Kultur
Sprogforvirring sætter nationale rammer for teatret
I modsætning til mange andre kulturformer er teatret relativt bundet til et publikum, der forstår sproget. Men freelanceinstruktør Staffan Valdemar Holm og andre teaterarbejdere, der arbejder bag kulisserne, kan frit bevæge sig på tværs af grænserne. I løbet af sin karriere har han arbejdet som teaterleder og freelance i både Danmark og Sverige og har blandt andet bemærket forskellene mellem hvordan coronapandemien er blevet håndteret idenfor svensk og dansk teater.
– I 90 procent af tilfældene fungerer teatrene på samme måde i hele verden, men de resterende 10 procent kan være meget forskellige. Man har en tekst, man skal forstå teksten sammen med skuespillerne og finde ud af, og komme frem til hvordan man vil fortælle den. Processerne kan være ens, men der er dele, hvor det slet ikke er det samme, siger Staffan Valdemar Holm.
Han begyndte sin teaterkarriere med at uddanne sig i København. Helt naturligt, mener Staffan Valdemar Holm, da han er opvokset i Skåne, og København føltes mere som hans hovedstad end Stockholm (og så kom han ikke ind på uddannelsen i Stockholm – “en af de største fejl, de har lavet på den skole”, siger han og smiler). Siden da er han vendt tilbage til Danmark igen og igen, selv om han i årenes løb også har nået for at være teaterdirektør på bl.a. det nuværende Malmö Stadsteater, Dramaten i Stockholm og Düsseldorfer Schauspielhaus i Düsseldorf.
– For mig har det næsten været en nødvendighed ikke at sidde stille, siger han.
Blandt de seneste opsætninger som Staffan Valdemar Holm har arbejdet med kan nævnes bl.a. to i København: Faust på Teater Republique, der blev opført i efteråret 2020, og Farlige forbindelser på Det Kongelige Teater, der blev udskudt på grund af coronapandemien. Operaen Aggripina skulle have været opført på Drottningsholm Slotsteater i Stockholm allerede i 2020, men fik premiere i august i år i stedet.
– Ofte er der flere processer i gang samtidig på forskellige udviklingsstadier, yderligere forstærket nu under coronapandemien. Nogle planer holder indtil en ikke-premiere, men så ryger de i fryseren for at blive tøet op og færdiggjort, når der igen kan blive rigtigt teater. Jeg vil ikke streame, alle er trætte af det nu, siger han ironisk nok på et link fra lejligheden i København.
Foretrækker Danmarks coronatrategi for teater og hverdag
Staffan Valdemar Holm har en del at sige om forskellen mellem coronastrategierne i Danmark og Sverige, og ikke mindst hvordan de har påvirket teatrene.
– Jeg arbejdede på Det Kongelige på en opsætning, som nu er lagt på køl. Alle teatrets ansatte gik hele tiden til test og testede sig selv, hvilket arbejdsgiveren sørgede for. Fra instruktøren og ned til balletbørnene. Du løser så at sige situationen for teatrene, siger han og fortsætter:
– Desuden løste man det problem, der syntes uovervindeligt i Sverige, nemlig at bestemme, hvor mange der må sidde i en teatersal eller på et spillested. Det har man jo formler for i Danmark, for hvor mange kubikmeter en person fylder. Teater Republique måtte tidligt i forløbet lukke 340 publikummer ind, med en stol i mellem. I Sverige har det i et år været diskuteret, at man ikke gør forskel på et kælderteater og Friends Arena. Det er vigtigt, at samfundet kan tjene samfundslivet med dette, siger han.
Parallelt med disse forskelle har han syntes det var mærkeligt at forholde sig til de mere løse svenske anbefalinger på andre områder, når han har været i Sverige.
– Alle i København har haft maske på, når de har købt ind. Så man tager til Stockholm og går i Ica og har sine egne vaner med sig. Men så står folk der og ånder ud over mine grøntsager, siger han.
“Dansk teater er sørgeligt underfinansieret”
For Staffan Valdemar Holm har København været hjem i et årti. Han beskriver en by, der er laid-back, politisk klart venstreorienteret, og hvor selv multimillionærer vælger at komme rundt på cykel.
– Dette er min by. Jeg er ikke dansker, men jeg er sgu københavner.
