Politik
Sundheds- og kriminalforsorgen modtager de største bidrag i Sveriges såkaldte forårsbudget
Der uddeles 17,3 milliarder svenske kroner i årets svenske forårsbudget, der er et årligt tillægsbudget til det store årsbudget (finansloven) som fremlægges i efteråret, og som i 2023 omfattede 1.223 mia. Seks milliarder går til regionerne for at styrke sundhedsvæsenet og undgå personaleafskedigelser. En anden stor investering er, at Kriminalvården får 1,4 milliarder til at udbygge arresthusene og fængslerne, og også ungdomsinstitutioner samt landets domstole får øgede midler.
Da finansminister Elisabeth Svantesson (Moderaterna) i denne uge fremlagde forårsbudgettet, fremhævede hun, at økonomien ser ud til at være på vej til at være i bedring, og hun antydede ifølge Dagens Nyheter, at der kan komme skattelettelser i efterårets höstbudget. Årets vårbudget var også usædvanligt stort, melder SVT Nyheter.
Kritikken fra oppositionen handler blandt andet om, at man gerne ser endnu større investeringer i sundhedsvæsenet, og at der mangler investeringer i klimaet. (News Øresund)
Fakta: Større investeringer i forårsbudgettet
- 6 milliarder til regionerne og yderligere 2 milliarder til forskellige former for sundhedspleje og omsorg
- 1,4 milliarder til Kriminalvården til at udbygge fængsler og arresthuse
- 1,3 milliarder til bistand, heraf 300 millioner til investeringer i Ukraine
- 1 milliard til flyindustrien for at undgå gebyrstigninger for flyselskaberne
- 1 milliard til ombygning af E6-vejen i Bohuslän, der sidste efterår blev ramt af et jordskred
- 1 milliard til forsvaret, heraf 385 millioner til investeringer i civilforsvar og cybersikkerhed
- 650 millioner til udvidet boligstøtte til børnefamilier
- 630 millioner til skole og voksenuddannelse
Kilder: SVT Nyheter og Dagens Nyheter
-
Danmark19. maj 2017
Greater Copenhagen ønsker at regeringerne undersøger en ny HH-forbindelse allerede i år
-
Erhverv08. oktober 2020
Ny liste over Danmarks 1.000 største virksomheder – Mærsk solid etter
-
Danmark06. september 2019
Dansk rejsekortautomater findes nu også på Triangeln og Hyllie station
-
Erhverv09. september 2022
Aldrig før er Danmarks største virksomheder vokset så hurtigt
-
Interviews14. januar 2021
PolyPeptide ønsker fortsat at vækste i Malmø – søger kemikere med flair for automation
-
Øresund01. juli 2020
Sådan fejredes Øresundsbroens 20-årsjubilæum: Lukas Graham-koncert på pylontop, digitale isgavekort til togrejsende og ny interesseorganisation for en Øresundsmetro
-
Danmark16. september 2019
Transportminister vil udrede togtrafik Helsingør og Kastrup, når Øresundstoget stopper trafikering af Kystbanen
-
Ugebrev14. juni 2021
Læs News Øresunds ugebrev 23