Life Science
Salget af Symphogen kan føre til flere ansatte i Ballerup
Topchef i Symphogen spår, at salget af virksomheden til fransk medicinalkoncern om nogle år kan føre til flere ansatte i Danmark.
Salget af biotekselskabet Symphogen til Frankrigs næststørste medicinalkoncern Servier kan medføre en udvidelse af medarbejderstaben i Ballerup.
– Det er et meget aggressivt opkøb, så jeg vil bestemt ikke være overrasket, hvis der om nogle år er en hel del flere medarbejdere ude i Ballerup, siger adm. direktør i Symphogen Martin Olin til MedWatch.
Han forudser en positiv udvikling for selskabet og de omkring 130 ansatte, da det danske biotekselskab bliver en væsentlig del af Services forsknings- og udviklingsstrategi, hvor 25 procent af overskuddet bliver investeret i videre udvikling.
Meldingen om salget af Symphogen blev kendt sidste fredag, efter at forhandlinger havde stået på siden december.
En børsnotering af Symphogen havde ellers været i spil over flere omgange, men ifølge Martin Olin er det danske marked for børsnoteringer ”nærmest ikke-eksisterende, og har været sådan i lang tid”, siger han til Børsen.
Kirsten Drejer, en af grundlæggerne af Symphogen og topchef i biotekselskabet frem mod 2016, havde håbet på en børsnotering, da det havde ”været en langt bedre udgang for alle – for Danmark og for alle aktionærer, og ikke mindst medarbejderne,” siger hun til MedWatch, men mener, at Servier trods alt er en god køber.
Servier har købt Symphogen for at styrke ekspertisen inden for antistoffer på kræftområdet, som primært har været Symphogens fokusområde siden stiftelsen i 2000. Symphogen er blevet anslået til at have en værdi på 3 mia. kr. (News Øresund)
NEWS ØRESUND er et resultat af et udviklingsprojekt med Interregfinansiering, som blev gennemført i samarbejde mellem Roskilde Universitet, Lunds universitet og Øresundsinstituttet. Siden 2015 fortsætter udviklingen af News Øresund som en del af Øresundsinstituttet. I 2019-2020 forstærker News Øresund den uafhængige dækning af regionens life science-cluster gennem Øresundsinstituttets engagement i Interregprojektet GC life science analysis initiative
ØRESUNDSINSTITUTTET er et uafhængigt dansk-svensk videncenter, der gennem analyser, fakta, konferencer og medievirksomhed bidrager til et øget kendskab om udviklingen i regionen. Virksomheden drives uden henblik på at skabe et overskud og med finansiering fra godt 100 medlemmer fra stat, regioner, kommuner, universiteter og det private erhvervsliv i Danmark og Sverige.
Nyhederne fra News Øresund kan frit gengives, hvis News Øresund angives som kilde.
Kontakt os: redaktion (at) newsoresund.org
Mere info: www.newsoresund.org / www.oresundsinstituttet.org
-
Danmark11 måneder agoFælles dansk-svensk ordre på kampkøretøjer til en værdi af 25 mia. svenske kroner
-
Interviews11 måneder agoJessica Rosencrantz: Jeg tager min opvækst i Øresund med mig i arbejdet som minister
-
Danmark10 måneder agoDanske politiker Morten Messerschmidt (DF) holder tale ved konference i Trump-ejendom: Håber på at snakke med Trump om Grønland
-
Life Science10 måneder agoMedicinalvirksomheden Polypeptide i Malmø ansætter 100 medarbejdere – boom for fedmemedicin øger efterspørgslen på deres peptidbaserede råvarer
-
Infrastruktur10 måneder agoTrafikverkets generaldirektør vil fremskynde udbygningen af jernbanen mellem Lund og Hässleholm
-
Øresund11 måneder agoKøbenhavns Lufthavne vokser hurtigere og har nu 31 pct. flere passagerer end Stockholm-Arlanda Airport
-
Infrastruktur10 måneder agoNorske Vy tester sommertog mellem Malmø-Oslo og håber på tog til København
-
Danmark7 måneder agoKongelig tilstedeværelse ved Öresundsbrons 25-års jubilæum
