdstid

Den 4. juni kan omkring 2.000 medlemmer af det svenske fagforbund Vårdförbundet, som primært organiserer sygeplejersker, gå i strejke, hvis...

Arbejdsmarked31. maj 2024

Dansk-svensk aftale om social sikring genforhandlet – giver større fleksibilitet

Mens ændringerne i den genforhandlede dansk-svenske skatteaftale, Øresundsaftalen, skal træde i kraft i 2025, er en anden dansk-svensk aftale i...

Trending

Copyright © 2017 Zox News Theme. Theme by MVP Themes, powered by WordPress.