Kultur
Store prisforskelle på museer – billigere i Malmø end i København
En undersøgelse foretaget af TV2 Kosmopol viser, at der er stor forskel på billetpriserne til kulturinstitutioner i hovedstadsområdet og i Malmø. Mens det koster 110 danske kroner at komme ind på Danmarks Tekniske Museum i Helsingør, koster det 60 svenske kroner at besøge Teknikens og Sjöfartens Hus i Malmø, fra 1. juni, hvor prisen hæves fra 40 kroner. Kunstmuseerne Moderna Museet i Malmø og Arken i Ishøj koster henholdsvis 50 svenske og 140 danske kroner i indtræde.
I TV2 Kosmopols artikel undrer man sig over, hvorfor det er så billigt at gå på museum i Malmø – og dyrt i København. Et besøg på Arken i Ishøj koster mere end fire gange så meget som et besøg på Moderna Museet i Malmø, hvis man regner valutaforskellen med, som i denne uge er steget til over 154 svenske kroner for 100 danske kroner og under 66 danske kroner for 100 svenske kroner.
Et besøg på Rosenborg Slot i København eller Kronborg Slot i Helsingør koster henholdsvis 130 og 145 danske kroner. Et besøg på et tilsvarende slot i Malmø – Malmöhus Slot – koster i øjeblikket 40 svenske kroner. News Øresund oplyser dog, at billetprisen for en voksen fra 1. juni bliver sat op til 60 kroner. Selvom der er forskel på oplevelsernes størrelse og udbud, er prisforskellen slående, siger TV2 Kosmopol.
Ifølge en forsker, som TV2 Kosmopol har talt med, kan forskellen til dels forklares med, at mange kulturoplevelser i København henvender sig til et internationalt publikum.
– Malmø har valgt at sænke priserne i langt højere grad end for eksempel Stockholm. Det skyldes, at det i høj grad er lokalbefolkningen og de nationale turister, der står for kulturforbruget, og de vil helst ikke betale for meget, siger Andreas Bonde Hansen, forsker i kulturturisme og chefrådgiver i analysevirksomheden Seismonaut.
Mens turister langvejs fra ofte ikke er prisfølsomme, er det ikke tilfældet for danskere, der besøger Malmø, siger han. De vil helst ikke betale for meget i entré.
– De københavnere, der tager en dagstur til Malmø, er næsten som de lokale og vil hellere betale høje billetpriser, hvis de har fløjet en længere tur til for eksempel Paris, end hvis de tager toget til Malmø, siger han. (News Øresund)
Fakta: Prisforskelle i kulturtilbuddet (priserne er for en voksenbillet over 18 år)
Et museum for moderne kunst:
Moderna Museet i Malmø: 50 SEK
Arken i hovedstadsområdet: 140 DKK
Et teknisk museum:
Teknikens- och Sjöfartens hus i Malmø: 40 SEK*
Danmarks Tekniske Museum i Helsingør: 140 DKK
Et akvarium:
Akvarie- och tropikhuset i Malmø: 40 SEK*
Den Blå Planet i København: 195 DKK. Øresundsakvariet i Helsingør: 90 DKK
Et slot:
Malmöhus Slott i Malmø: 40 SEK*
Rosenborg Slot i København: 130 DKK Kronborg Slot i Helsingør: 145 DKK
*Fra 1. juni stiger billetprisen til 60 SEK
Kilde: TV2 Kosmopol
-
Danmark19. maj 2017
Greater Copenhagen ønsker at regeringerne undersøger en ny HH-forbindelse allerede i år
-
Erhverv08. oktober 2020
Ny liste over Danmarks 1.000 største virksomheder – Mærsk solid etter
-
Danmark06. september 2019
Dansk rejsekortautomater findes nu også på Triangeln og Hyllie station
-
Erhverv09. september 2022
Aldrig før er Danmarks største virksomheder vokset så hurtigt
-
Interviews14. januar 2021
PolyPeptide ønsker fortsat at vækste i Malmø – søger kemikere med flair for automation
-
Øresund01. juli 2020
Sådan fejredes Øresundsbroens 20-årsjubilæum: Lukas Graham-koncert på pylontop, digitale isgavekort til togrejsende og ny interesseorganisation for en Øresundsmetro
-
Danmark16. september 2019
Transportminister vil udrede togtrafik Helsingør og Kastrup, når Øresundstoget stopper trafikering af Kystbanen
-
Ugebrev14. juni 2021
Læs News Øresunds ugebrev 23