Politics
Stigende forskel mellem kvinders og mænds politiske sympatier i Sverige

Forskellen mellem, hvordan mænd og kvinder i Sverige stemmer politisk, har aldrig været større end nu. Hvis de svenske mænd havde fået deres vilje, ville Sverige have fået en højrefløjsregering med et stort flertal i Riksdagen. Hvis kun kvindernes stemmer var blevet talt med, ville regeringen i stedet have været venstreorienteret. Det oplyser DN på baggrund af SCB’s meningsmålinger.
Ifølge SCB’s seneste store meningsmåling ville højrefløjspartierne Moderaterna, Kristendemokraterna og Sverigedemokraterna få 203 af de 349 pladser i Riksdagen, hvis der var valg i dag, og kun mænd stemte. Sverigedemokraterna ville få flest mandater, nemlig 101.
Hvis kun kvinderne havde fået lov til at bestemme, ville Socialdemokraterna have været det største parti med 117 ud af 349 mandater. Samlet set ville kvindernes stemmer betyde et stærkt flertal til venstre for midten, hvor Socialdemokraterna, Vänsterpartiet, Miljöpartiet og Centerpartiet tilsammen ville få 212 mandater.
At forskellen mellem kvinders og mænds partisympatier er så tydelig, er en stor udfordring for både Socialdemokraterna og Sverigedemokraterna forud for det næste Riksdagsvalg i efteråret 2022, oplyser partierne til DN. Forskere, der har undersøgt forskellene nærmere, påpeger bl.a., at kvinders venstreorienterede sympatier kan skyldes, at de i højere grad er afhængige af børne- og ældrepleje i deres dagligdag og i højere grad er ansat i velfærdssektoren. Den højere andel af mænd, der stemmer på højrefløjspartierne, kan forklares ved, at antallet af venstreorienterede industriarbejdere er blevet færre, og at de i mindre grad stemmer mindre efter klassemønstre.
(News Øresund)
-
Danmark19. maj 2017
Greater Copenhagen ønsker at regeringerne undersøger en ny HH-forbindelse allerede i år
-
Interviews14. januar 2021
PolyPeptide ønsker fortsat at vækste i Malmø – søger kemikere med flair for automation
-
Danmark06. september 2019
Dansk rejsekortautomater findes nu også på Triangeln og Hyllie station
-
Danmark16. september 2019
Transportminister vil udrede togtrafik Helsingør og Kastrup, når Øresundstoget stopper trafikering af Kystbanen
-
Ugebrev14. juni 2021
Læs News Øresunds ugebrev 23
-
Øresund01. juli 2020
Sådan fejredes Øresundsbroens 20-årsjubilæum: Lukas Graham-koncert på pylontop, digitale isgavekort til togrejsende og ny interesseorganisation for en Øresundsmetro
-
Danmark08. november 2019
I 2020 afsluttes to kortlægninger til nye transportforbindelser over Øresund
-
Infrastruktur22. august 2019
Rejsende mangler et fælles søgesystem til rejser over Sundet