Følg os på

Sverige

Størst befolkningstilvækst på den svenske side af Øresund

Publiseret

 

Svedala er den kommune i Øresundsregionen, der havde den største befolkningsvækst i 2020. Foto: News Øresund

Øresundsregionens befolkning voksede sidste år med 22.000 personer til 4.083.260 indbyggere ved årsskiftet 2020/2021. Det svarer til en stigning på 0,5 procent sammenlignet med året inden. Størst befolkningstilvækst har der været i Skåne, hvor befolkningen voksede med 0,8 procent. I Region Hovedstaden voksede befolkningen med 0,5 procent mens befolkningstilvæksten kun var med 0,2 procent i Region Sjælland.

De kommuner i Øresundregionen, der har haft den stærkeste befolkningsvækst i løbet af året, er Svedala, Staffanstorp og Båstad i Skåne og Høje-Taastrup uden for København, som alle voksede med omkring 2 procent i 2020.

I løbet af den seneste tiårsperiode er København og Malmø de kommuner, som har haft den stærkeste befolkningsvækst efterfulgt af Staffanstorp, Burlöv, Helsingborg og Lomma (alle i Skåne), som har haft mere end 15 procent befolkningstilvækst siden 2011.

Kun syv ud af regionens 79 kommuner har haft et fald befolkningstilvæksten i det seneste årti. Simrishamn er den eneste svenske kommune, hvor befolkningen er faldet siden 2011, mens Kalundborg, Albertslund, Vordingborg, Guldborgsund og Lolland og Bornholm er de danske kommuner, hvor befolkningen er faldet. (News Øresund)

Øresundsregionens befolkning 2021
antal invånare (förändring i procent under senaste året)
Region Hovedstaden: 1 855 084 (+0,5%)
Region Sjælland: 838 840 (+0,2%)
Region Skåne: 1 389 336 (+0,8%)
Øresundsregionen: 4 083 260 (+0,5%)

Greater Copenhagenregionen: 4 420 008 (+0,6%)
(omfattar Öresundsregionen + Region Halland)

Kommunerne i Øresundsregionen hvor befolkningstilvæksten i 2020 er vokset mest:
Svedala, +2,0%
Staffanstorp, +1,9%
Høje Taastrup, +1,9%
Örkelljunga, +1,7%
Ballerup, +1,5%

Befolkningstilvækst i større kommuner 2020-2021:
Köpenhamn, +0,9%
Roskilde, +1,1%
Helsingör, +0,5%
Malmö, +1,1%
Lund, +0,8%
Helsingborg, +1,0%

Befolkningstilvækst de seneste ti år, 2011-2021:
Köpenhamn, +18,3%
Malmö +16,4%
Staffanstorp +16,3%
Burlöv, +15,6%
Helsingborg, 15,6 %
Lomma, +15,4%

Kilder: SCB og Danmarks statistik
For de danske kommuner og regioner er antallet af personer angivet den 1. januar, og for de svenske den 31. december året før, medmindre andet er angivet.


Laveste befolkningstilvækst i Sverige siden 2005

I 2020 voksede Sveriges befolkning med 0,5 procent og i slutningen af året var 10.379.295 personer bosat i Sverige. Det viser nye tal fra Statistiska Centralbyrån (SCB). Befolkningstilvæksten var den laveste siden 2005. Det skyldes dels et lavere fødselsoverskud, som forklares af at antallet af døde steg med 10,5 procent, svarende til 9.358 dødsfald, i 2020 sammenlignet med 2019. Dels har der været markant mindre indvandring til Sverige i 2020 end tidligere år. Der flyttede 82.518 personer til Sverige fra udlandet sidste år, hvilket er cirka 30 procent færre end i 2019. Udviklingen kan forventes at hænge sammen med coronapandemien, som nu har forårsaget mere end 12.000 dødsfald og som samtidig har fået regeringen at lukke grænsen for rejsende fra ikke-europæiske lande. (News Øresund)

Skånes befolkning vokser

I 123 af Sveriges 290 kommer ses en negativ befolkningstilvækst. Kun få af disse kommuner findes i Skåne. Det viser ny statistik fra Statistiska Centalbyrån (SCB). Sidste år var befolkningstilvæksten i Skåne 0,8 procent og den 31. december 2020 boede der 1.389.336 personer i regionen. Malmø er af en de kommuner, som har størst befolkningstilvækst i Sverige. Sveriges tredje største by voksede med 3.783 personer, svarende til 1,1 procent og har nu 347.949 indbyggere. (News Øresund)

Lolland er den kommune, der falder mest i Danmark

Selv om fødselstallet såvel som indvandringen faldt i Danmark, voksede den danske befolkning med 0,3 procent i 2020. Den 1. januar 2021 havde landet 5.840.045 indbyggere. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. I den vestlige og sydlige del af Danmark er der flere kommuner, der har en negativ befolkningsvækst, mens kommunerne omkring København og det østlige Jylland vokser. Den kommune, der er vokset mest, er Høje-Taastrup uden for København, som fik 1,9 procent flere indbyggere sidste år, mens den kommune, der er faldet mest, er Lolland, hvor befolkningen blev mindsket med 1,4 procent. København voksede med 0,9 procent og havde 638.117 indbyggere i begyndelsen af året.

Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Aktuelle nyheder

Danmark13. januar 2025

Dansk krisemøde og øget pres på Grønlands selvstændighed efter Trumps udmelding

Diskussionen om Grønlands selvstændighed er i disse dage blusset op til nye højder af den kommende amerikanske præsident Donald Trumps...

Sverige09. januar 2025

Malmøs indbyggere bliver rigere – haler ind på landsgennemsnittet

Velstanden stiger i Malmø, og det sker hurtigere end i resten af Sverige. Snart vil indbyggerne i Malmø få en...

Sverige02. januar 2025

Nedgang i våbenvold i Sverige – flere svenske skyderier i Danmark en del af forklaringen

Våbenvolden i Sverige faldt kraftigt sidste år ifølge politiets foreløbige statistik, skriver TT. I 2024 skete der 254 skyderier til...

Danmark02. januar 2025

Jubilæer og vigtige begivenheder i Øresundsregionen, Danmark og Sverige i 2025

250 års jubilæum for Malmø Havn, 100 års jubilæum for Københavns Lufthavn i Kastrup og forgængerne for både Danmarks Radio...

Øresund30. december 2024

Ny årsrekord for trafikken over Øresundsbron i 2024

Flere køretøjer end nogensinde før passerede over Øresundsbron i 2024. Med få dage tilbage af året kan Øresundsbro Konsortiet oplyse,...

Danmark20. december 2024

Øresundsdebatten uge 51: Dansk lønstigning til skånske ingeniører, unge københavnere hygger sig i Malmø og tre partier åbner for atomkraft i Danmark

Novo Nordisk og Mærsk presser de skånske ingeniørlønninger op, Socialdemokratiet er imod katastrofevalg i Danmark, tre borgerlige partier åbner for...

Danmark20. december 2024

Öresundsbron 25 år og Københavns Lufthavn 100 år – det sker i 2025

2025 bliver festens år i Øresundsregionen: 100-året for Københavns Lufthavn i Kastrup, 25-året for Öresundsbron og informationstjenesten Øresunddirekt samt 30-året...

Trending

Copyright © 2017 Zox News Theme. Theme by MVP Themes, powered by WordPress.