På mange måder er han positiv over for Danmark, også når det gælder teaterverdenen, som han ser som mere dynamisk end den svenske. Men på ét punkt er han kritisk, og det handler om den offentlige finansiering af teatre.
– Dansk teater er sørgeligt underfinansieret. Det er lidt mærkeligt, fordi pengene faktisk findes. Dramaten er f.eks. et meget større teater end Det Kongelige Teater, når det gælder taledramatik delen.
Operahuset burde slet ikke være blevet bygget, siger Staffan Valdemar Holm, da der ikke er penge nok til at fylde huset med højkvalitativ operakunst.
– Det er næsten bedrøveligt, at Danmarks nationalscene er afhængig af udlejning og konferencer. Det er løjerligt, at den forestilling, de viser oftest, lader til at hedde “Rundvisning”. Det handler om at vise de vidunderlige huse. Det er helt forkert, det er ikke sådan, det skal være. Hvis man bare lagde 150 millioner ekstra til teatrene i det samlede budget for byen, ville alt være fryd og gammen, siger han.
Staffan Valdemar Holm finder det også problematisk, at flere af de store kulturinstitutioner i København, såsom Det Kongelige Kapel, Operaen og Det Kongelige Teater, administrativt hører under den samme organisation.
– Det var en meget dårlig idé fra starten, så det burde man have været ændret for længe siden, aller senest da de nye huse stod færdige. Offentligheden tænker jo ikke i organisation, men i geografi og huse, siger han.
Selv på kommunalt niveau er finansieringen af teater alt for lav i Danmark, siger Staffan Valdemar Holm.
– Der er forskel på landenes størrelse. Men der er ingen forskel på byernes størrelse, siger han.
Fremgangsrige uddannelser
Som mange andre kulturpersonligheder med erfaring fra både Danmark og Sverige fremhæver Staffan Valdemar Holm dog betydningen af finansiering af kultur og forskning fra private stiftelser og fonde i Danmark. At en privatperson ville donere et operahus er noget, man ikke engang kunne forestille sig i Sverige, siger han, men i Danmark er det allerede sket.
– På kulturområdet, især inden for kunstområdet, kan fondene ofte være mere med fremme end de statslige institutioner. De er mere dristige i deres valg end Statens Kunstfond, er villige til at tage større risici, og det er lidt interessant. Det betyder jo, at der er en anden diversitet i Danmark, siger han.
Og der er andre områder, hvor han mener, at Danmark er mere fremstående end Sverige.
– Når det gælder kunstnerisk uddannelse, har de danske skoler på teaterområdet haft virkelig fremgangsrige, og det kan man ikke sige om skolerne i Stockholm. Instruktøruddannelsen, der har man ikke haft noget stort talent i 50 år. I Danmark vil jeg tro, at 90 procent af dem, der arbejder indenfor teatret, bliver rekrutteret fra skolen. Og vi ved alle, hvor godt dansk film har klaret sig i de sidste 30 år. Det har også med denne uddannelse at gøre.
Det er også noget, der har fået mange svenskere til at søge ind på danske teater- og filmuddannelser, påpeger han.
Instruktører mere mobile end skuespillere
Ud over sine job i Danmark og Sverige har Staffan Valdemar Holm også i en periode arbejdet som teaterchef i Tyskland, som han betegner som teatrets supermagt.
– Der er 180 offentligt støttede institutionsteatre i Tyskland, og det er klart, at talenter og begavelser søger dertil. Så tysk teater er ikke bare tysk teater. Fordi der er penge til at producere, er der også talentfulde instruktører fra USA, Canada, Australien og andre lande, der har en lignende teatertradition. Hele banden er i Tyskland. Hvis man spurgte svenske teaterfolk, hvad de er inspireret af, ville de sige Tyskland, og det samme ville de danske sige, siger han.
Men den form for international mobilitet, som han har været i stand til at udøve, er ikke alle forundt, mener han. Mens operaen bestemt i sin karakter er uhørt international, er teateret så meget desto mere nationalt på grund af sproget. I hvert fald for dem der står på scenen.
