Indfør et fire-trins princip i byudviklingen, hvor nybyggeri udgør det fjerde og sidste trin. De første tre trin bør handle om at bruge mindre plads, dele plads og give andre bygninger en ny funktion. Det siger Kristina Mjörnell, adjungeret professor i bygningsfysik ved Lunds Tekniska Högskola og leder af forretnings- og innovationsområdet for bæredygtige byer og samfund ved det statslige forskningsinstitut RISE.

Tidligere var der i ejendomsbranchen et mere ensidigt fokus på at reducere CO2-udslippet, men nu har mange virksomheder gjort store fremskridt i arbejdet med social, økonomisk og økologisk bæredygtighed, siger Kristina Mjörnell, forsker med lang erfaring i at arbejde med bæredygtige samfund.
Med de seneste års pandemi, krige og ekstreme vejrbegivenheder har arbejdet med at reducere ressourceforbruget og klimatilpasningen også fået øget fokus.

Kristina Mjörnell. Foto: Cicci Jonson

– Vi kan ikke sætte vores lid til tilgængeligheden af materialer og produkter fra andre verdensdele, og transportsystemerne fungerer ikke på samme måde længere. Vi har faktisk mangel på råmaterialer. Det fører til en helt anden bevidsthed i branchen, siger hun.

Branchen kan lære af det svenske Trafikverkets fire-trins princip
Ifølge Kristina Mjörnell er det største skift, branchen står over for, at gentænke, hvad og hvordan vi vælger at bygge. En model, som hun har været med til at udvikle er baseret på Trafikverkets fire-trins princip for bæredygtig infrastrukturplanlægning. Den går ud på at se på, hvordan man anvender arealer til boliger, lokaler og forskellige typer af aktiviteter.

Det kan gøres ved at lade flere husstande dele tjenester som biler eller sociale områder, ved at lade lokaler blive brugt mere effektivt af forskellige aktiviteter på forskellige tidspunkter eller ved at omdanne tomme lokaler til f.eks. boliger. Først den fjerde mulighed bør ifølge princippet være at bygge nyt, og det bør gøres med så meget genbrug som muligt, forklarer Kristina Mjörnell.

Takket være den øgede digitalisering har der åbnet sig mange muligheder for at gentænke brugen af plads, siger hun.
– Kan vi reducere vores behov? Kan vi leve på lidt mindre plads? Nu, efter pandemien, arbejder mange mennesker hjemmefra, og kontorerne er begyndt at reducere deres plads. Vi handler via e-handel og får måske noget kultur digitalt. Der er så meget mindre behov for bygninger i dag, og så er der andre bygninger, som der måske er mere brug for, men man er nødt til at matche behovet med udbuddet, siger hun.

Opfordrer til et klimabudget for bygninger
Formålet med fire-trins princippet er at overveje alternativerne, før man bygger nyt, og se, om det er muligt at reducere behovet for plads og også se, om der er eksisterende bygninger, der kan bruges.

– Vi arbejder i disse trin med forskellige typer forskning, men vi forsøger at arbejde med dem parallelt, for det passer ikke alle at trænge sig sammen eller at bruge gamle bygninger, siger hun.

Ud over målet om klimaneutralitet skal der også tages hensyn til sociale og økonomiske aspekter, siger Kristina Mjörnell.
– Jeg vil gerne være fortaler for og håber på, at der i fremtiden vil være et klimabudget for en bygning, som man skal overholde, og som vil være lige så meget værd som det finansielle budget, siger hun.

(News Øresund – Erik Ottosson)

Fakta: Tips til virksomheder
Kristina Mjörnells tip til en lille eller mellemstor ejendomsvirksomhed i Skåne, som gerne vil arbejde med og lære mere om bæredygtighedsspørgsmål, er at melde sig ind i organisationerne Centrum för fastighetsföretagande (CFFF) og LFM30. “Der kan man lære og tage del i forskning og udvikling, uden at man behøver at gøre alting selv”, siger hun.

Interviewet er publiceret i rapporten Hållbarhetsarbetet i Skånes fastighetsbransch, den 4. oktober 2023, udarbejdet af Øresundsinstituttet på vegne af Sparbanken Skåne.