Ejendomme
Svensk Heimstaden køber 303 lejligheder i København i en milliardhandel


Heimstaden køber 303 lejligheder ved Amager Strandvej og i Valby i København for 980 millioner danske kroner. Foto: Flickr – Guillaume Baviere (CC BY-SA 2.0)
Bølgen af svenske boligkøb i København fortsætter. Heimstaden køber 303 lejligheder i København for 980 millioner danske kroner. Samtlige lejligheder er udlejede og de ligger ved Amager Strandvej og i Valby. Det oplyser virksomheden i en pressemeddelse.
”Porteføljen fuldender vel den boligportefølje som Heimstaden erhvervede sig i januar. Totalt set ejer vi, efter dette køb, omkring 900 lejligheder i København, alle til en god leje og i høj kvalitet. Vi har en stor tro på boligmarkedet i den centrale del af den danske hovedstad og det bliver spændende at følge udviklingen fremover” siger Heimstadens vicedirektør Magnus Nordholm i en pressemeddelelse.
Sælger er danske Danica. Af købsprisen på 980 millioner finansieres 720 millioner gennem realkreditlån. De tre bygninger tæller 29.000 kvadratmeter og har en bruttoleje på omtrent 48 millioner kroner. Heimstaden blev grundlagt i 1998 og har siden 2005 hovedsageligt været ejet af Fredensborg A/S, som er Norges største private boligselskab.
Heimstadens boligkøb i København, er det seneste af en lang række af svenske bolighandler i København. Andre store svenske investorer i København tæller: Niam, Wihlborgs Fastigheter, Balder, Castellum Briggen og Norrporten. (News Øresund)
-
Danmark19. maj 2017
Greater Copenhagen ønsker at regeringerne undersøger en ny HH-forbindelse allerede i år
-
Erhverv08. oktober 2020
Ny liste over Danmarks 1.000 største virksomheder – Mærsk solid etter
-
Danmark06. september 2019
Dansk rejsekortautomater findes nu også på Triangeln og Hyllie station
-
Erhverv09. september 2022
Aldrig før er Danmarks største virksomheder vokset så hurtigt
-
Interviews14. januar 2021
PolyPeptide ønsker fortsat at vækste i Malmø – søger kemikere med flair for automation
-
Øresund01. juli 2020
Sådan fejredes Øresundsbroens 20-årsjubilæum: Lukas Graham-koncert på pylontop, digitale isgavekort til togrejsende og ny interesseorganisation for en Øresundsmetro
-
Danmark16. september 2019
Transportminister vil udrede togtrafik Helsingør og Kastrup, når Øresundstoget stopper trafikering af Kystbanen
-
Ugebrev14. juni 2021
Læs News Øresunds ugebrev 23