Arbejdsmarked
Stigende beskæftigelse men også flere arbejdsløse i Skåne
Beskæftigelsen i Sverige forventes at stige med 140.000 personer i løbet af 2016 og 2017. Samtidig forventes arbejdsløsheden at falde fra 7,5 i år til 6,6 procent i 2017. I Skåne ser arbejdsløsheden ikke ud til at falde, eftersom den kraftige befolkningstilvækst øger arbejdskraftsudbuddet. I slutningen af 2016 forventes arbejdsløsheden i Skåne at være 9,7 procent. Det viser tal fra Arbetsförmedlingens prognose.
Både private og offentlige arbejdsgivere er optimistiske og forventer at ansætte flere i løbet af de næste par år.
”Det går godt for svensk økonomi. Det er glædende at med en så god vækst i nye job. Samtidig ser vi at matchningen bliver en større udfordring, eftersom andelen af arbejdsløse med de mest efterspurgte kompetencer mindsker” siger Mikael Sjöberg, generaldirektør for Arbejdsformidlingen i en pressemeddelelse.
I Skåne forventes beskæftigelsen at stige med 10.200 personer i år og 11.800 næste år. Mangel på kompetent arbejdskraft bliver et større problem i flere brancher samtidig med at arbejdsløsheden stadig ligger på et højt niveau, 9,7 procent i slutningen af 2016. Det skyldes at der er mange uden eller med kort uddannelse, som har svært ved at finde et job samtidig med at arbejdsløsheden falder markant blandt de med en længerevarende uddannelse. 30 procent af de arbejdsløse har ikke nogen uddannelse og halvdelen af disse er født uden for Europa.
Ungdomsarbejdsløsheden i Skåne, som ligger på et højt niveau, falder, men det er fortsat svært for unge uden uddannelse, med udenlandsk baggrund eller med funktionsnedsættelse at finde et arbejde. (News Øresund)
-
Danmark19. maj 2017
Greater Copenhagen ønsker at regeringerne undersøger en ny HH-forbindelse allerede i år
-
Erhverv08. oktober 2020
Ny liste over Danmarks 1.000 største virksomheder – Mærsk solid etter
-
Danmark06. september 2019
Dansk rejsekortautomater findes nu også på Triangeln og Hyllie station
-
Erhverv09. september 2022
Aldrig før er Danmarks største virksomheder vokset så hurtigt
-
Interviews14. januar 2021
PolyPeptide ønsker fortsat at vækste i Malmø – søger kemikere med flair for automation
-
Øresund01. juli 2020
Sådan fejredes Øresundsbroens 20-årsjubilæum: Lukas Graham-koncert på pylontop, digitale isgavekort til togrejsende og ny interesseorganisation for en Øresundsmetro
-
Danmark16. september 2019
Transportminister vil udrede togtrafik Helsingør og Kastrup, når Øresundstoget stopper trafikering af Kystbanen
-
Ugebrev14. juni 2021
Læs News Øresunds ugebrev 23