Sverige
Svensk asyltal når 95.000 næste år
Den svenske migrationsstyrelse oplyser tirsdag, at man hæver prognosen for antallet asylansøgere næste år og venter 95.000 til landet. Det er især flygtninge fra Syrien, der søger til Sverige.
Sverige øger prognosen for antallet af asylansøgere, der kommer til landet. Nu sættes tallet op til mellem 80.000 og 105.000, der vil bede om asyl. Antallet ventes at lande på 95.000 asylansøgere, mindst 16.000 flere end hidtil antaget. Det oplyser den svenske udlændingestyrelse, Migrationsverket tirsdag. De mange flygtninge sætter ekstra pres på landet for at skaffe bolig og skoler.
”Det stigende behov er ikke midlertidigt, men vil sandsynligvis præge ankomsten i lang tid. Det stiller stigende krav til hele samfundet, når det gælder beredskab og planlægning,” udtaler Mikael Ribbenvik, stedfortrædende generaldirektør på Migrationsverket i en pressemeddelelse.
Migrationsverket regner med, at kommunerne i år skal tage imod 48.900 personer, der for bevilliget opholdstilladelse. Heraf indgår 10.200 pårørende til asylmodtagere. Til næste år skal kommunerne regne med at tage imod 69.600 personer.
Det er især krigen i Syrien, der sender mennesker på flugt til Sverige. Godt 18 procent af asylansøgerne er børn i skolealderen. Også uledsagede børn, der ankommer alene til landet uden voksne er stigende. Her ventes 7.300 søge asyl i år. (News Øresund – Peter Mulvany)
-
Danmark19. maj 2017
Greater Copenhagen ønsker at regeringerne undersøger en ny HH-forbindelse allerede i år
-
Erhverv08. oktober 2020
Ny liste over Danmarks 1.000 største virksomheder – Mærsk solid etter
-
Danmark06. september 2019
Dansk rejsekortautomater findes nu også på Triangeln og Hyllie station
-
Erhverv09. september 2022
Aldrig før er Danmarks største virksomheder vokset så hurtigt
-
Interviews14. januar 2021
PolyPeptide ønsker fortsat at vækste i Malmø – søger kemikere med flair for automation
-
Øresund01. juli 2020
Sådan fejredes Øresundsbroens 20-årsjubilæum: Lukas Graham-koncert på pylontop, digitale isgavekort til togrejsende og ny interesseorganisation for en Øresundsmetro
-
Danmark16. september 2019
Transportminister vil udrede togtrafik Helsingør og Kastrup, når Øresundstoget stopper trafikering af Kystbanen
-
Ugebrev14. juni 2021
Læs News Øresunds ugebrev 23