– Jeg ved jo at nogle danske skuespillere, har været i Sverige, eller svenskere, har været i Danmark, men de er ikke så mange på grund af dette. De kan altid mødes, hvis der er en tv-serie, som Broen, det er jo delvist fordi at man så samproducerer mellem landene. Så kan du altid få lidt hjælp med undertekster og sådan noget, siger han og påpeger, at det er uendeligt meget nemmere at være international som instruktør.
Når det alligevel virker for skuespillere, der trodser nationale og sproglige grænser, synes Staffan Valdemar Holm, at det er “fandeme sejt”.
– Da jeg var chef i Düsseldorf, kom Olaf Johannessen som den store stjerne i Danmark. Han talte et ok tysk, men spillede Peer Gynt og var så god, som man kan blive – den eneste udenlandske skuespiller nogensinde, der blev nomineret til den store skuespilpris i Tyskland, der hedder Faustpreis. Jeg har også arbejdet med Stina Ekblad i Tyskland, men også i Danmark, hvor hun er uddannet. Hun er én skuespiller på svensk og en anden på dansk, siger han.
Lille publikumsstrøm over Øresund
Men generelt sætter sproget en stopper for mange muligheder for grænseoverskridende samarbejde og udveksling, siger han. For eksempel ville det kun kunne lade sig gøre at blande ensemblerne på Det Kongelige Teater og Malmö Stadsteater i et enkelt, begrænset projekt med netop dette formål, tror Staffan Valdemar Holm.
– Da man diskuterede Øresundsregionen i 90’erne, var der en stor tro på, at der ville komme en strøm af kunstforbrugende publikummer, som ville rejse over Øresund. Denne strøm findes, men den er meget lille. Jeg tror, at hovedsageligt, at de, der krydser, gør der for operaen, og der er ikke mange af dem.
Derimod findes der en del grænseoverskridende kontakter og netværk, som er vævet af de personer, der arbejder eller har arbejdet i begge lande.
– Jeg har også været en slags bro for danskerne til det svenske teaterliv, for jeg inviterede dem først ind i Malmø og siden Stockholm. Nogle af de svenskere, jeg har mødt, er så gået den anden vej. Lucas Svensson, en dramatiker fra Olseröd, han var med, da jeg arbejdede på Dramaten, og nu bor han fem minutter fra hvor jeg bor, vi mødes i Irma. Det er der, hvor det sker, mellem mennesker. Resten bliver bare tomme konstruktioner, siger Staffan Valdemar Holm.
News Øresund – Anna Palmehag
Dette interview er lavet i forbindelse med analysen: Dansk-svensk kultursamarbejde – en interviewrapport som blev publiceret af Øresundsinstituttet i juli 2021.
Fakta: Staffan Valdemar Holm
Staffan Valdemar Holm er en svensk freelance instruktør med opgaver i både Danmark og Sverige.
Tidligere har han bl.a. været teaterchef for det nuværende Malmö Stadsteater (det daværende Malmö Dramatiska Teater), Dramaten i Stockholm og Düsseldorfer Schauspielhaus i Düsseldorf. I 1980’erne grundlagde han sammen med Bente Lykke Møller Nyt Skandinavisk Forsøgsteater i København.
Staffan Valdemar Holm er uddannet på Statens Teaterskole i København.
-
Danmark19. maj 2017
Greater Copenhagen ønsker at regeringerne undersøger en ny HH-forbindelse allerede i år
-
Erhverv08. oktober 2020
Ny liste over Danmarks 1.000 største virksomheder – Mærsk solid etter
-
Danmark06. september 2019
Dansk rejsekortautomater findes nu også på Triangeln og Hyllie station
-
Erhverv09. september 2022
Aldrig før er Danmarks største virksomheder vokset så hurtigt
-
Interviews14. januar 2021
PolyPeptide ønsker fortsat at vækste i Malmø – søger kemikere med flair for automation
-
Øresund01. juli 2020
Sådan fejredes Øresundsbroens 20-årsjubilæum: Lukas Graham-koncert på pylontop, digitale isgavekort til togrejsende og ny interesseorganisation for en Øresundsmetro
-
Danmark16. september 2019
Transportminister vil udrede togtrafik Helsingør og Kastrup, når Øresundstoget stopper trafikering af Kystbanen
-
Ugebrev14. juni 2021
Læs News Øresunds ugebrev 23