Følg os på

Interviews

Svensk interesse for dansk flexicurity-model – men modellen har flere udfordringer, mener dansk professor

Publiseret

 

Professor Bent Greve peger på den øgede brug af kortvarige kontrakter og det faktum, at ledighedsydelserne ikke er steget i takt med den øvrige velfærds- og lønudvikling, som to udfordringer for flexicurity-modellen. Foto: News Øresund

Den 15. maj vil der blive præsenteret tre undersøgelser i Sverige med det formål at øge mobiliteten og trygheden på det svenske arbejdsmarked. Den nuværende svenske lov om beskyttelse af beskæftigelsen, LAS, skal omskrives. I Sverige ser flere politiske partier med stor interesse på den danske arbejdsmarkedsmodel, flexicurity, men modellen står over for flere udfordringer. Bent Greve, arbejdsmarkedsforsker og professor i samfundsvidenskab ved Roskilde Universitet, peger på den stigende andel, der er ansat på kortvarige kontrakter og under usikre ansættelsesforhold, og på det faktum, at niveauet for arbejdsløshedsydelser ikke er fulgt med udviklingen for velfærd og lønninger.
– Den del af flexicurity-modellen er ikke så stærk, som den har været tidligere, siger han til News Øresund.
En vigtig forskel mellem systemerne i Sverige og Danmark er, at den maksimale periode, for hvilken der kan udbetales ledighedsydelse, er mere end dobbelt så lang i Danmark.

I Sverige er man i øjeblikket ved at undersøge en ændring af arbejdsretten, som i korte træk går ud på at give større muligheder for at udvikle arbejdstagernes kvalifikationer, forbedre ansættelsesbeskyttelsen for personer med tidsbegrænsede kontrakter, tydeliggøre afskedigelsesgrundene og give arbejdsgiverne større mulighed for at gøre undtagelser fra reglerne om fratrædelsesrækkefølge i forbindelse med afskedigelser.

Bent Greve, professor i samfundsvidenskab ved Roskilde Universitet. Foto: RUC

Undersøgelserne er et resultat af Januaraftalen fra 2019 mellem Socialdemokraterna, Miljöpartiet, Liberalerna og Centerpartiet, hvori partierne besluttede en modernisering af arbejdsretten for at øge mobiliteten og sikkerheden på arbejdsmarkedet. Parterne ønsker også at reformere arbejdsløshedsforsikringen “i overensstemmelse med en flexicurity-model”, hedder det i aftalen.

Hvis de foreslåede ændringer bliver lov, betyder det, at den svenske arbejdsmarkedsmodel vil blive mere lig den danske. De tre begreber, der kendetegner flexicurity-modellen, er beskæftigelsessikkerhed, indkomstsikkerhed og jobsikkerhed. Modellen betyder, at de ansatte har større muligheder for at udvikle deres kompetencer under arbejdsløsheden og modtager en ret generøs godtgørelse. Arbejdsgiverne har på den anden side flere muligheder for at afskedige medarbejdere. Tilsammen skal dette skabe en kombination af mobilitet og sikkerhed på arbejdsmarkedet.

Kortvarige kontrakter og korte opgaver udfordrer modellen
Bent Greve, arbejdsmarkedsforsker og professor i samfundsvidenskab ved Roskilde Universitet, mener, at der er mange fordele ved flexicurity-modellen, men han nævner også flere udfordringer på det danske arbejdsmarked lige nu.

– Sammenlignet med den klassiske flexicurity-model, hvor man kan ansættes og afskediges med et vist opsigelsesvarsel, begynder vi at se flere der er ansat på kontrakter, der ikke har samme beskyttelsesniveau som det, der normalt er dækket af arbejdsmarkedet. Det ser jeg som udfordringen i flexicurity-modellen, siger han og fortsætter:

– Der er en tendens til, at flere mennesker bliver ansat på kortvarige kontrakter, hvilket betyder, at deres sikkerhed ikke er så stor. Det kombineret med det, jeg kalder platformsøkonomien, hvor folk kan sige ja eller nej til at arbejde for platforme som Nemlig.com eller Wolt. Da de opfattes som selvstændige, har de heller ingen social sikring og ingen opsigelsesfrist. Der er nogle huller i flexicurity-modellen, som der skal kigges på, siger han og tilføjer, at både den øgede brug af kortvarige kontrakter og den voksende platformsøkonomi er udfordringer, som skal løses i de kommende år.

