Danmark
SJ mener at København bliver et lige så stort knudepunkt for tog som for fly
SJ, Sveriges statslige togoperatør, ser København som fremtidens store skandinaviske knudepunkt for tog og vil nu at udvide i Danmark. For at gennemføre satsningen kræver den svenske togoperatør dog konkurrenceneutralitet på sporene og klare løfter om at jernbanen elektrificeres og at et nyt signalsystem implementeres efter planen. Det sagde Thomas Silbersky, SJ’s direktør det for internationale område, ved Greater Copenhagens infrastrukturkonference i København mandag.
– For at bruge et svensk udtryk: der skal to til at danse tango. Vi vil gerne indsætte vores nye køretøjer her i Danmark, og være involverede i at udvikle Greater Copenhagen, men det kræver, at vi kan være sikre på at elektrificeringen sker i henhold til det tidsplan, som man har talt om i ganske mange år, og det er virkelig nødvendigt at signalsystemet kommer på plads. Vi skal tro på, hvad vi hører, sagde Thomas Silbersky i sit oplæg på konferencen.
Han slog fast at SJ kun ser en forretningsmulighed på markeder, hvor alle togoperatører følger de samme tildelingsregler, og hvor gebyrer, såsom broafgifter, er de samme for alle – i modsætning til markeder hvor det nationale togselskab nyder godt af særlige fordele.
Samtidig udtrykte Thomas Silbersky en stærk tro på, at København fortsat vil være den hurtigst voksende togregion i Skandinavien. SJ præsenterede tidligere i år sine planer for Danmark for Folketingets trafikudvalg, og selskabets nye tog vil have udstyr, så de kan køre både i Sverige og i Danmark.
– Vi er overbeviste om, at København kan blive det samme hub for skandinavisk togtrafik som for skandinavisk lufttrafik. Så taler vi fra vores perspektiv om samme kommercielle knudepunkt, hvor vi ser muligheder for at køre trafik som vi gør i Sverige, at køre tog og udvikle togforbindelserne mellem de store byer i Danmark, sagde Thomas Silbersky.
Blandt de øvrige talere på infrastrukturkonferencen, som blev afholdt på Rådhuset i København, var Danmarks transportminister Ole Birk Olesen, Mattias Landgren som er statssekreterare for Sveriges infrastrukturminister, og Københavns overborgmester Frank Jensen, samt Claus Baunkjær og Thomas Woldby, adm. direktør for Femern A/S og Københavns Lufthavn. (News Øresund – Anna Palmehag)
-
Danmark19. maj 2017
Greater Copenhagen ønsker at regeringerne undersøger en ny HH-forbindelse allerede i år
-
Erhverv08. oktober 2020
Ny liste over Danmarks 1.000 største virksomheder – Mærsk solid etter
-
Danmark06. september 2019
Dansk rejsekortautomater findes nu også på Triangeln og Hyllie station
-
Erhverv09. september 2022
Aldrig før er Danmarks største virksomheder vokset så hurtigt
-
Interviews14. januar 2021
PolyPeptide ønsker fortsat at vækste i Malmø – søger kemikere med flair for automation
-
Øresund01. juli 2020
Sådan fejredes Øresundsbroens 20-årsjubilæum: Lukas Graham-koncert på pylontop, digitale isgavekort til togrejsende og ny interesseorganisation for en Øresundsmetro
-
Danmark16. september 2019
Transportminister vil udrede togtrafik Helsingør og Kastrup, når Øresundstoget stopper trafikering af Kystbanen
-
Ugebrev14. juni 2021
Læs News Øresunds ugebrev 23