Svenske Pontus Lidberg har en verdensomspændende karriere som danser, koreograf og filmskaber, men bruger i øjeblikket mest tid på Det Danske Danseteater i København, hvor han er kunstnerisk leder. Det var muligheden for at arbejde langsigtet med et dansekompagni, der tiltrak ham. Han ser udviklingsmuligheder for dansk dansekunst og et stort potentiale i at samarbejde mere over grænserne – gerne i nærområdet. Derfor er Øresundsregionen et naturligt perspektiv for Pontus Lidberg, som blandt andet har startet et samarbejde med Skånes Danseteater.

Han sidder i toget til Vejle, hvor Det Dansk Danseteater har en forestilling. Pontus Lidberg har hele verden som arbejdsplads, men befinder sig lige nu mest i Danmark, hvor han er kunstnerisk leder af dansekompagniet Dansk Danseteater.
– Jeg er svensk, men jeg har haft en global karriere. Jeg har arbejdet mange steder rundt om i verden. Nu er jeg kunstnerisk leder af Dansk Danseteater, men jeg fortsætter min globale karriere ved siden af, om end i et langsommere tempo. Hovedjobbet i øjeblikket er Dansk Danseteater, siger Pontus Lidberg i telefonen, da han bliver bedt om at fortælle lidt om sig selv.

Han fortæller ikke nærmere om sin karriere, men hans CV viser, at Pontus Lidberg har arbejdet som freelance danser, koreograf og filmskaber over hele verden. Som koreograf har han skabt værker til mange af de største internationale ballet- og dansekompagnier, herunder Paris Opera Ballet, New York City Ballet, Martha Graham Dance Company og de danske og svenske kongelige balletter. Med sit eget dansekompagni har Pontus Lidberg også deltaget i mange internationale dansefestivaler. Derudover har han skabt flere dansefilm, herunder “The Rain” og “Labyrinth Within”, og han blev tildelt John Simon Guggenheim-stipendiet i 2019, som gives til den “som der har udvist en usædvanlig kapacitet for produktivitet eller exceptionelle kreative formåen inden for kunsten”.

At han i 2018 tog jobbet hos Dansk Danseteater i København handler først og fremmest om muligheden for at udvikle et dansekompagni og tænke mere langsigtet.
– Der findes ikke mange dansekompagnier i verden af denne kaliber. I hvert fald ikke inden for nutidig dans. Der er flere indenfor den klassiske ballet, f.eks. de store balletkompagnier. Så der dukker ikke så mange muligheder op af den type op, siger Pontus Lidberg og fortsætter:
– Det, der tiltrak mig, var, at efter en lang karriere som freelancer, hvor jeg har arbejdet mange forskellige steder, kunne jeg opbygge noget over længere tid, hvilket kræver mere langsigtet og strategisk planlægning. Som freelancer kommer man hele tiden ind i en helt ny kontekst og arbejder sammen med nye mennesker. Her får jeg mulighed for at udvikle noget på lang sigt, siger han.

Dansk Danseteater blev grundlagt i 1981 af den engelsk-norske koreograf Randi Patterson og har gennem årene haft som vision at forene klassisk og moderne dansekunst. I dag er kompagniet ifølge Pontus Lidberg Danmarks førende og vigtigste dansekompagni. Dansk Danseteater har ikke sin egen bygning, men har lokaler og adgang til scener i Operaen i København.
– Vi er enormt glade for den mulighed. Vi er lejere med kontrakt på studie-, kontor- og lagerplads og har også adgang til flere af scenerne i visse perioder, siger Pontus Lidberg og tilføjer, at de også har en vigtig opgave med at turnere rundt i Danmark.

International kunstform – mere samarbejde med nabolandene
Dansk Danseteater har i øjeblikket elleve fastansatte dansere, og de kommer fra flere forskellige lande.
– Vi har hele verden som rekrutteringsfelt for vores dansere, siger Pontus Lidberg.
Er Danmark stærkt inden for dans, internationalt set?
– Nej. Der er muligheder for vækst. Infrastrukturen for dans i Sverige er mere udviklet end i Danmark. Sverige har investeret mere i formidling, støtte og uddannelse inden for dans. Vores søsterselskab Skånes Dansteater på den anden side af broen har flere ressourcer end Dansk Danseteater. På den anden side er der et stort vækstpotentiale i Danmark, siger han.
Og for at kunne vokse og udvikle sig er internationalt samarbejde vigtigt, siger Pontus Lidberg.
– Dans som kunstform er meget bred, men samtidig er det en meget lille kunstform. Det er ikke sådan, som det f.eks. er tilfældet med musikken, at alle har et forhold til dans, især ikke til moderne dans. Derfor har vi brug for hinandens udveksling og netværk. Det internationale aspekt er meget vigtigt for udviklingen, fordi det er så lille en kunstform, men det er ikke noget nyt. Det har det altid været.

Fra værket Centaur, som er Dansk Danseteaters kunstneriske leder og koreograf Pontus Lidbergs første danseproduktion på Skuespilhusets Store Scene. Foto: Raphael Frisenvænge Solholm

Men det internationale samarbejde kan være geografisk tæt på hinanden.
– Samtidig ser vi på, hvordan vi kan være mere regionale. Ikke mindst i forhold til det grønne, som er vigtigt for os. Vi har grøn omstilling som et mål i vores løbende aftale med Kulturstyrelsen. Det giver mere mening for os at turnere i Sverige og Tyskland i stedet for f.eks. i Thailand. Vi har allerede et stærkt netværk i Tyskland, men selskabet har ikke turneret meget i Sverige før. Nu har jeg og Mira Helenius Martinsson, kunstnerisk leder på Skånes Dansteater, indledt et samarbejde og en udveksling, siger Pontus Lidberg.

