Følg os på

Politik

Skæbnedag for dansk-svensk samarbejde

Publiseret

 

KKR Hovedstaden dagsorden webb

Dagsordenen til KKR Hovedstadens møde i dag torsdag har et tydeligt budskab til de skånske politikere – de er nødt til at acceptere en dansk majoritet i et dansk-svensk Greater Copenhagen samarbejde. Ellers nedlægges Öresundskomiteen og Greater Copenhagen fortsætter som et dansk samarbejde, hvor de skånske kommuner først senere inviteres til at deltage.

De 46 kommuner på Sjælland skifter ikke mening. De foreslår dansk majoritet i formandskabet såfremt Greater Copenhagen skal udvikles til et nyt samarbejde over Øresund. Ellers vil de danske politikere nedlægge Öresundskomiteen og danne en hel dansk organisation for Greater Copenhagen. Beslutningen træffes i dag på to separate møder på Sjælland.

 I dag mødes de 46 sjællandske kommuner for at træffe beslutning om Greater Copenhagen samarbejdet på møder i de kommunale samarbejdsorganisationer KKR Hovedstaden og KKR Sjælland.

Dagsordenen for torsdagens KKR møder har et tydeligt budskab til de skånske politikere: de er nødt til at acceptere en dansk majoritet i formandskabet, hvis øresundssamarbejdet skal leve videre gennem at den nuværende Öresundskomiteen og det danske Greater Copenhagen samarbejde omdannes til the Greater Copenhagen & Skåne Committee.
Såfremt der ikke kan nås enighed om ovenstående, herunder en rotation af formandsposten ml. de tre geografier, ønsker de danske parter at opløse Øresundskomiteen og etablere en organisation for Greater Copenhagen, som i første omgang består af de 46 sjællandske kommuner og to regioner, men med mulighed for at interesserede skånske kommuner kan tilslutte sig. ” står der i dagsordenen.

På dagsordenen er et beslutningsforslag om at give formandskabet mandat til at gennemføre afviklingen af ​​Öresundskomiteen og danne en til at starte med rent dansk organisation for Greater Copenhagen, hvis de skånske politikere ikke accepterer dansk majoritet i formandskabet.

De tre geografier, der nævnes i dagsordenen, handler om det danske krav om, at formandskabet skal veksle mellem Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Skåne. Dette har de skånske politikere sagt nej til og kræver i stedet, at den svenske side får formandskabsposten hvert andet år i the Greater Copenhagen & Skåne Committee.

KKR Hovedstaden Steen Christiansen webb

Han ønsker et samarbejde mellem de tre regioner og de 79 kommuner på Sjælland og i Skåne. Men, hvis man ikke opnår enighed mellem Sverige og Danmark, er kommunerne klar til at nedlægge Öresundskomiteen og til at begynde med skabe en rent dansk organisation for Greater Copenhagen. Steen Christiansen (S) er formand for kommunesamarbejdet KKR Hovedstaden og det nuværende danske Greater Copenhagen samarbejde samt borgmester i Albertslund kommune. Foto: Nyheder Øresund

”Der skal ikke være nogen tvivl om, at vi på dansk side ønsker et bredt samarbejde ml. de 79 kommuner og tre regioner i Greater Copenhagen, så vi sammen kan skabe job, vækst og øge den interne sammenhængskraft og dermed stå stærkt som en international metropol med næsten 4 mio. indbyggere. Det er det indstillingen går på. Men kan der ikke opnås enighed herom, er der på dansk side ønske om at fortsætte det arbejde, som allerede er i gangsat under det fælles brand Greater Copenhagen. Øresundskomiteen blev i sin tid etableret for at sikre integration på tværs af sundet gennem en stærk politisk dialog. Behovet i dag er et andet. Vi har brug for en organisation, som er mere handlingsorienteret og har større fokus på vækst og jobskabelse”, skriver KKR Hovedstadens formand Steen Christiansen (S) i en kommentar til News Øresund.
Han er også formand i det nuværende danske Greater Copenhagensamarbejde samt borgmester i Albertslunds kommune.

Steen Christiansen beskriver forhandlingerne med de skånske politikere som en god og åben proces.
”Det er min vurdering, at vi er enige på langt de fleste områder. Jeg må derfor også indrømme, at jeg ikke helt kan genkende det billede, som har været gengivet i den sydsvenske presse de seneste uger. Men det er helt korrekt, at vi fortsat ikke er nået til enighed på alle punkter.”

Forskellene i måden at betragte det på, beskrives i dagsordenen som, at man fra skånsk side snarere ser det ”… som et grænseoverskridende samarbejde mellem to lande snarere end som et mellemregionalt vækstsamarbejde mellem 79 kommuner og tre regioner” på Sjælland og i Skåne.

I løbet af sommeren har der været dansk-svenske forhandlinger, der skulle have løst en række spørgsmål, førend det stoppede ved fordelingen af ​​formandskabet mellem de to lande. Den resterende uenighed truer nu hele det overgribende øresundssamarbejde i regi af Öresundskomiteen og omdannelsen til the Greater Copenhagen & Skåne Committee. Hvis Öresundskomiteen afvikles, findes der dog fortsat et omfattende kommunalt samarbejde mellem København og Malmø samt Helsingborg og Helsingør.

