Life Science
Seks medicinalvirksomheder har vist interesse for vaccineproduktion mod coronavirus i Danmark

På baggrund af regeringens beslutning om at opbygge en vaccineproduktion mod coronavirus i Danmark fra 2022, har seks medicinalvirksomheder i maj talt med Statens Serum Institut om muligheden for at byde ind på opgaven. Samtidig diskuterer nordiske ministre muligheden for samarbejde i Norden om vaccineproduktion.
Seks medicinalvirksomheder har i maj været i dialog med Statens Serum Institut i København om at producere coronavacciner i Danmark.
Det skriver MedWatch på baggrund af en aktindsigt i en markedshøring, som Statens Serum Institut har indledt på opdrag fra den danske regering.
Medicinalvirksomhederne tæller franske Sanofi, amerikanske Janssen, som er en del af Johnson & Johnson-koncernen, samt svensk-britiske AstraZeneca. Alle virksomheder er i forvejen repræsenteret på Sjælland dog uden fabriksanlæg, og virksomhederne er ligeledes repræsenteret i Sverige.
Selskaberne Bavarian Nordic, AGC Biologics og AJ Vaccines har også vist interesse for vaccineproduktion i Danmark og har i modsætning til de tre førstnævnte allerede produktionsfaciliteter på Sjælland.
På et møde onsdag diskuterede Sveriges erhvervsminister Ibrahim Baylan og mister for udenrigshandel og nordiske anliggende Anna Hallberg perspektiverne for et fælles nordisk samarbejde for vaccineproduktion med kollegaer fra Danmark, Finland, Island og Norge.
– Regeringen ser stora möjligheter att genom fördjupat nordiskt samarbete förbättra pandemiberedskapen och samtidigt stärka Norden som en globalt ledande life science-region, säger näringsminister Ibrahim Baylan i en pressemeddelelse.
I april gav Danmarks statsminister Mette Frederiksen (S) udtryk for, at regeringen ønsker en dansk vaccineproduktion mod coronavirus fra 2022, og at vaccinerne gerne skal baseres på den såkaldte mRNA-teknologi. Ud af de seks interesserede medicinalvirksomheder i markedshøringen med Statens Serum Institut, er det kun Sanofis vaccinekandidat, som tidligst står til at blive godkendt i 2022, der baserer sig på denne teknologi.
Brancheaktører i den danske medicinalindustri har tidligere udtrykt skepsis omkring tidsplanen i forhold til at producere vacciner mod coronavirus i Danmark fra 2022.
NEWS ØRESUND er et resultat af et udviklingsprojekt med Interregfinansiering, som blev gennemført i samarbejde mellem Roskilde Universitet, Lunds universitet og Øresundsinstituttet. Siden 2015 fortsætter udviklingen af News Øresund som en del af Øresundsinstituttet. I 2019-2021 forstærker News Øresund den uafhængige dækning af regionens life science-cluster gennem Øresundsinstituttets engagement i Interregprojektet GC life science analysis initiative.
ØRESUNDSINSTITUTTET er et uafhængigt dansk-svensk videncenter, der gennem analyser, fakta, konferencer og medievirksomhed bidrager til et øget kendskab om udviklingen i regionen. Virksomheden drives uden henblik på at skabe et overskud og med finansiering fra godt 100 medlemmer fra stat, regioner, kommuner, universiteter og det private erhvervsliv i Danmark og Sverige.
Nyhederne fra News Øresund kan frit gengives, hvis News Øresund angives som kilde.
Kontakt os: redaktion (at) newsoresund.org
Mere info: www.newsoresund.org / www.oresundsinstituttet.org
-
Danmark10 måneder ago
Fælles dansk-svensk ordre på kampkøretøjer til en værdi af 25 mia. svenske kroner
-
Ejendomme12 måneder ago
Den svenske boligformidling Boplats Syd etablerer sig i København
-
Interviews10 måneder ago
Jessica Rosencrantz: Jeg tager min opvækst i Øresund med mig i arbejdet som minister
-
Life Science9 måneder ago
Medicinalvirksomheden Polypeptide i Malmø ansætter 100 medarbejdere – boom for fedmemedicin øger efterspørgslen på deres peptidbaserede råvarer
-
Danmark9 måneder ago
Danske politiker Morten Messerschmidt (DF) holder tale ved konference i Trump-ejendom: Håber på at snakke med Trump om Grønland
-
Infrastruktur9 måneder ago
Trafikverkets generaldirektør vil fremskynde udbygningen af jernbanen mellem Lund og Hässleholm
-
Øresund10 måneder ago
Københavns Lufthavne vokser hurtigere og har nu 31 pct. flere passagerer end Stockholm-Arlanda Airport
-
Infrastruktur9 måneder ago
Norske Vy tester sommertog mellem Malmø-Oslo og håber på tog til København