Arbejdsmarked
Skånsk kritik af lovforslag om muligheden for at genindføre ID-kontrol

Region Skåne, Greater Copenhagen og Øresundslinjen er kritiske over for det lovforslag, der vil give regeringen mulighed for at indføre ID-kontrol af rejsende til Sverige, hvis der opstår en “alvorlig trussel mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed i landet“. Det fremgår af organisationernes høringssvar til regeringen. Forslaget foreslås at træde i kraft den 1. marts 2024. Hvis loven vedtages, og regeringen vælger at gøre brug af muligheden for tidsbegrænsede ID-kontroller, betyder det, at Skånetrafiken og Øresundslinjen skal udføre dem på henholdsvis stationen i Kastrup og havnen i Helsingør. Analyser foretaget af Øresundsinstituttet i 2016 om effekterne af de tidligere midlertidige ID-kontroller i kombination med grænsekontrol viste blandt andet, at arbejdsmarkedet over Øresund blev reduceret med 322.000 jobs på grund af de længere rejsetider.
I sit høringssvar, som er skrevet af regionens formand Carl-Johan Sonesson (M) og regionsdirektør Lars-Åke Rudin, argumenterer regionen for, at forslaget ikke engang kan gennemføres. Det skyldes, at Skånetrafiken, ud over at bygge infrastruktur på stationen i Kastrup til at udføre kontrol, også skal have tilladelse fra de danske myndigheder til at opstille terminaler på dansk jord.
Til forskel fra den nuværende grænsekontrol, som udføres på svensk jord af det svenske politi, vil ID-kontrollen blive udført på dansk jord af trafikoperatørerne. Det anser regionen for at være juridisk usikkert, og forslagets økonomiske konsekvenser for den kollektive trafik til Danmark vil være “meget alvorlige”.
Desuden har Skånetrafikens personale ikke “den nødvendige uddannelse, erfaring eller juridiske beføjelser” til at forhindre personer, der anses for at “udgøre en trussel mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed”, i at rejse ind i Sverige.
Ifølge Region Skåne vil ID-kontrollen få alvorlige konsekvenser for muligheden for at opretholde en punktlig og regelmæssig trafik. Det ville “umuliggøre” hele pendlertogsoplægget, da passagertrafikken ville være nødt til at blive tyndet ud for at opfylde sin opgave. Derudover vil ID-kontrollen ikke kun påvirke passagertrafikken, men også den internationale og nationale godstrafik, da “hele togsystemet er forbundet og følsomt over for forstyrrelser”.
Den dansk-svenske politiske samarbejdsorganisation Greater Copenhagen er også imod forslaget. I en separat udtalelse, som også er skrevet af Carl-Johan Sonesson (M), formand, sammen med organisationens administrerende direktør Tue David Bak, skriver Greater Copenhagen, at det vil have en “enorm indvirkning på trafikken”. Rejsetiden mellem Københavns Lufthavn og Hyllie vil “med ét slag blive fordoblet”, ifølge Greater Copenhagen.
Derudover henviser Greater Copenhagen til en dom fra EU-Domstolen i 2018, der erklærede ind- og udrejsekontrol i Schengen-området for ulovlig. Sagen handlede om busselskaber, men Greater Copenhagen “tolker det ikke anderledes, end at det også gælder for togtransport.”
Ligeledes Øresundslinjen, tidligere Forsea, og Haparanda er også imod forslaget. Øresundslinjen argumenterer i sit høringssvar for, at staten “fratager sig sit myndighedsansvar” ved at pålægge private virksomheder en opgave, som egentlig er politiets ansvar.
Politimyndigheden er generelt positiv over for forslaget, men mener, at det skal afklares, om regeringen har ret til at bemyndige en anden myndighed til at udstede forskrifter.
Den tidligere ID-kontrol, eller det såkaldte transportøransvar, blev indført som en midlertidig lov den 21. december 2015 og forblev i kraft indtil den 21. december 2018. Loven blev dog kun anvendt mellem 4. januar 2016 og 3. maj 2017.
Analyser fra Øresundsinstituttet i 2016 om virkningerne af ID-kontrollerne viste, at arbejdsmarkedet over Øresund blev reduceret med 322.000 job, baseret på en time som den længste acceptable rejsetid med offentlig transport. Samme år faldt antallet af togpendlere, hvis rejse blev forsinket mellem 10 og 50 minutter, med ni procent, hvilket er det største fald nogensinde. Samme år steg biltrafikken med fem procent, da Øresundsbro Konsortiet, som ejer Øresundsbroen, ikke blev talt med som transportør, men som infrastrukturejer. Det betød, at personbiler, der kørte over broen, ikke blev udsat for ID-kontrol.
I 2017 vurderede Region Skåne, at ID-kontrollerne havde kostet regionen omkring 168 millioner svenske kroner, direkte og indirekte gennem færre pendlere og tabte indtægter, penge som de krævede i erstatning fra staten.
Du kan læse mere om erfaringerne med ID-kontroller på Øresundsinstituttets hjemmeside her.
-
Erhverv01. marts 2024
Dansk-Svensk Handelskammer stiftes for at bedre samarbejdet og integrationen af landenes erhvervsliv
-
Politik15. februar 2024
Den svenske Riksdag stemte for en lov, der tillader regeringen at indføre ID-kontrol
-
Infrastruktur15. februar 2024
Trafikverket foreslår ny svensk-dansk undersøgelse om yderligere en fast forbindelse over Øresund
-
Øresund21. februar 2024
Trafikrekord med 100.000 daglige passagerrejser med bil, tog og færge over Øresund i 2023 – trendbrud for togtrafikken
-
Samfund16. februar 2024
Akut mangel på pladser i Sveriges fængsler – fordobling af celler til varetægtsfængslede samt firedobling af almindelige fængselspladser er nødvendig inden 2033
-
Erhverv03. april 2024
Mobilbetaling mellem Danmark, Norge og Finland bliver muligt inden sommer
-
Interviews16. februar 2024
Sverige vil øge den nordiske integration – men der er behov for beredskab til ID-kontrol, siger Sveriges minister for nordisk samarbejde, Jessika Roswall (M)
-
Øresund16. februar 2024
Europa-Kommissionen: En del af den skattemæssige støtte til Øresundsbrons danske ejerselskab skal tilbagebetales til Danmark