Følg os på

Politik

Sådan gik valget i Malmø, Lund, Helsingborg og i Region Skåne

Publiseret

 

I Malmø blev det en rød-grøn succes, mens den politiske situation er mere uklar i Lund, Helsingborg og Region Skåne efter valget. Foto: News Øresund

Det er dødt løb i flere kommuner i Skåne og i Region Skåne efter valget. Socialdemokraterna gik frem, mens Moderaterna tabte flere steder. Nu venter forhandlinger om magten både i Lund, Helsingborg og i Region Skåne. I Malmø vil Socialdemokraterna fortsat kunne regere, enten med de rød-grønne partier eller sammen med centrum-højrepartiet Liberalerna.

 

Rød-grøn succes i Malmø – Sverigedemokraterna gik tilbage

Vänsterpartiet og Miljöpartiet gik frem ved valget i Malmø og fik flere pladser i kommunalbestyrelsen end ved forrige valg. Sammen med Socialdemokraterna, som er det største parti, kan de nu danne et rød-grønt flertal. Vänsterpartiet fik 13,4 pct. af de afgivne stemmer og var det parti, som gik mest frem ved valget, der gav dem to nye mandater. Socialdemokraterna får lov til at beholde deres 20 pladser i kommunalbestyrelsen. Det er således op til den nuværende formand for kommunalbestyrelsen Katrin Stjernfeldt Jammeh og Socialdemokraterna at beslutte, hvem de vil fortsætte deres samarbejde med. I sidste valgperiode blev Malmø styret af en koalition med Socialdemokraterna og Liberalerna, og det er endnu uvist, om Socialdemokraterna vil søge samarbejde hen over midten.

Moderaterna og Sverigedemokraterna gik tilbage, men Moderaterna er fortsat det næststørste parti. Sverigedemokraterna er gået frem ved samtlige kommunalvalg i Malmø siden 2002, men den tendens er nu brudt.

 

Øget opbakning til Liberalerna og Socialdemokraterna i Lund

Liberalerna fik et historisk stærkt valg i Lund kommune og kan genvinde muligheden for fortsat at regere i kommunen. Der er tale om Philip Sandberg-effekten, da den nuværende formand for kommunalbestyrelsen er populær. I den seneste valgperiode har Liberalerna regeret i Lund sammen med fire andre partier.

Efter valget venter forhandlingerne, og der findes flere mulige koalitioner. Socialdemokraterna fik fremgang i Lund med 24,1 pct. af stemmerne og er dermed det største parti. Moderaterna går tilbage og mister deres position som det største borgerlige parti. Sverigedemokraterna har traditionelt ikke haft så stor succes i Lund som i resten af Skåne og taber også ved dette valg. Det betyder, at valgets to store vindere, Socialdemokraterna og Liberalerna, vil begynde at afsøge forskellige samarbejdsmuligheder.

 

Både blåt og rødt styre er muligt i Helsingborg

Socialdemokraterna og Sverigedemokraterna er valgets vindere i Helsingborg. Moderaterna, der sammen med en borgerlig alliance har regeret byen siden 2006, mister derimod flere procent. Hvilke partier, der overtager magten i Helsingborg efter valget, er uklart. Forhandlingerne mellem partierne er begyndt, men blandt andre Centerpartiet og Kristdemokraterna har sagt, at de ikke ønsker at regere sammen med Sverigedemokraterna. Både Socialdemokraterna og Moderaterna er åbne for forhandlinger med alle partier.

Socialdemokraterna gik ved valget frem til 31,2 pct. af stemmerne og er klart det største parti. Kommunalbestyrelsens formand, Peter Danielsson (M), meddelte allerede inden valget, at han trækker sig som formand for kommunalbestyrelsen, idet han er blevet ny formand for Kommunernes og Regionernes Landsforening, SKR. Partiets topnavn Christian Orsing skal derfor lede forhandlingerne.

 

Borgerlige partier vil fortsat regere i Region Skåne

Moderaterna gik tilbage ved valget, men håber fortsat at kunne regere Region Skåne efter valget sammen med alliancepartierne og med støtte fra Sverigedemokraterna. Socialdemokraterna gik frem ved valget og har sagt, at det er på tide med et magtskifte. Som følge heraf er det usikkert hvem, der skal styre regionen i de næste fire år.

S og SD fik fremgang, mens Moderaterne tabte. Forhandlingerne vil nu begynde på begge sider og på tværs af blokgrænsen. Flere af partierne til venstre og på midten er derimod tilbageholdende med at samarbejde med Sverigedemokraterna, der fik 20 pct. af stemmerne.

(News Øresund)

Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Aktuelle nyheder

Politik24. marts 2023

Det udvidede dansk-svenske samarbejde i Øresundsregionen fylder 30 år

I år er det 30 år siden, at det dansk-svenske samarbejdsorgan Öresundskomiteen blev dannet ved en ceremoni på Københavns Rådhus....

Kultur24. marts 2023

Nordisk Kulturfond får ny direktør i september

Maria Mediaas Jørstad fra Norge bliver ny direktør for Nordisk Kulturfond, når Benny Marcels mandatperiode udløber i september. Maria Mediaas...

Politik24. marts 2023

Sverige stemte for NATO – enden på 200 års alliancefrihed

Onsdag blev 200 års militær alliancefrihed opgivet, da Rigsdagen med stort flertal stemte for et medlemskab af NATO. Kun Vänsterpartiet...

Kultur24. marts 2023

Forsvensket Kim Larsen-musical bliver til turneen “En dejlig dansk aften”

Sidste efterår havde musicalen “Midt om natten”, en svensk udgave af den danske klassiker med Nic Schröder i Kim Larsens...

Erhverv24. marts 2023

Det svenske pensionsselskab Alecta’s tab på det amerikanske bankkrak stiger til 20 mia. svenske kroner

Tabene fra det amerikanske bankkrak stiger til omkring 20 milliarder svenske kroner for det svenske pensionsselskab Alecta, som oplyser, at...

Energi24. marts 2023

Alfa Laval: Overgang til bæredygtig energi skaber 100 nye arbejdspladser i Lund

Den stigende interesse for energibesparende produkter øger efterspørgslen efter den svenske industrikoncern Alfa Lavals pladevarmevekslere. Alfa Lavals fabrik i Lund...

Forskning24. marts 2023

To skibsvrag fundet nær Amager skal nu bjærges

I forbindelse med anlæggelsen af den kunstige halvø Lynetteholmen er der fundet to skibsvrag i Øresund øst for Amager. Det...

Trending

Copyright © 2017 Zox News Theme. Theme by MVP Themes, powered by WordPress.