13 december 2018 News Øresund - oberoende dansk-svensk nyhetsbyrå

1A xx

Published on december 5th, 2018 | by Nicklas Andersen

0

Socialdemokraterna går frem i meningsmålinger

2018-12-05:

Socialdemokraterna med Stefan Löfven i spidsen står til at vinde mest ved udskrivelsen af et nyvalg ifølge den seneste meningsmåling fra Statistisk centralbyrån, Sveriges nationale statistikbank. Foto: News Øresund

Det midlertidige regeringsparti Socialdemokraterna, der mistede markant mange stemmer ved valget 2018, vinder nu terræn igen i Sveriges nationale statistikbanks seneste meningsmåling. Omvendt har Liberalerna mistet en femtedel vælgerne.

Skulle der udskrives nyvalg i Sverige, ser det ud til at gå en del bedre for Sveriges største parti Socialdemokraterna. Ved valget d. 9. september 2018 fik partiet nemlig 28,3 procent af stemmerne, men i dag skulle partiet få 30,5 procent, viser meningsmåling fra Statistiska centralbyrån (SCB).

Partiet står dermed til at vinde 2,2 procentpoint flere stemmer, havde der været valg igen lige nu. Et andet parti, der også er gået frem i meningsmålingerne, er Sverigedemokraterna, der kan notere en fremgang på 0,8 procentpoint.

I den anden ende af skalaen er det borgerlige alliansparti Liberalerna, der ved valget 2018 fik 5,5 procent af stemmerne, men som ifølge meningsmålingen nu står til at få 4,3 procent.

Den største forandring er dog mellem rød og blå blok. Efter valget var der praktisk dødt løb mellem de to med en forskel på blot 0,5 procentpoint. Efter et par ugers forhandlinger om regeringsdannelse er den forskel nu vokset til 5,4 procentpoint i rød bloks favør.

Rød blok står dermed til at vinde mest ved et eventuelt nyvalg.

(News Øresund)

Fakta – SCB’s meningsmåling (valgresultat 2018 i parantes)

Centerpartiet: 8,6 (8,6)

Liberalerna: 4,3 (5,5)*

Moderaterna: 19,2 (19,8)

Kristdemokraterna: 5,4 (6,3)*

Socialdemokraterna: 30,5 (28,3)*

Vänsterpartiet: 8,4 (8,0)

Miljöpartiet: 4,0 (4,4)*

Sverigedemokraterna: 18,3 (17,5)*

Øvrige: 1,2 (1,5)*

*Forandringen er statistisk signifikant.

Kilde: SCB.


About the Author



Comments are closed.

Back to Top ↑