Øresund
Stigning i trafikken over Helsingør og Helsingborg – på trods af ID-kontrol og takket være påsken
I årets første kvartal steg antallet af passagerer såvel som køretøjer som tog turen over Øresund med færge mellem Helsingør og Helsingborg. Færgerne havde 1,4 millioner passagerer, hvilket svarer til en stigning på 6 procent sammenlignet med første kvartal 2015, og 253.000 biler, hvilket var en stigning på 4 procent. HH Ferries meddeler at det skyldes påsken, som i år var tidligere end sidste år.
”Vi transporterede flere passagerer og køretøjer i 1. kvartal, men fremgangen skyldes, at påsken faldt tidligere i år end sidste år. Efter indførelsen af ID-kontrol i begyndelsen af året har vi samlet set oplevet, at der er blevet lagt en dæmper på færgetrafikken, fordi nogle passagerer har fået den opfattelse, at turen er besværliggjort af ID-kontol. ID-kontrollen har dog ikke givet anledning til nævneværdige forsinkelser, selvom vi har gennemført over en halv million kontroller” siger Henrik Rørbæk, adm. direktør i HH Ferries AB i en pressemeddelelse.
HH Ferries har gennemført 585.000 ID-kontroller i løbet af første kvartal i år og har været nødt til at afvise omkring 2.300 personer, hvoraf 56 var potentielle asylansøgere. (News Øresund)
-
Danmark19. maj 2017
Greater Copenhagen ønsker at regeringerne undersøger en ny HH-forbindelse allerede i år
-
Erhverv08. oktober 2020
Ny liste over Danmarks 1.000 største virksomheder – Mærsk solid etter
-
Danmark06. september 2019
Dansk rejsekortautomater findes nu også på Triangeln og Hyllie station
-
Erhverv09. september 2022
Aldrig før er Danmarks største virksomheder vokset så hurtigt
-
Interviews14. januar 2021
PolyPeptide ønsker fortsat at vækste i Malmø – søger kemikere med flair for automation
-
Øresund01. juli 2020
Sådan fejredes Øresundsbroens 20-årsjubilæum: Lukas Graham-koncert på pylontop, digitale isgavekort til togrejsende og ny interesseorganisation for en Øresundsmetro
-
Danmark16. september 2019
Transportminister vil udrede togtrafik Helsingør og Kastrup, når Øresundstoget stopper trafikering af Kystbanen
-
Ugebrev14. juni 2021
Læs News Øresunds ugebrev 23