Følg os på

Samfund

Søndag afgøres strejke på Øresundstog

Publiseret

 

Oresundståg-mötande-tåg-620x350

På søndag afgøres om der bliver strejke på Øresundstogene – 76.000 daglige passagerer påvirkes. Foto: News Øresund – Johan Wessman

Øresundstogene i det sydlige Sverige og over broen kan stå stille på mandag. Striden om det svenske togpersonales ansættelsesvilkår strammer til, og operatøren Veolia begynder nu at informere passagererne om den strejke fagforeningen SEKO har varslet fra mandag morgen.

Under forhandlingerne mandag fremlagde SEKO et modforslag om en vikarpulje for at mindske behovet for at konvertere fuldtidsjob til deltidsbeskæftigelse og timelønsansættelse som arbejdsgiver Veolia Transport tidligere har varslet medarbejderne.

Forhandlingerne med arbejdsgiverorganisationen Almega om arbejdsvilkår for Veolias personale på de svenske Øresundstog ledes af den statslige forligsinstitution.

Ifølge Klara Haage, pressechef på Veolia, har selskabet endnu ikke modtaget modforslaget.

– Forslaget gives af forligsmæglerne på søndag. Først da kan vi tage stilling til det, siger hun til News Øresund.

SEKO har tidligere varslet strejke fra mandag den 2. juni kl. 03.00, hvis parterne indtil da ikke bliver enige. SEKO begrunder arbejdsnedlæggelsen med, at Veolia forsøger dumpe vilkår for medarbejderne ved at konvertere to tredjedele af togførernes og halvdelen af lokoførernes fuldtidsjob til deltidsjob samt et stort antal fastansættelser til beskæftigelse på timeløn.

På sin hjemmeside meddeler Veolia allerede nu, at det bliver vanskeligt at opretholde trafikken over broen hvis strejken bryder ud. Ingen erstatningsbusser vil blive indsat og passagerer med reserverede billetter fra mandag og frem tilbydes at fremrykke deres rejse.

Veolia kører de svenske Øresundstog fra Göteborg, Kalmar og Karlskrona gennem Skåne frem til Københavns Hovedbanegård. De danske Øresundstog køres af DSB Øresund på Kystbanen mellem Helsingør og København videre over Øresundsbroen til Malmö Centralstation. (News Øresund)

Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Aktuelle nyheder

Energi28. september 2023

På 50 år er Nature Energy vokset til verdens største biogasselskab

Fra en beskeden start under energikrisen i 1973 til verdens største biogasselskab 50 år senere. I dag har Nature Energy...

Infrastruktur26. september 2023

Togpriserne stiger med op til 13 procent fra årsskiftet

Togrejser i Danmark bliver dyrere fra årsskiftet ifølge Politiken, med op til 13 procent stigning. Det er de rejsende øst for...

Samfund22. september 2023

Øresundsdebat uge 38: Bandemedlemmer flygter fra Sverige af frygt for deres liv, danske straffe for svenske forbrydelser og kommunalt tovtrækkeri om Øresundsforbindelser

Bandekrigen i Sverige eskalerer, og landet har ikke været så farligt at opholde sig i siden 2. Verdenskrig. Bandemedlemmer flygter...

Arbejdsmarked22. september 2023

Arbejdsløsheden er næsten halveret for svenskere født uden for Europa

Siden flygtningekrisen i 2016 er arbejdsløsheden næsten halveret blandt mennesker i Sverige, der er født uden for Europa, rapporterer Dagens...

Ejendomme22. september 2023

Rentestigninger vil ramme husholdninger med såkaldt bostadsrättslägenhet hårdere i Stockholm end i Göteborg og Malmø

Riksbankens pengepolitiske renteforhøjelser og efterfølgende stigninger i realkreditrenterne vil ramme indbyggerne i Stockholm hårdere end i resten af landet på...

Politik22. september 2023

Den svenske regerings finanslovsforslag: Skattelettelser på arbejde, tillæg til kommuner og regioner samt øgede klimaudledninger

Regeringen giver Sveriges kommuner og regioner yderligere 16 milliarder kroner, hvilket ikke anses for tilstrækkeligt ifølge Sveriges Kommuner og Regioner,...

Arbejdsmarked22. september 2023

Svensk computerspiludvikler erstatter 40 pct. af medarbejderne med AI

Den Göteborg-baserede spiludvikler Mindark med computerspillet Entropia Universe afskediger 25 medarbejdere, svarende til 40 pct. af medarbejderstaben, og erstatter deres...

Trending

Copyright © 2017 Zox News Theme. Theme by MVP Themes, powered by WordPress.