Ifølge dagsordenen for KKR Hovestadens og KKR Sjælland møder i dag, er det tanken, såfremt man er enige med de skånske politikere, at samle dagens satsninger i Öresundskomiteen og det nuværende danske Greater Copenhagen samarbejde i en revitaliseret organisation, der får navnet the Greater Copenhagen & Skåne Committee, GCSC. Den omorganiserede organisation får en række nye arbejdsopgaver med fokus på vækst, international markedsføring og investeringer, men vil beholde arbejdet med at løse grænsehindringer. I løbet af sommeren er man blevet enige om, at GCSC vil have 18 bestyrelsesmedlemmer, ni fra hvert land. (News Øresund)


Fakta: For at opløse Öresundskomiteen skal der være kvalificeret majoritet, men medlemmerne kan hoppe af samarbejdet med et års opsigelsestid.

Når der på KKR Hovedstaden og KKR Sjællands mødedagsorden den 10 september bliver nævnt, at det kan blive aktuelt at nedlægge Öresundskomiteen, kan det ikke ske uden at de øvrige danske plus nogle svenske medlemmer medvirker. I Öresundskomiteens vedtægter står der, at en nedlægning ”kræver beslutning med kvalificeret majoritet med ¾ af samtlige medlemmer ved to på hinanden efterfølgende møder”. Der er dog en mulighed for hvert enkelt medlem at med et års varsel opsige medlemskabet.

Öresundskomiteens medlemmer

Region Hovedstaden
Region Sjælland
Københavns Kommune
Frederiksbergs Kommune
Bornholms Regionskommune
KKR Hovedstaden (kommunekontaktråd)
KKR Sjælland (kommunekontaktråd)

Region Skåne
Malmö stad
Helsingborgs stad
Lunds kommun
Landskrona stad

Nuværende formand er Region Hovedstadens regionrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S) og næstformand er Region Skånes regionrådsformand Henrik Fritzon (S)

Öresundskomiteens sekretariat er ti medarbejdere og to studentermedhjælpere og ledes af direktøren Finn Lauritzen.

Öresundskomiteen blev etableret i 1993 som det politiske samarbejde mellem Skåne og Sjælland. Hvert medlem har en stemme og beslutninger skal tages med enkel majoritet. Formandsskabet roterer mellem dansk og svensk side.
Forretningsudvalget fungerer som Öresundskomiteens bestyrelse og de mødes mindst fire gange om året og består af seks medlemmer fra hvert land. Öresundskomiteeen er det højeste beslutningstagende organ og mødes mindst to gange om året og består af 19 folkevalgte medlemmer fra hvert land.

Organisationen finansieres gennem medlemsbidrag, som i 2013 var 2,82 danske kroner per indbygger i Øresundsregionen. Derudover bidrager Nordisk Ministerråd med 1,3 millioner kroner.

Kilde: Öresundskomiteen

Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Aktuelle nyheder

Infrastruktur10. december 2024

SJ forlader Stockholms pendlertog i 2026 – uklart hvem der overtager

SJ Stockholmståg vil ikke fortsætte med at drive Stockholms pendlertog efter 2026, hvor den nuværende kontrakt udløber. Selskabet mener ikke,...

Okategoriserade09. december 2024

EU-fond støtter byggeriet af 5G-jernbaneinfrastruktur i Skandinavien. Øresundsbro Konsortiet deltager i projektet.

Telekommunikationen på jernbaneinfrastruktur i Skandinavien skal forbedres med et nyt 5G-system, som skal lette forbindelsen mellem chauffører, vejledere og trafikledere....

Øresund06. december 2024

Københavns Lufthavne vokser hurtigere og har nu 31 pct. flere passagerer end Stockholm-Arlanda Airport

En høj vækst i antallet af passagerer gør Københavns Lufthavns rolle som skandinavisk knudepunkt stadig tydeligere. Den danske lufthavn er...

Arbejdsmarked05. december 2024

Bekymring for unge grænsependlere og fokus på digitale hindringer på Greater Copenhagen Task Force-møde

Flere medlemmer af Greater Copenhagen Task Force var enige om at mandagens møde på den svenske ambassade i København havde...

Interviews05. december 2024

Jessica Rosencrantz: Jeg tager min opvækst i Øresund med mig i arbejdet som minister

Det var en begejstret svensk EU- og Nordenminister, News Øresund mødte på Sveriges Ambassade i København mandag, 2. december. Her...

Politik06. december 2024

Greater Copenhagen inviterede beslutningstagere i Stockholm til smørrebrødsminglen

Efter mandag at have samlet beslutningstagere på regionalt og nationalt niveau i København til et møde med Greater Copenhagen Task...

Samfund06. december 2024

Øresundsdebatten uge 49: Danmarks investering i SAS og Kastrup styrker Øresundsregionen og udfordrer Arlanda – Northvolts krise er Europas krise

Danmark var det eneste land, der fortsatte som aktionær efter rekonstruktionen af flyselskabet SAS. Den danske stat øger nu ejerskabet...

Trending

Copyright © 2017 Zox News Theme. Theme by MVP Themes, powered by WordPress.