Fjorten skånske kommuner følger Københavns eksempel og sigter mod at indfange en halv million tons CO2 om året. Gennem det fællesejede selskab Sysav i Malmø investerer de skånske kommuner i en ny teknologi udviklet af forskere fra Lunds Universitet, som halverer energiforbruget ved opsamling af kuldioxid. Projektet kan bidrage til at Malmø når sit klimamål om at reducere udslippet af drivhusgasser med 70 procent inden 2030.

Pilotprojektet, der skal afprøve en mindre energikrævende kuldioxidopsamling, er baseret på en ny teknologi, udviklet af forskere ved Institutionen för Kemiteknik på Lunds Universitet. I projektet samarbejder forskerne med de fire virksomheder Sysav, Öresundskraft, Växjö Energi og Granitor.

I løbet af 2022-2024, hvor pilotprojektet pågår, afprøves den teknologi, som forskere fra Lunds Universitet tidligere har afprøvet i laboratoriemiljøet, i større skala, først på Växjö Energis anlæg og derefter skal pilotanlægget flyttes til Sysav og Öresundskraft. Med den nye teknologi mener forskerne, at energiforbruget kan halveres ved adskillelse og opsamling af kuldioxid, hvilket både vil være bedre ud fra et klimamæssigt synspunkt og føre til billigere driftsomkostninger.

– Med de konventionelle separationsteknikker, der findes i dag, bruges der meget energi, og frem for alt går der elproduktion tabt, hvilket koster penge og reducerer den værdifulde lokale elproduktion, siger Magnus Pettersson, holdbarhedschef hos Sysav, til News Øresund.

Den nye teknik består i at anvende et andet opløsningsmiddel end vand i en aminopløsning til at udskille kuldioxiden. Det betyder, at aminen kan regenereres ved lavere temperaturer (70-90 grader) end ved den traditionelle teknik (120 grader). Teknikken vil nu blive afprøvet i større skala uden for laboratoriemiljøet.

– Vores forskning viser, at der er potentiale til at halvere den energi, der kræves til regenereringen af amin, som er den mest energikrævende del af kuldioxidopsamlingsprocessen, siger Helena Svensson, projektleder, til News Øresund.

Sammen med kollegerne på Institutionen för Kemiteknik udgør de en af verdens førende forskningsgrupper inden for området.

Der er både store investeringsomkostninger (1,5-2 milliarder svenske kroner for et anlæg hos Sysav ifølge Magnus Pettersson) og store driftsomkostninger (som forventes at blive reduceret med den nye forskning) forbundet med at installere et kuldioxidsopsamlingsanlæg.

Sysav har en klimaambition om at blive klimapositiv inden 2030, og der er et stigende pres fra kunder og interessenter for at begynde at arbejde med kuldioxidopsamling.

– Ambitionen er at have dette på plads i 2030, og vi ønsker at opsamle 90 procent fra vores anlæg, hvilket svarer til mere end 500.000 ton CO2 om året. Det svarer til ca. halvdelen af de fossile udslip, der sker i Malmø-området i dag. Vi lægger meget arbejdskraft i dette nu, men lægger også meget arbejdskraft i andre tiltag, som fremfor alt skal sikre en bedre sortering af plast, siger Magnus Pettersson.

På den danske side af Øresund er man kommet længere i planerne i og med Københavns Kommunes mål om at være CO2-neutral i 2025. Ved det Københavnske Amager Ressourcecenter arbejder man ud fra en planen at skulle kunne fange ca. 500.000 tons kuldioxid årligt fra 2025, hvilket vil være et vigtigt skridt i retning af at nå dette mål.

Projektet forventer, at man med en gennemførelse i fuld skala af kuldioxindopsamling på Sysavs, Öresundskrafts og Växjö Energis anlæg vil udskille og lagre ca. 630.000 tons biogent CO2 og 270.000 tons fossilt CO2. Den samlede mængde kuldioxid, der fjernes, svarer således til 20 procent af kuldioxidudslippene fra el- og fjernvarmesektoren i Sverige.

En forenklet illustration af, hvordan den nye teknologi fungerer. Røggassen fra forbrændingsanlægget kommer ind i absorberen. Her reagerer kuldioxiden med aminen AMP. Kuldioxiden i røggassen opfanges nu og transporteres til stripperen. Der tilføres energi, og der produceres ren kuldioxid, som så kan lagres. Illustration: Sysav

(News Øresund – Erik Ottosson)