Foodora og Nemlig.com er eksempler på virksomheder, hvor arbejdstagerne ofte arbejder på kontraktbasis og derfor ikke nyder godt af sikkerhedsnettet på arbejdsmarkedet. Foto: News Øresund

I Sverige er der en diskussion om lignende tjenester i gig-økonomien, hvor arbejdstagere er ansat til lav løn og på kontraktbasis uden den beskyttelse, som fastansatte har. Madleverandørerne Foodora i Sverige og Nemlig.com i Danmark er to virksomheder, der har været genstand for kontroverser i den seneste tid, hvor arbejdstagere leverer mad via apps og arbejder på korte opgaver, nogle gange kun i et par timer eller dage ad gangen.

De arbejdsløses disponible indkomst er faldet i de sidste 10-15 år
En anden udfordring på det danske arbejdsmarked er, at den økonomiske tryghed gennem høje arbejdsløshedsydelser er blevet svækket i de senere år, siger Bent Greve. Arbejdsløse i Danmark forventes at modtage dagpenge svarende til 90 % af deres løn, men det nuværende maksimale dagpengebeløb er fastsat til 19 322 kr. om måneden. Udgangspunktet er en toårig dagpengeperiode med mulighed for en forlængelse på et år. Til sammenligning modtager man i Sverige 80 procent af sin løn i arbejdsløshedsunderstøttelse med et loft på 26.400 svenske kroner, modsvarende 19 350 DKK, om måneden i en periode på knap et år. Herefter falder ydelsesniveauet. Bent Greve mener, at det er en udfordring, at dagpengesatsen i Danmark er så lav for mange høj- og mellemindkomstmodtagere, som dermed får et lavere dækningsniveau.

– Dette problem gælder både i Danmark og Sverige, at kompensationsgraden ændrer sig. Det man på engelsk kalder replacement rates falder, og det betyder, at folk, der bliver arbejdsløse i dag, har mindre økonomisk sikkerhed, end de havde for bare 10-15 år siden. Denne del af flexicurity-modellen er ikke så stærk, som den har været tidligere. Det kan være godt nok for en person med lav indkomst, men hvis du har en middelhøj eller høj indkomst, er dækningen nede på mellem 50-55 procent, siger han.

Der er ikke et godt nok kompensationsniveau for en stor del af de højtuddannede og velbetalte på arbejdsmarkedet, og de ledige danskeres disponible indkomst er faldet de sidste 10-15 år, forklarer han.

– Men det skyldes ikke kun loftet for kompensationen, men også den måde, hvorpå bidragene er blevet indekseret, og som ikke har fulgt med udviklingen i velfærd og lønninger, siger Bent Greve.

Kompetenceudvikling vil være vigtig i fremtiden
På den anden side mener Bent Greve, at modellen er stærk, når det gælder det tredje ben: aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger.

Bent Greve mener, at kompetenceudvikling vil blive stadig vigtigere i fremtiden, da den teknologiske udvikling risikerer at gøre nogle arbejdstagere overflødige. Foto: News Øresund

– Hvis vi tager flexicuritymodellens tredje ben, ser det forholdsvis fornuftigt ud. Vi ved, at den aktive arbejdsmarkedspolitik, der virker er især hvis man bliver aktiveret i den private sektor og under lavkonjunktur, at uddannelsessystemet er i orden, siger han og tilføjer, at kompetenceudvikling vil være særlig vigtig i de kommende år, da den teknologiske udvikling risikerer at skabe et mindre behov for arbejdskraft i visse sektorer i fremtiden.

Flexicurity-modellen formår at skabe mobilitet på det danske arbejdsmarked, synes han.

– En måde at illustrere dette på er, at det danske arbejdsmarked grundlæggende er roligt. Så man kan sige, at arbejdsmarkedets parter i Danmark er gode til at finde hinanden og finde en balance på arbejdsmarkedet, siger Bent Greve.

