At der er en lavere spærregrænse for at få mandater til Folketinget end der er til Riksdagen betyder et større flow af partier i Folketinget end i den svenske Riksdagen. Lige nu er der 18 partier repræsenteret i Folketinget – fire af dem på de grønlandske og færøske pladser – mod otte i den svenske Riksdagen. Mens Dansk Folkeparti og Alternativet vakler på randen af at skulle forlade Folketinget efter valget, ser det i øjeblikket ud til, at alle svenske partier får  lov til at blive i Riksdagen.

Siden folketingsvalget i 2019 er der dannet flere nye partier i Danmark, såsom Danmarksdemokraterne, Moderaterne og Frie Grønne. De to førstnævnte er startet af tidligere politikere i Venstre, Danmarks største borgerlige parti, mens Frie Grønne er dannet af afhoppere fra det grønne venstrefløjsparti Alternativet. I øjeblikket ser det ud til, at stemmefordelingen mellem Alternativet og Frie Grønne vil betyde, at ingen af partierne kommer i Folketinget efter næste valg.

Et andet parti, der er i fare for at forlade Folketinget, er Dansk Folkeparti, der  det seneste år er styrtdykket i meningsmålingerne, og som fik et dårligt kommunal- og regionsvalg i november sidste år. Mange, herunder vælgere og politikere, har i stedet valgt at melde sig ind i Danmarksdemokraterne, der blev startet i juni og allerede får omkring 10 pct. i meningsmålingerne.  Dansk Folkeparti har også mistet stemmer til Socialdemokratiet, der har strammet op på udlændingepolitikken, til de konservative samt til det mere indvandrerkritiske parti Nye Borgerlige.

To af de borgerlige partier, der var tæt på spærregrænsen på to pct. ved sidste folketingsvalg, har derimod øget deres opbakning blandt vælgerne, så det lige nu ser ud, at de med stor sandsynlighed kommer ind i Folketinget: Nye Borgerlige og Liberal Alliance.

En joker blandt de nystartede danske partier er Moderaterne, der vil være et midterparti, og som nægter at vælge mellem højre og venstre side i politik. Margenen er ikke imponerende, men partiet ser ud til at komme i Folketinget efter valget og kan så muligvis blive kongemager.

De Grønne tættest på barrieregrænsen

I Sverige har tre partier de seneste år i meningsmålingerne været faretruende tæt på spærregrænsen – fire pct. af stemmerne – til at komme ind i Riksdagen: De Grønne, Liberalerna og Kristdemokraterna. Men for alle partier ser det nu ud til, at deres vælgeropbakning i sommerens meningsmålinger har stabiliseret sig på et rimeligt sikkert niveau.

De Grønne er det parti, der er tættest på spærregrænsen, men i modsætning til for få måneder siden er der nu en margin ned til den i vælgeropbakning. Politiske iagttagere mener, at den stigende vælgertilslutning i høj grad skyldes, at andre venstreorienterede vælgere planlægger at stemme på partiet. Men det handler også om, at andre partier har nedtonet deres miljøpolitik i løbet af foråret, mener SVT Nyheter.

Hos Liberalerna har et internt slagsmål om tilgangen til Sverigedemokraterna raset i hele valgperioden, og opbakningen til partiet har til tider været rekordlav. I løbet af foråret fik partiet en ny partileder, Johan Pehrson, og har siden fået større vælgertilslutning i meningsmålingerne.

Kristendemokraterne er det parti af de tre, som i øjeblikket er kommet over spærregrænsen på fire pct. i meningsmålingerne. Hvis der kommer en borgerlig regering i Sverige efter valget, ledet af Moderaterna, ser det ud til, at Kristendemokraterna også vil sidde med i den, selv om det ellers er uklart, hvorvidt Liberalerna eller Sverigedemokraterna vil indgå i den. Læs mere i Svenska Dagbladet.

News Øresund – Anna Palmehag