Politik
Skånske politikere lever med trusler
Næsten hver tredje regionalpolitiker i Skåne er blevet truet. Det viser en rundspørge, som Sydsvenska Dagbladet har foretaget.
Den 14. september er der valg i Sverige. Sydsvenska Dagbladet har undersøgt arbejdsforholdene for de politikere, som deltager i det skånske regionsvalg.
Rundspørgen viser, at trusler om vold mod de folkevalgte er almindeligt forekommende. Ud af 153 politiker siger 46, at de har oplevet vold eller trusler i deres rolle som politiker.
Hårdest ramt er politikerne fra de fem ledende partier. 20 personer fra det største parti, Moderaterne, fortæller, at de har været udsat for trusler. En af dem er Region Skånes formand, Pia Kinhult.
Trusler på livet, en bombeattrap udenfor huset, knuste ruder og punkterede bildæk. Det er nogle af de mere ubehagelige oplevelser, som politikerne vidner om. Gilbert Tribo fra Folkepartiet mener, at problemerne er taget til siden sidste valg.
– Tonen i samfundet er blevet hårdere. I dag tænker jeg mere på min egen sikkerhed end tidligere. Jeg oplever, at venstre- og højreekstreme grupper har vokset sig stærkere, og at de ikke har langt til vold, siger han til avisen.
Undersøgelsen viser også, at kun en lille del af truslerne bliver meldt til politiet. Ud af de 46 ramte var blot 20 gået til politiet med deres oplevelser.
Fem af de tilspurgte politikere overvejer at forlade politik på grund af trusler og chikane. (News Øresund)
-
Danmark19. maj 2017
Greater Copenhagen ønsker at regeringerne undersøger en ny HH-forbindelse allerede i år
-
Erhverv08. oktober 2020
Ny liste over Danmarks 1.000 største virksomheder – Mærsk solid etter
-
Danmark06. september 2019
Dansk rejsekortautomater findes nu også på Triangeln og Hyllie station
-
Erhverv09. september 2022
Aldrig før er Danmarks største virksomheder vokset så hurtigt
-
Interviews14. januar 2021
PolyPeptide ønsker fortsat at vækste i Malmø – søger kemikere med flair for automation
-
Øresund01. juli 2020
Sådan fejredes Øresundsbroens 20-årsjubilæum: Lukas Graham-koncert på pylontop, digitale isgavekort til togrejsende og ny interesseorganisation for en Øresundsmetro
-
Danmark16. september 2019
Transportminister vil udrede togtrafik Helsingør og Kastrup, når Øresundstoget stopper trafikering af Kystbanen
-
Ugebrev14. juni 2021
Læs News Øresunds ugebrev 23