Følg os på

Politik

Situationen ser lysere ud for svenske partier, der er i fare for at forlade Riksdagen

Publiseret

 

At der er en lavere spærregrænse for at få mandater til Folketinget end der er til Riksdagen betyder et større flow af partier i Folketinget end i den svenske Riksdagen. Lige nu er der 18 partier repræsenteret i Folketinget – fire af dem på de grønlandske og færøske pladser – mod otte i den svenske Riksdagen. Mens Dansk Folkeparti og Alternativet vakler på randen af at skulle forlade Folketinget efter valget, ser det i øjeblikket ud til, at alle svenske partier får  lov til at blive i Riksdagen.

Siden folketingsvalget i 2019 er der dannet flere nye partier i Danmark, såsom Danmarksdemokraterne, Moderaterne og Frie Grønne. De to førstnævnte er startet af tidligere politikere i Venstre, Danmarks største borgerlige parti, mens Frie Grønne er dannet af afhoppere fra det grønne venstrefløjsparti Alternativet. I øjeblikket ser det ud til, at stemmefordelingen mellem Alternativet og Frie Grønne vil betyde, at ingen af partierne kommer i Folketinget efter næste valg.

Et andet parti, der er i fare for at forlade Folketinget, er Dansk Folkeparti, der  det seneste år er styrtdykket i meningsmålingerne, og som fik et dårligt kommunal- og regionsvalg i november sidste år. Mange, herunder vælgere og politikere, har i stedet valgt at melde sig ind i Danmarksdemokraterne, der blev startet i juni og allerede får omkring 10 pct. i meningsmålingerne.  Dansk Folkeparti har også mistet stemmer til Socialdemokratiet, der har strammet op på udlændingepolitikken, til de konservative samt til det mere indvandrerkritiske parti Nye Borgerlige.

To af de borgerlige partier, der var tæt på spærregrænsen på to pct. ved sidste folketingsvalg, har derimod øget deres opbakning blandt vælgerne, så det lige nu ser ud, at de med stor sandsynlighed kommer ind i Folketinget: Nye Borgerlige og Liberal Alliance.

En joker blandt de nystartede danske partier er Moderaterne, der vil være et midterparti, og som nægter at vælge mellem højre og venstre side i politik. Margenen er ikke imponerende, men partiet ser ud til at komme i Folketinget efter valget og kan så muligvis blive kongemager.

De Grønne tættest på barrieregrænsen

I Sverige har tre partier de seneste år i meningsmålingerne været faretruende tæt på spærregrænsen – fire pct. af stemmerne – til at komme ind i Riksdagen: De Grønne, Liberalerna og Kristdemokraterna. Men for alle partier ser det nu ud til, at deres vælgeropbakning i sommerens meningsmålinger har stabiliseret sig på et rimeligt sikkert niveau.

De Grønne er det parti, der er tættest på spærregrænsen, men i modsætning til for få måneder siden er der nu en margin ned til den i vælgeropbakning. Politiske iagttagere mener, at den stigende vælgertilslutning i høj grad skyldes, at andre venstreorienterede vælgere planlægger at stemme på partiet. Men det handler også om, at andre partier har nedtonet deres miljøpolitik i løbet af foråret, mener SVT Nyheter.

Hos Liberalerna har et internt slagsmål om tilgangen til Sverigedemokraterna raset i hele valgperioden, og opbakningen til partiet har til tider været rekordlav. I løbet af foråret fik partiet en ny partileder, Johan Pehrson, og har siden fået større vælgertilslutning i meningsmålingerne.

Kristendemokraterne er det parti af de tre, som i øjeblikket er kommet over spærregrænsen på fire pct. i meningsmålingerne. Hvis der kommer en borgerlig regering i Sverige efter valget, ledet af Moderaterna, ser det ud til, at Kristendemokraterna også vil sidde med i den, selv om det ellers er uklart, hvorvidt Liberalerna eller Sverigedemokraterna vil indgå i den. Læs mere i Svenska Dagbladet.

News Øresund – Anna Palmehag

 

Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Aktuelle nyheder

Politik13. september 2024

Svensk regeringsomdannelse efter afhopning og EU-nominering – Maria Malmer Stenergard (M) ny udenrigsminister

Sveriges udenrigsminister Tobias Billström (M) meddelte uventet på X, tidligere Twitter, i sidste uge, at han trækker sig som udenrigsminister....

Politik13. september 2024

Jessica Rosencrantz (M) bliver Sveriges nye EU-minister og minister for nordisk samarbejde

Jessica Rosencrantz (M), medlem af den svenske rigsdag og formand for EU-udvalget, bliver ny EU-minister med ansvar for nordiske anliggender....

Øresund13. september 2024

Omsorg og erhverv i fokus, da danske og svenske ældreministre mødtes i Stockholm

“Sverige og Danmark har meget til fælles – også når det handler om at sikre fremtidens ældreomsorg” skriver Danmarks ældreminister...

Politik13. september 2024

Den svenske regering foreslår en betydelig forhøjelse af repatrieringsstøtten til 350.000 svenske kroner per person – selv om deres egen undersøgelse fraråder det

Flere penge til dem, der vender hjem fra Sverige. Regeringen foreslår at hæve repatrieringsstøtten fra 10.000 til 350.000 svenske kroner...

Bæredygtighed13. september 2024

Skånsk fødevareproduktion får sit eget videnscenter på SLU i Alnarp

Omstillingen til mere bæredygtige produktionsprocesser inden for landbrug og gartneri er i fokus, når Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU) i Alnarp og...

Øresund13. september 2024

Øresundsdebatten uge 37: Trist når folk taler engelsk i stedet for dansk og København som forbillede for svenske byer

Sverige var først med flyskatten, men næste sommer bliver den afskaffet. Trist, når folk i København taler engelsk i stedet...

Danmark13. september 2024

Digitalt borgermøde om Københavns kommende metrolinje M5 kan ses bagefter

København planlægger at bygge en ny metrolinje, M5, som på sigt kan forbindes med en Øresundsmetro til Malmø. Frem til...

Trending

Copyright © 2017 Zox News Theme. Theme by MVP Themes, powered by WordPress.