Det er for tidligt at sige, hvilken indvirkning coronakrisen vil få på arbejdsløsheden
Det er endnu for tidligt at sige noget om, hvordan Danmark har klaret coronakrisen, mener Bent Greve. I marts 2020, før krisen, var 131.700 danskere registrerede som arbejdsløse, mens dette tal i marts 2021 var steget til 157.000 personer. Sverige havde før krisen omkring 370.000 personer, der var registreret som arbejdsløse hos Arbetsförmedlingen, og 450.000 personer i februar i år, viser tal fra Arbetsförmedlingen.

– Arbejdsløsheden i Danmark er steget en smule, men ikke meget.  Jeg tror ikke, at man kan vurdere situationen på arbejdsmarkedet, før vi er kommet igennem krisen, og virksomhederne er åbne, og vi er færdige med hjælpepakkerne til virksomhederne, siger han.

(News Øresund – Erik Ottosson)

 

Fakta: arbejdsløshedsydelser i Danmark og Sverige

 I Danmark får du normalt 90 % af din løn i arbejdsløshedsunderstøttelse op til et loft på 19.322 kr. om måneden. Udgangspunktet er en toårig periode med dagpengeperiode med mulighed for forlængelse i et år. I Sverige er arbejdsløshedsydelsen op til 80 % af den tidligere løn, og loftet er 26.400 svenske kroner om måneden, modsvarende 19 350 DKK. Hvis du er arbejdsløs i mere end 300 dage, overgår du til aktivitetsstøtte, som maksimalt kan udgøre 22.000 svenske kroner om måneden. For at få arbejdsløshedsydelser skal man opfylde krav til jobsøgning, og i begge lande skal man have opfyldt visse krav, f.eks. at du skal have været medlem af en a-kasse i en vis periode.

Kilder: A-kasser.dk og Akademikernas a-kassa

 

Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Aktuelle nyheder

Kultur14. januar 2022

Dronning Margrethe fejrer 50 år på tronen

Den 14. januar 1972 blev dronning Margrethe II dronning af Danmark efter at hendes far, kong Frederik IX, var død....

Bæredygtighed14. januar 2022

Mærsk fremskynder klimamål for containerflåden

Danske A.P. Møller – Mærsk, et af verdens to største containerrederier, øger tempoet for at nå sine klimamål. I 2018...

Miljø14. januar 2022

Aktuelt i Øresundsdebatten uge 2: Øresundspendling, Lynetteholm og havmiljø i Køge Bugt ud for svenske Falsterbo samt køer ved den svenske grænsekontrol

Skånsk arbejdskraft og Øresundspendling kommer i fokus i takt med, at manglen på arbejdskraft vokser i Danmark. Mens arbejdet med...

Infrastruktur14. januar 2022

Op- og nedgang i passagertrafikken, men rekord for lastbiltrafikken, når Øresundsbroen opsummerer 2021

Togtrafikken over Øresundsbron var 57,8 procent lavere og personbiltrafikken 39,2 procent lavere sidste år sammenlignet med trafikvolumen før coronapandemien 2019....

Infrastruktur13. januar 2022

Anlægningen af Lynetteholm startet – Länsstyrelsen Skåne fortsat bekymret over spredningen af bundmateriale ved Falsterbonäset

I januar indledte udviklingsselskabet By & Havn arbejdet med at bygge Lynetteholm, en 275 hektar stor ny halvø i Københavns...

Arbejdsmarked13. januar 2022

Arbejdsløsheden i Skåne stiger igen

For første gang siden arbejdsløsheden toppede i sommeren 2020, er arbejdsløsheden i Skåne nu stigende. Arbejdsløsheden i Skåne var på...

Samfund13. januar 2022

Nye restriktioner fra og med onsdag i Sverige

Restauranter og barer skal lukke senest kl. 23.00, og på restauranter, i biografer og til koncerter er kun siddende publikum...

Trending

Copyright © 2017 Zox News Theme. Theme by MVP Themes, powered by WordPress.