Politik
Styrket samarbejde mellem Greater Copenhagen og Hamborg – aftale giver tysk opbakning til nye faste forbindelser over Øresund
– Det vigtigste er at Hamburg Metropolitan Region støtter vores forslag om nye forbindelser siger Henrik Fritzon, formand for The Greater Copenhagen & Skåne Committe og regionrådsformand for Region Skåne. Foto og bildmontage: News Øresund
Den politiske samarbejdsorganisation The Greater Copenhagen & Skåne Committee (GCSC) styrker samarbejdet med den tilsvarende tyske organisation Hamburg Metropolitan Region. I dag vedtager GCSC en hensigtserklæring om samarbejdet med den nordtyske region.
I samarbejdsaftalen står blandt andet at Hamburg Metropolitan Region bakker op om GCSC’s arbejde for en fast forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg og en metro mellem København og Malmø.
– Det vigtigste er at Hamburg Metropolitan Region støtter vores forslag om nye forbindelser. Det hænger sammen med et fælles syn på arbejdsmarkedspolitikken, hvor det skal blive lettere at pendle og komme rundt i regionen. Når Femern forbindelsen åbner så kommer der en øgning i trafikken, siger Henrik Fritzon, formand for The Greater Copenhagen & Skåne Committe og regionrådsformand for Region Skåne til News Øresund.
En fast forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg er også et vigtigt link mellem Hamborg, København og videre til Gøteborg, Oslo og Stockholm, mener Henrik Fritzon. I samarbejdsaftalen betones den fælles vision om at koble disse regioner sammen med højhastighedstog.
København og Hamborg har et eksisterende samarbejde, blandt andet inden for turismeområdet. Hamburg Metropolitan Region består af Hamborg by og kommunerne rundt om og har i alt cirka 4,3 millioner indbyggere. Den ligner dermed den dansk-svenske samarbejdsorganisation The Greater Copenhagen & Skåne Committee. Der findes også et bredere dansk-svensk-tysk samarbejde i den politiske organisation STRING, som Malmø for nylig gik med i og som nu er på vej til at vokse op mod Gøteborg og Oslo. Med hensigtserklæringen mellem GCSC og Hamburg Metropolitan Region vil samarbejdet få flere former.
– STRING er vigtig i dette samarbejde og vi er begge aktører i det, men der vil også blive et mere bilateralt samarbejde mellem GCSC og Hamburg Metropolitan Region. Vi arbejder blandt andet med en fælles transportpolitik, siger Henrik Fritzon.
Der står i aftalen at de to samarbejdsorganisationer er blevet enige om fælles satsninger på at ”fremme den globale synlighed af den fælles region”, men der er ikke umiddelbart nogle planer om fælles markedsføring. Når de to samarbejdsorganisationer har vedtaget hensigtserklæringen, er det næste skrift at udforme samarbejdet mere konkret. I aftalen nævnes både politisk, økonomisk og kulturelt samarbejde samt forskningssamarbejde, men først og fremmest handler det om transportpolitik og mobilitet.
Beslutningen om hensigtserklæringen bliver taget i The Greater Copenhagen & Skåne Committee i dag og i Hamburg Metropolitan Region i næste uge. (News Øresund – Thea Wiborg)
-
Erhverv01. marts 2024
Dansk-Svensk Handelskammer stiftes for at bedre samarbejdet og integrationen af landenes erhvervsliv
-
Politik15. februar 2024
Den svenske Riksdag stemte for en lov, der tillader regeringen at indføre ID-kontrol
-
Infrastruktur15. februar 2024
Trafikverket foreslår ny svensk-dansk undersøgelse om yderligere en fast forbindelse over Øresund
-
Øresund21. februar 2024
Trafikrekord med 100.000 daglige passagerrejser med bil, tog og færge over Øresund i 2023 – trendbrud for togtrafikken
-
Samfund16. februar 2024
Akut mangel på pladser i Sveriges fængsler – fordobling af celler til varetægtsfængslede samt firedobling af almindelige fængselspladser er nødvendig inden 2033
-
Erhverv03. april 2024
Mobilbetaling mellem Danmark, Norge og Finland bliver muligt inden sommer
-
Interviews16. februar 2024
Sverige vil øge den nordiske integration – men der er behov for beredskab til ID-kontrol, siger Sveriges minister for nordisk samarbejde, Jessika Roswall (M)
-
Øresund16. februar 2024
Europa-Kommissionen: En del af den skattemæssige støtte til Øresundsbrons danske ejerselskab skal tilbagebetales til Danmark