I september var det anden gang, at Dansk Danseteater opførte en gæsteforestilling på Skånes Dansteater, og i december var Skånes Dansteater i København.
– For mig føles det intuitivt at indlede samarbejder med svenske skuespillere, især i Øresundsregionen, siger han, og han fortæller også om et samarbejde med det svenske modefirma Filippa K om scenetøj.
– Det er også en del af vores grønne omstilling. Som dansekompagni producerer vi ikke så mange udslip, bortset fra scenebilleder og scenetøj. Filippa K har arbejdet med genbrug og genanvendelse af tøj fra gamle kollektioner og returneret tøj, og nu skaber de kostumer til mit næste værk. Jeg håber, at det bliver et langvarigt samarbejde. De har en enkel skandinavisk æstetik, som passer til mig.

Ligheder større end forskelle mellem de skandinaviske lande
Når Pontus Lidberg sammenligner Danmark, bruger han ikke altid Sverige som referenceramme, men også New York. Eller et hvilket som helst andet sted i verden.
– Udefra set, hvis jeg tager til New York, ser jeg flere ligheder end forskelle mellem de skandinaviske lande. Men hvis jeg springer tilbage til Skandinavien, kan jeg se forskelle, selv om de er små.
To ligheder, som han nævner, er den indadvendte skandinaviske kultur og en mere afslappet tilgang til at arbejde.
– Jeg har været her i tre år nu, og jeg lærer flere og flere at kende, men det er ikke sådan, at Skandinavien har en udadvendt kultur. I modsætning til New York, som har den mest udadvendte kultur i verden, siger Pontus Lidberg og påpeger, at København og Danmark er så små, at netværkene er meget tæt forbundne.

Noget andet, der er ens i Sverige og Danmark, er forholdet til arbejdslivet, siger han.
– Der er en stor forskel i forhold til New York; for eksempel, at folk ikke arbejder så meget i Skandinavien. Jeg er vant til at arbejde meget passioneret og presse ting igennem, der virker umulige, jeg har altid arbejdet meget. Men det gør man ikke i Skandinavien. Tingene tager også længere tid. Det er mere laid back.
Til gengæld har han bemærket en forskel mellem Danmark og Sverige, som handler om den åbne diskussion.
– Der er et højere loft i Danmark, når det gælder debat i almindelighed. Der er mere åbenhed til at udtrykke sig. I Sverige er det mere politisk korrekt. Folk er mere forsigtige med at udtrykke sig.

Geografisk begrænsning af støtten
Pontus Lidberg peger også på nogle forskelle mellem Sverige og Danmark med hensyn til vilkårene for dans. Som tidligere nævnt mener han, at støtten og uddannelsen i dans er stærkere i Sverige end i Danmark. På den anden side mener han, at Danmark har en interessant hybrid form for kulturstøtte.
– I USA er der stort set kun private fonde og fonde til støtte for kulturelle aktiviteter. I Danmark er statslig støtte som i Sverige, men også private fonde. Vi er afhængige af begge dele, herunder fonde. Nogle gange får vi naturligvis de penge, vi søger, andre gange får vi dem ikke. Men det er en vigtig del af vores finansiering. I Sverige er der derimod stort set kun offentlig finansiering at søge, siger han og tilføjer, at der så er risiko for, at en snæver gruppe bestemmer over finansieringen, og at der er en stor politisk kontrol.
I forbindelse med finansieringen af det tværregionale samarbejde ser Pontus Lidberg en hindring.
– Der er fonde til nordisk samarbejde, men Øresundsregionen kan normalt ikke defineres som nordisk. Det er heller ikke nationalt nok. Samtidig afhænger det af, hvem man spørger. Der er lidt forskellige krav, siger han.

Kulturlukninger var som en nedskæring
Der har også været en forskel i håndteringen af kultursektoren under coronakrisen i Sverige og Danmark. Pontus Lidberg påpeger, at nedlukningen har været hård for det danske samfund, og selv om der nu begynder at blive åbnet op, vil restriktioner og publikumslofter fortsat gøre det umuligt at få en forestilling til at gå rundt økonomisk. Han er også bekymret over den langsigtede effekt, som lukningerne har haft på kulturlivet.
– Det, der blev lukket ned, vil være som en nedskæring. Vi kan se det i mange af vores netværk, partnere, turnénetværk, teatre osv. Vi vågner op til et meget mindre netværk end tidligere med langt færre og mindre muligheder. Hvis dette var sket uden corona, ville der have været en reaktion, men nu er det ligesom bare “sket”. Så der er færre ressourcer. Verden skrumpede på en dårlig måde, siger han.

(Thea Wiborg – News Øresund)

Dette interview er lavet i forbindelse med analysen: Dansk-svensk kultursamarbejde – en interviewrapport som blev publiceret af Øresundsinstituttet i juli 2021.

Dansk Danseteater
Dansk Danseteater blev grundlagt i 1981 af den engelsk-norske koreograf Randi Patterson, der ønskede at kombinere klassisk og moderne danskunst. Dansekompagniet har lokaler og adgang til scenerne i Operaen i København, men turnerer også nationalt og internationalt. Kompagniet har i øjeblikket elleve dansere. Pontus Lidberg har været kunstnerisk leder siden april 2018.